search

Fem råd til freelancejournalister: Sådan får du hul på K-branchen

Freelancejournalister kan tjene væsentligt bedre på kommunikationsopgaver end i den traditionelle mediebranche. DJ-rådgiver Stine Daugaard giver fem råd til freelancere, der vil have opgaver på K-siden

Hvordan kommer man i gang, hvis man som freelancer vil have flere lukrative kommunikationsopgaver? Journalisten bad Stine Daugaard, karriererådgiver hos Dansk Journalistforbund (DJ), om fem gode råd.

1. Søg sparring

”Få noget sparring på din forretning og din situation. Brug vores BIZ-kurser og vores BIZ-sparring (to tilbud hos DJ, red.), og brug vores rådgivning. Det kan også være sparring med kollegerne. Hvis man har siddet i den samme forretning i lang tid, så kan det måske være svært at sige: Hey, jeg skal den her vej,” siger Stine Daugaard.

2. Find ud af, hvad du vil

”Afklar, hvad du vil. Du skal kende din forretning: Hvad vil du sælge? Hvem vil du sælge det til? Hvorfor vil du sælge det til dem? Og hvad skal det koste?” forklarer Stine Daugaard.

”Du skal vide, hvorfor lige præcis det her område er interessant for dig. Det er altid nemmest at beskæftige sig med noget, man har lyst til. Men man er også nødt til at stoppe op og spørge: Er der så penge i det? Der er nødt til at være økonomi i det, for ellers kan du lige så godt gå tilbage til freelancejournalistikken,” siger hun.

Serie: Den store omstilling

Freelancere dropper journalistikken til fordel for kommunikation. Mens honorarerne falder i den traditionelle del af mediebranchen, er der stor efterspørgsel og gode penge på K-siden. Journalisten undersøger udviklingen.

3. Lav din research

Næste råd lyder, at man skal bruge sine journalistiske researchevner.

”Når du skal ringe og sælge dig selv ind, så få lavet din research på forhånd. Vid, hvem du skal have fat i, ligesom hvis du skal søge et job. Du skal have sat dig ind i den pågældende virksomhed eller organisation. Hvad står de for? Hvad er deres udfordringer?” siger Stine Daugaard og uddyber:

”Det skal du også vide på brancheniveau, så du kan sælge dig selv ind perfekt i forhold til de udfordringer, de står med. Du skal lave dit forarbejde.”

4. Brug dit netværk

Fjerde råd lyder, at man skal bruge sit netværk.

”Hvis du beslutter dig for, at du rigtig gerne vil lave kommunikation til kaffebarer, så finder du ud af: Kender du nogen, der kender nogen, der har arbejdet på en kaffebar? Og så får du sat en kaffeaftale op med vedkommende. Ikke fordi du skal sælge dig selv til den person, men fordi du kan bruge vedkommende som vidensperson – en hjælp til at forstå branchen og så videre,” siger Stine Daugaard.

Netværket kan også bruges til at skaffe direkte leads. Men:

”Det er nemmere for folk at hjælpe, når de ikke oplever, at du prøver at sælge dem noget,” erfarer Stine Daugaard.

5. Ring

”Du skal huske, at der er noget, der hedder markedsføringsloven. Man må ikke sende uopfordrede mails til folk, der ikke har bedt om det,” siger Stine Daugaard.

Hun forklarer, at uopfordrede mails er normalt i mediebranchen, men uden for mediebranchen er der andre vilkår.

Hvad gør man så?

”Ringer. Det er federe at lave fem gode telefonopkald, hvor du har forberedt dig, end at skyde 50-100 mails ud med spredehagl. Mails er nemmere at ignorere,” siger hun.

Og hvis man kun får fat i sekretæren, er arbejdet ikke spildt.

”Hvis du får lov af en sekretær til at sende en mail, så må du gerne,” forklarer Stine Daugaard.

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen