Dansk Journalistforbund bør gøre mere for at servicere den store gruppe af freelancere og selvstændige, der ikke har et traditionelt lønmodtagerjob. Det er behov for, at medlemmerne i DJ efteruddanner sig mere – og så skal der oprettes et Kommunikationsfagenes Hus, et Hus for Visuel Kommunikation og et forum kun for journalisterne i DJ.

Sådan kan man sammenfatte nogle af de i alt 29 forslag og anbefalinger fra arbejdsgruppen Fagenes Fremtid, der offentliggør fire rapporter her til formiddag.

Udbredt bekymring

En spørgeskemaundersøgelse lavet af Fagenes Fremtid blandt DJ’s medlemmer viser, at det er et brændende behov for at belyse fagenes fremtidsmuligheder. Især journalisterne og de visuelt uddannede faggrupper (for eksempel fotografer og grafikere) er meget bekymrede for fremtiden.

64 procent af alle de medlemmer, der kun beskæftiger sig med journalistik, er bekymrede for fremtidsudsigterne for journalistikken. Hver anden journalist er bekymret for sine egne fremtidige jobmuligheder.

Blandt de visuelle er over 60 procent bekymrede for fremtidsudsigterne for deres fag. Bekymringen bunder blandt andet i, at ikke-uddannede mennesker kan udføre det arbejde, medlemmerne er uddannet til.

Mest optimistiske er kommunikationsmedlemmerne, der oplever, at udviklingen på medie- og kommunikationsområdet udvider deres jobmuligheder.

De 29 anbefalinger fra ekspertgruppen er delt op i anbefalinger for journalistik, kommunikation og de visuelle fag – for eksempel fotografer og grafikere.

Ti anbefalinger, som kan styrke journalistikkens værdi og ruste journalister til fremtiden

Anbefaling til Kulturministeriet og Folketingets politikere:
Indfør redaktionelle regnskaber som en forudsætning for mediestøtte. Det bør være en pligt at udarbejde redaktionelle årsregnskaber for danske medier, der ønsker at kunne modtage den redaktionelle produktionsstøtte.
De redaktionelle regnskaber kunne for eksempel omhandle antal publicerede historier, gennemsnitligt antal kilder pr. historie i de forskellige kanaler, kildernes sociodemografi, andelen af originalhistorier og antallet af pressenævnssager.

Anbefaling til Dansk Journalistforbund:
Dansk Journalistforbund bør tage initiativ til etablering af et fagligt forum alene for journalistisk beskæftigede medlemmer. Forummet skal have til formål at stimulere journalistfagets og journalistprofessionens faglige udvikling, etik og kvalitet – og dermed være med til at højne fagets standarder.

Blandt det nye forums opgaver kunne f.eks. være: uddeling af den årlige Cavlingpris, udarbejdelse af nye retningslinjer for et journalistisk pressekort, udviklingen af et fælles journalistløfte for nyuddannede journalister samt afholdelse af faglige seminarer og konferencer.

Anbefaling til Dansk Journalistforbund, Danske Medier og Fællesudvalget for Danske Presseorganisationer:
Skærp retningslinjerne for pressekortet. Der bør udarbejdes nye retningslinjer for pressekortet for at gøre det mere synligt, hvilke typer af opgaver den enkelte journalist beskæftiger sig med.
I ekspertgruppen har forskellige modeller været diskuteret. En model kunne være at indføre tre forskellige varianter af kortet: Et pressekort for personer, der alene beskæftiger sig med journalistik, et kombinationskort for personer, der både beskæftiger sig med journalistik og kommunikation, samt et kommunikationskort for personer, der alene beskæftiger sig med kommunikation. Filosofien bag en sådan model er, at man skifter kortvariant, når man skifter jobtype.

Anbefaling til landets journalistuddannelser og Dansk Journalistforbund:
Der bør indføres et fagligt løfte, som landets nyuddannede journalister underskriver i forbindelse med afslutningen af deres uddannelse. Løftet skal betone journalistikkens kerneværdier og de faglige idealer, som moderne journalister bør stræbe efter. 

