
”De få ting, jeg skrev til aviser, var lønnet på en måde, så det næsten var humoristisk,” siger Lotte Ruby. Jacob Nielsen
”Jeg brugte næsten et halvt år på at få et dagblad til at betale de 1.000 kroner, de skyldte mig for en artikel.”
Sådan lyder en af de oplevelser, der fik den nu 47-årige Lotte Ruby til at søge hastigt over i kommunikationsbranchen, da hun sprang ud som selvstændig i 2015.
”Det kalder ikke på en gentagelse,” siger hun.
Svære penge
Hun havde ellers en journalistuddannelse og har tidligere arbejdet for blandt andre P3.
”Og fra starten havde jeg en forestilling om, at jeg primært skulle lave journalistik og noget for nogle grønne organisationer,” fortæller hun.
”Men de grønne organisationer havde ikke en skid penge. Og medierne havde ikke nogen penge. Eller: De brugte dem i hvert fald ikke på deres freelancere,” husker hun.
”De få ting, jeg skrev til aviser, var lønnet på en måde, så det næsten var humoristisk,” siger hun.
Serie: Den store omstilling
Freelancere dropper journalistikken til fordel for kommunikation. Mens honorarerne falder i den traditionelle del af mediebranchen, er der stor efterspørgsel og gode penge på K-siden. Journalisten undersøger udviklingen.
Vendte skuden med K-stof
I dag arbejder Lotte Ruby overvejende med kommunikation. Hendes timepris svinger mellem 600 og 1.000 kroner, alt efter opgaven.
Hun arbejder både for små virksomheder og aktører som Dansk Skuespillerforbund, Danske Bank og Dansk Industri. Hun beskæftiger sig især med:
- Kommunikationsrådgivning
- Hjemmesideindhold
- Politisk kommunikation
- Pressearbejde
- Tryksager – for eksempel kursuskataloger
Men selv om det er kommunikation, trækker hun tit på den journalistiske værktøjskasse. Hos Dansk Industri laver hun for eksempel virksomhedsportrætter og nyheder til nyhedsbreve.
Træt af medierne
De traditionelle medier bruger hun ikke meget tid på længere.
”Man skal ikke generalisere ud fra de få ting, jeg lavede. Men jeg fik fornemmelsen af, at der skulle meget pitch til at få opgaverne, og at de var dårligt lønnede. Og at der ovenikøbet kunne være en ekstra opgave i at hente pengene hjem,” siger hun.
”Et magasin gav måske 7.000 kroner for en opgave. Men så var det flere opslag, billeder, bokse og ret komplekse opgaver, man skulle løse. Jeg kunne ikke se, hvordan timeprisen skulle hentes hjem,” fortæller Lotte Ruby.
”Og når jeg sammenlignede med de anbefalede priser på journalistforbundets hjemmeside, så var det så langt fra hinanden, at man ikke kunne tage nogen af delene alvorligt,” vurderer hun.
Laver journalistik for sjov
I dag er journalistikken en ”con amore-ting” for Lotte Ruby.
”Det er lidt for sjov – ved siden af det, man tjener penge på,” forklarer hun.
Men samtidig siger hun:
”Nu kender jeg ikke alle freelancere i verden. Det kan sagtens være, at der er nogen, der siger, det er noget fis – at jeg ikke kender den rigtige måde at gøre det på. Det er jeg helt åben over for. Men der er blevet færre magasiner. Og det er min fornemmelse, at priserne er blevet lavere.”
”Jeg kunne slet ikke se en business case i klassisk journalistik,” siger hun og understreger:
”For mig ville det være selvpineri at prøve at leve af det.”
Nemt at få K-opgaver
På K-siden har Lotte Ruby haft en helt anden oplevelse.
”Jeg synes, det har været relativt nemt at få arbejde og gode opgaver,” fortæller hun.
Hun finder dem typisk gennem sit netværk.
Det hører dog med til historien, at hun havde erfaring med kommunikation, inden hun blev selvstændig.
Hun har tidligere arbejdet som redaktør, pressechef og kommunikationschef i Cyklistforbundet.
Savner ikke dårlig journalistik
Lotte Ruby, savner du ikke journalistik?
”Jeg savner drømmen om journalistikken og fortællingen om journalistikken fra dengang, man startede på journalisthøjskolen. Men jeg tror ikke, at jeg i så mange tilfælde har oplevet, at det er den drøm, man lever ud,” siger hun.
”I dag er der en del journalistik, der har præg af, at der ikke er penge til at gå i dybden,” mener Lotte Ruby.
Kan man lave et bedre stykke arbejde, når man arbejder med kommunikation?
”Ja, nogle gange.”
”Det, man oplever, når man kommer ind i de større organisationer, er, at de er villige til at bruge nogle penge. Jeg oplever, at der har været mange gode projekter og nogle gange også et lavere produktionspres,” fortæller hun.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.