På kun ét år har to store sparerunder kostet jobbet for over en tredjedel af fotojournalisterne i Jysk Fynske Medier.

”Det har været frustrerende og meget turbulent. Vi har aldrig fundet nogen ro i fusionen, eller tid til at begynde at udvikle. Det har hele tiden været med fokus på: Hvad nu? Og hvor bliver vi ramt næste gang?” siger Ulrik Pedersen, snart forhenværende fotochef på JydskeVestkysten.

Han er dybt bekymret for både aviserne i fusionen og de tilbageværende fotojournalisters rolle. Derfor har han for nylig selv taget en frivillig fratrædelse efter 17 år på avisen.

”Jeg havde ikke lyst til at fortsætte. Jeg har haft mange drømme om, hvordan det her skulle være, og hvordan det skulle fungere, så jeg kunne ikke se mig selv i den nye struktur. Jeg frygter, at der bare kommer til at gå drift i den, og så ville det sjove forsvinde for mig,” siger Ulrik Pedersen.

Seneste sparerunder ramte kun fotograferne

Den store fusion af lokale og regionale dagblade vest for Storebælt blev lanceret i 2015, men kører i øjeblikket med kæmpe underskud. Seneste årsregnskab viste et minus på 100 millioner kroner, og særligt fotojournalisterne er blevet hårdt ramt af nedskæringer.

Først blev ti fotostillinger nedlagt i efteråret 2016 under en stor spareøvelse, der også kostede en tredjedel af redigerende journalister jobbet.  

I sidste måned meldte ledelsen så en ny sparerunde ud. Og den rammer kun fotojournalisterne, som skulle sige farvel til yderligere syv kolleger.

”Ledelsen giver jo med denne sparerunde udtryk for, at ord er vigtigere end billeder lige nu. Jeg synes det er forkert, at det endnu engang var den visuelle del, der skulle holde så hårdt for. Jeg kunne godt tænke mig, at man ikke kiggede så firkantet på faggrupperne, men at vi alle er formidlere, og at historier kan fortælles i både ord og billeder,” siger Ulrik Pedersen og uddyber:

”En weekendvagt på JydskeVestkysten kan altså lige så godt være en fotojournalist, som tager ud og dækker begivenheder i billeder og korte tekster. Den mur mellem ord og billeder, ville jeg gerne nedbryde, men der har jeg åbenbart ikke været dygtig nok.”

Med til at nedlægge sin egen stilling

Fotojournalisterne i Jysk Fynske Medier var ellers lige blevet samlet i én stor fælles fotoredaktion i foråret, som Ulrik Pedersen havde store forhåbninger til.

Nu bliver de tre stillinger som fotochefer nedlagt, og de tilbageværende fotojournalister bliver decentraliseret ud på den enkelte redaktioner igen. En plan, som Ulrik Pedersen selv har været med til at lave sammen med de øvrige fotochefer på Jysk Fynske Medier Michael Bager og Mads Hansen.

”Vi fik den barske opgave at lave en ny struktur med færre fotojournalister, så vi skulle ud og fyre nære kolleger. Vi sad hjemme hos mig og vi havde åbenbart alle tænkt det samme. Antallet af fotojournalister ville komme til at passe meget godt med antallet af redaktioner, hvis vi også nedlagde vores egne stillinger. Der var heldigvis ingen skænderier. Vi kunne alle tre se, at vi måtte gå tilbage til en decentralisering igen. Det var ikke nødvendigvis den bedste løsning, men den eneste løsning,” siger Ulrik Pedersen. 

Så klare kvaliteter i fusionen

I modsætning til nogle af journalisterne rundt omkring på redaktionerne, så har fotojournalisterne ifølge Ulrik Pedersen fra begyndelsen set nogle klare kvaliteter i fusionen. På Jysk Fynske Mediers fælles fotoredaktion har de har eksempelvis indført en visuel efterkritik, lavet et dagligt fælles billedhjul: ’Se Danmark’ og lavet nogle fælles benspænd, der skulle gælde for alle fotografer.

”Vi har i fotoafdelingen favnet fusionen fra dag ét. Måske fordi vi er sådan en lille faggruppe. Vi fotojournalister fandt hurtigt sammen på tværs af aviserne i fusionen og lavede tværgående projekter sammen. Fusionen og centraliseringen af fotoredaktionen havde også den værdi, at alle fotojournalister blev set over skulderen og udfordret på en ny måde. Det er grundlæggende sundt, at man ved, at der er nogen der holder øje med ens arbejde,” siger Ulrik Pedersen.

”Nu bliver det op til den enkelte fotojournalist at holde fanen højt ude på de enkelte redaktioner. Det vil gå godt for dem, som griber muligheden og insisterer på at blive inddraget i redaktionsmøder, og som har en lokalredaktør, som vil holde fast i at tale om visuel formidling og video,” siger Ulrik Pedersen og tager en dyb indånding: 

”Men jeg frygter, at driften kommer til at fylde for meget. At mange fotojournalister bliver rene servicefunktioner for journalisterne, og at lokalredaktørernes behov for at få fyldt avisen hver dag kommer til at fylde mere, end behovet for at bruge medarbejdernes kompetencer på den rigtige måde.”  

Aviserne har mistet deres status

Ulrik Pedersen er en af to fotochefer, som har valgt at gå frivilligt i den seneste sparerunde. Han kunne godt have valgt at fortsætte som menig fotojournalist på en af redaktionerne, men det ville betyde, at en anden af hans fotojournalister skulle fyres. Og når det kom til stykket, kunne han slet ikke se sig selv i den nye struktur.

Hele udviklingen efterlader Ulrik Pedersen med en dyb bekymring for de lokale og regionale dagblade.

”I går holdt jeg foredrag for 20 folkeskoleelever om fotojournalstik. Det har jeg gjort i alle mine 17 år på avisen. Jeg starter altid med at spørge, hvor mange af jer kender JydskeVestkysten. For 10-15 år siden røg alle hænder i vejret, men i går var det under halvdelen. Aviserne har mistet deres status som det talerør, der binder byerne og de små lokalsamfund sammen,” siger Ulrik Pedersen. 

Ville ud af vagten så hurtigt som muligt

”Det er lidt specielt at tøffe rundt på avisen som en zombie lige nu, indtil jeg stopper den 15. september. Men jeg kommer helt sikkert til at savne alle kollegerne og den berøring, som man har hver dag med sindssygt mange spændende mennesker som fotojournalist på en avis,” siger Ulrik Pedersen. 

Hvad fremtiden skal byde på, ved han endnu ikke.

”Jeg havde et ønske om at komme ud af vagten så hurtigt som muligt. Jeg har lige 14 dages ferie, der skal afvikles, hvor jeg kan fornemme på min kone, der er freelancefotograf, at det vil være en rigtig god ide, at jeg får malet køkkenet. Men ellers har jeg brug for at restituere lidt. Det har været nogle hårde måneder,” siger Ulrik Pedersen.  

Du har haft en del opgaver som underviser i årens løb blandt andet på DMJX.  Er det undervisning og freelancearbejde, som skal betale dine regninger fremover?

”Jeg kan sagtens se mig selv i et fast job igen, men det kan også være som freelancer. Det kan gå begge veje. Jeg er ikke så nervøs, det skal nok gå, det er jeg helt sikker på. Men jeg ville elske, hvis undervisning blev en del af det. Jeg elsker at undervise, det er enormt sjovt og givende at undervise nogle unge, der bare suger til sig, som de jo gør på DMJX eller på en højskole,” siger Ulrik Pedersen.