Anbefaling til landets medievirksomheder: 
Der er brug for, at de etablerede danske nyhedsmedier i højere grad besinder sig på at levere journalistik, der er tydeligt og kvalitativt anderledes end det indhold, som borgerne kan få fra ikke-journalistiske kilder.
Det kræver, at nyhedsmedierne fokuserer mere på den indholdsmæssige kvalitet og mindre på kvantiteten i deres journalistik. 

Anbefaling til Dansk Journalistforbund, Danske Mediers Arbejdsgiverforening og journalistuddannelserne:
Danske journalister efter- og videreuddanner sig for lidt. Og ikke nødvendigvis i de discipliner eller områder, som er vigtigst at beherske i fremtiden. Der er brug for at sætte en højere og tydeligere ambition for danske journalisters efteruddannelse gennem hele arbejdslivet.
Ekspertgruppen foreslår derfor, at parterne evaluerer det nuværende efteruddannelsessystem og udarbejder forslag til nye rammer for systemet.

Anbefaling til landets journalistuddannelser, medievirksomheder og Kulturministeriet:
Styrk diversiteten blandt journalister. Hvis befolkningens tillid til journalistikken og journalister styrkes, skal befolkningen kunne se sig afspejlet – kulturelt, geografisk og socialt – i faget. Ekspertgruppen opfordrer uddannelserne til at afprøve nye veje for at skabe større diversitet blandt de studerende.
Kulturministeriet anbefales via mediestøtte og andre veje at støtte initiativer, der fremmer diversiteten både på landets mediearbejdspladser og journalistuddannelser.

Anbefaling til landets journalistuddannelser og medievirksomheder:
Eksperimentér mere med den borgerinvolverende journalistik. Der er brug for, at kontakten mellem journalister og borgere styrkes, hvis journalistikken i fremtiden skal opleves som både relevant og væsentlig i alle dele af befolkningen.
Journalisters evne til at lytte til, tale med, inddrage og forstå borgerne – og ikke mindst de borgere, der har en anden kulturel, social eller geografisk baggrund end journalisternes egen – afgør, i hvilken udstrækning befolkningen føler sig repræsenteret i journalistikken

Forslag til Dansk Journalistforbund:
Journalistforbundet må styrke og gentænke sin rolle over for løst ansatte og selvstændige. Det journalistiske arbejdsmarked, som Dansk Journalistforbund har udviklet sine styrkepositioner på, er under hastig forandring. Skal Journalistforbundet være attraktivt og relevant for løst ansatte og selvstændige journalister i fremtiden, kræver det efter ekspertgruppens vurdering, at forbundet markerer sig langt mere synligt og offensivt med politikker, services og rådgivning, som flugter med de udfordringer, det enkelte medlem møder på det fleksible arbejdsmarked.
Forbundet bør gøre det til en af sine absolut vigtigste opgaver at arbejde for og støtte, at det enkelte medlem kan sikre sig fornuftige priser for sit arbejde, social og økonomisk tryghed samt den nødvendige kompetenceudvikling – gennem hele arbejdslivet.

Forslag til de danske journalistuddannelser:
Journalistuddannelserne skal ruste de studerende til at begå sig på egen hånd. I dag har landets journalistuddannelser fokus på et journalistisk arbejdsmarked domineret af nyhedsmedier, der beskæftiger journalister. Dette fokus er ikke holdbart i lyset af de realiteter, som kommer til at præge fremtidens arbejdsmarked for journalister.
Journaliststuderende bør på deres uddannelser undervises i og stifte bekendtskab med at drive selvstændig virksomhed, journalistisk konceptudvikling, forretningsudvikling samt gives forudsætningerne for at kunne tage ansvaret for egen kompetenceudvikling gennem hele arbejdslivet. 

Læs mere om anbefalingerne i rapporten om journalistfagets fremtid.

Ti anbefalinger, som kan styrke kommunikatørers position, faglighed og værdi på fremtidens arbejdsmarked

Anbefaling til de faglige organisationer, der organiserer kommunikatører i Danmark:
Danske kommunikationsprofessionelle er fagligt hjemløse. De kommer fra mindst 30 forskellige kommunikationsuddannelser – og mange uddannelser, der slet ikke har med kommunikation at gøre. Der findes derfor ikke nogen institution til at tale fagenes sag – og samle diskussionen om deres fremtid.
Ekspertgruppen anbefaler, at de seks faglige organisationer, der har flest kommunikationsprofessionelle som medlemmer – DJ, DJØF, DM, HK, KS og ASE – i fællesskab etablerer et nyt fagligt forum, et Kommunikationsfagenes Hus, der samler kan arrangere seminarer og debatter om kommunikationsfagenes udvikling, årsrapport om kommunikationsfagenes udvikling og udfordringer – og eventuelt også selv udbyde efteruddannelse.

Anbefaling til de faglige organisationer, der organiserer kommunikatører i Danmark:
Der skal laves en årsrapport om kommunikationsfagenes udvikling, udfordringer og etik. Det professionelle kommunikationsfelt i Danmark skriger på fælles viden om de faktiske forhold og bevægelser på området.
Ekspertgruppen anbefaler de faglige organisationer, der organiserer de professionelle kommunikatører, at de tager initiativ til at udgive en årligt tilbagevendende rapport med nøgletal fra arbejdsmarkedet og uddannelsesinstitutionerne på området, udviklingstendenser, spørgeundersøgelser blandt Danmarks kommunikationsprofessionelle samt diskussion af væsentlige etiske spørgsmål for fagene. Inspirationskilden til en sådan årsrapport kunne være European Communication Monitor eller Kulturministeriets løbende rapporter om mediebranchen i Mediernes Udvikling

Anbefaling til landets uddannelsesinstitutioner på kommunikations- og teknologiområdet:
Der er derfor brug for, at landets kommunikations- og teknologiuddannelser og teknologiuddannelser samarbejder. De kommunikationsstuderende skal have kendskab til og forstå logikkerne bag f.eks. udvikling af software, kodning, algoritmer og kunstig intelligens. De teknologistuderende skal have kendskab til, hvordan teknologi kan bruges til at skabe kommunikation og relationer mellem mennesker. 

Anbefaling til de faglige organisationer, der organiserer kommunikatører i Danmark:
Etablér fælles platform for efteruddannelsesmuligheder til Danmarks kommunikatører – for eksempel i regi af et fælles Kommunikationsfagenes Hus. Der bør oprettes en fælles portal, der giver overblik over og adgang til relevante kurser og efteruddannelsesmuligheder for landets kommunikatører.

Anbefaling til landets videregående kommunikationsuddannelser:
Opprioritér fag med fokus på effekt og måling af professionel kommunikation, fordi fremtidens kommunikatør vil blive mødt med stadig tydeligere krav om at kunne levere rådgivning og løsninger, der understøtter forretningen og kerneaktiviteterne i de virksomheder og organisationer, de er ansat i eller hyret af.

Anbefaling til faglige organisationer og uddannelsesinstitutioner på kommunikationsområdet:
Kommunikationsbranchen savner en meterstok: Der findes ingen bredt anvendte modeller til at måle og vurdere kvaliteten og effekten af professionelt kommunikationsarbejde.
Ekspertgruppen anbefaler organisationerne og uddannelsesinstitutionerne på området – f.eks i regi af et Kommunikationsfagenes Hus – at tage initiativ til at udvikle redskaber, som kan bruges til at (1) opgøre og beskrive deres kommunikationsstrategiske arbejde og beskrive effekten af det.

Anbefaling til de faglige organisationer, der organiserer landets kommunikatører:
Organisationerne må styrke og gentænke sin rolle over for løst ansatte og selvstændige. Udviklingen af et stadig mere fleksibelt, individualiseret og usikkert arbejdsmarked for kommunikatører gør det nødvendigt for de faglige forbund, der organiserer de kommunikationsprofessionelle, at gentænke og styrke deres rolle over for de stadig flere medlemmer, som ikke er fastansatte – og måske heller ikke har udsigt til at blive det.
Forbundene bør gøre det til en af deres absolut vigtigste opgaver at arbejde for og støtte, at det enkelte medlem kan sikre sig fornuftige priser for sit arbejde, social og økonomisk tryghed samt den nødvendige kompetenceudvikling – gennem hele arbejdslivet.

Forslag til de danske kommunikationsuddannelser:
Kommunikationsstuderende skal rustes til at begå sig på egen hånd. Derfor bør landets kommunikationsstuderende undervises i og stifte bekendtskab med at drive selvstændig virksomhed og forretningsudvikling samt gives forudsætningerne for at kunne tage ansvaret for egen kompetenceudvikling gennem hele arbejdslivet.

Anbefaling til organisationer og uddannelser på kommunikationsområdet:
Skab et levende etisk kodeks for kommunikationsfagene. Kommunikationsfagene vil – ligesom mange andre fag – i fremtiden skulle have et skarpt fokus på at skabe tillid og transparens. Men i modsætning til f.eks. journalister, som har Pressenævnet, står de kommunikationsprofessionelle ikke på et fælles fagetisk grundlag. Der er ingen fælles normer for, hvad der kan betragtes som god og tillidsskabende kommunikation – eller det modsatte.
Ekspertgruppen anbefaler, at de faglige organisationer, i regi af et nyt Kommunikationsfagenes Hus, tager initiativ til udarbejdelse af et Etisk Kodeks for Kommunikationsprofessionelle.

Anbefaling til de faglige organisationer og uddannelser på kommunikationsområdet:
Etablér et Kommunikationsetisk Råd. Diskussionen om kommunikationsfagenes etiske udfordringer har brug for at blive løftet og samlet. Uden en aktiv og samlende institution på området vil diskussionen om etik i kommunikationsfagene forblive udynamisk, uden ejermænd, uden styrke og uden konsekvenser for de aktører på området, som måtte have mest brug for at blive kritiseret.
Ekspertgruppen foreslår, at de centrale aktører i kommunikationsbranchen – organisationer og uddannelser – i fællesskab etablerer et Kommunikationsetisk Råd, der af egen drift belyser og vurderer etiske spørgsmål i den danske kommunikationsbranche f.eks. i en årsrapport.

Læs mere om anbefalingerne i rapporten om kommunikationsfagets fremtid.

Ni anbefalinger, som kan styrke visuelle fagpersoners position, faglighed og værdi på fremtidens arbejdsmarked 

Anbefaling til de faglige organisationer, der organiserer de visuelle fagprofessionelle i Danmark:
De forskellige visuelle faggrupper i Danmark er organiseret i fire-fem forskellige faglige organisationer og derudover forankret i deres historiske specialiseringer – f.eks. faglige specialgrupper for henholdsvis fotografer, grafikere og tegnere i Dansk Journalistforbund.
Ekspertgruppen foreslår, at de organisationer, der organiserer de visuelle fagfolk, og de uddannelsesinstitutioner, der uddanner dem, etablerer et Hus for Visuel Kommunikation – en pendant til BLOX for de visuelle kommunikationsfag. Hus for Visuel Kommunikation kunne f.eks. få til opgave at arrangere debatter og masterclasses og samle efteruddannelsestilbuddene til de visuelle professionelle i en fælles portal.

Anbefaling til de visuelle uddannelser i Danmark:
De fremtidige muligheder for den enkelte visuelle fagperson afhænger af, i hvilken udstrækning vedkommende er i stand til at bruge sine kompetencer til at skabe stærke fortællinger og historier for medier eller organisationer. En stærk visuel faglighed – æstetisk eller håndværksmæssig – er ikke nok.
Ekspertgruppen anbefaler landets visuelle uddannelser at arbejde med visuel storytelling, som kan styrke de studerendes evne til at formidle budskaber og historier med deres fag.

Anbefaling til de faglige organisationer, der organiserer de visuelle fagprofessionelle i Danmark:
Etablér fælles portal for de visuelle fagfolks udviklings- og efteruddannelsesmuligheder. Danmarks visuelle fagprofessionelle vil i fremtiden skulle udvikle, omstille og efteruddanne sig gennem hele arbejdslivet – og gøre det langt mere end i dag. Men markedet for kompetenceudvikling og efteruddannelse er uoverskueligt. Der er brug for at skabe et samlet overblik over relevante kurser og kompetenceudviklingsmuligheder for landets visuelle professionelle. 

Anbefaling til undervisningsministeren:
Styrk de visuelle kompetencer i folkeskolen I takt med at den visuelle dimension erobrer en stadig mere central plads i mediebilledet og i kommunikationen i samfundet.
Ekspertgruppen anbefaler derfor undervisningsministeren at tage initiativer, der kan styrke de visuelle fag i folkeskolen for at højne borgernes kritiske afkodning og forståelse af visuel kommunikation og for at styrke borgernes evne til selv at kommunikere visuelt – og dermed ad åre skabe et endnu højere fagligt niveau blandt visuelt uddannede i Danmark.

Anbefaling til erhvervsministeren:
Den danske konkurrencelovgivning tager ikke højde for, at stadig flere borgere arbejder som freelancere, selvstændige eller såkaldt atypisk beskæftigede. Ifølge den gældende konkurrencelovgivning må selvstændige virksomheder ikke koordinere priser eller vilkår, fordi det svarer til karteldannelse.
Reglerne stiller de visuelle faggrupper svagt, når der ikke kan skabes fælles minimumspriser om bestemte typer af opgaver.  Ekspertgruppen anbefaler erhvervsministeren at foretage et kritisk eftersyn af konkurrencelovgivningen og revidere den, så den bliver mere smidig og tidssvarende over for den stadig større del af den erhvervsaktive befolkning, som vælger – eller er nødsaget til – at blive freelancere, soloselvstændige, løst eller midlertidigt ansatte. 

Anbefaling til de faglige organisationer, der organiserer de visuelle faggrupper:
Udviklingen af et stadig mere fleksibelt, individualiseret og usikkert arbejdsmarked for visuelle professionelle gør det nødvendigt for de faglige forbund at forny og opruste deres rolle over for de stadig flere medlemmer, som ikke er fastansatte – og måske heller ikke har udsigt til at blive det.
Skal de faglige organisationer være attraktive og relevante for løst ansatte og selvstændige i fremtiden, kræver det efter ekspertgruppens vurdering, at forbundene markerer sig langt mere synligt og offensivt med politikker, services og rådgivning, som flugter med de udfordringer, det enkelte medlem møder på det fleksible arbejdsmarked.
Forbundene bør gøre det til en af deres absolut vigtigste opgaver at arbejde for, at det enkelte medlem kan sikre sig fornuftige priser for sit arbejde, social og økonomisk tryghed samt den nødvendige kompetenceudvikling – gennem hele arbejdslivet.

Anbefaling til de visuelle uddannelser:
De studerende på de visuelle uddannelser bør undervises i og stifte bekendtskab med at drive selvstændig virksomhed og forretningsudvikling samt gives forudsætningerne for at kunne tage ansvaret for egen kompetenceudvikling gennem hele arbejdslivet.

Anbefaling til medievirksomhederne:
Ekspertgruppen anbefaler landets medievirksomheder at styrke deres visuelle varedeklarationer – beskrivelse af, hvordan fotos, levende billeder og andet visuelt materiale er blevet frembragt og redigeret – så borgerne aldrig er i tvivl om materialets dokumentariske værdi.

Anbefaling til de visuelle uddannelser:
Styrk undervisningen i ophavsret og etik. Ekspertgruppen anbefaler de visuelle uddannelser at styrke undervisningen i mediejura, ophavsret og etik for at ruste de studerende til at kunne begå sig både som professionelle producenter og rekvirenter af visuelt materiale på et globalt marked.

Læs mere om anbefalingerne i rapporten om de visuelle fags fremtid.

Fagenes Fremtid er søsat og finansieret af Dansk Journalistforbund. Projektet blev vedtaget på delegeretmødet i 2017 og igangsat i februar 2018. Fagenes Fremtid skal udpege de teknologiske, kulturelle og økonomiske hovedtendenser, som vil påvirke journalisters, kommunikationsprofessionelles og visuelle fagprofessionelles arbejdsmarked i fremtiden – og på den baggrund levere bud på, hvordan de tre faggrupper bedst ruster sig til deres fremtidige vilkår.