For nylig var jeg så heldig at få et lift med DR-journalist Erkan Özden bag rattet. Det gav mig halvanden time i selskab med en kollega, som de seneste år har været med i et stort skoleprojekt.

I DR-projektet ”I sandhedens tjeneste” har 40.000 danske skole- og gymnasieelever diskuteret falske nyheder og lært om digital kildekritik og nyhedsformidling. Og det var virkelig interessant at lytte til de iagttagelser, Erkan Özden havde gjort sig om emnet.

I mit eget arbejde med udvikling af konstruktive journalistiske metoder i Holland har vi nemlig også spurgt vores journaliststuderende i klasselokalerne til emnet. Cirka 6o unge i alt, helt uvidenskabeligt og som en del af de klasse-debatter, som opstår i en undervisningstime.

Vi spurgte blandt andet, hvad de mener om de “voksne journalisters” nyhedsprioritering, og hvad de synes kunne gøres anderledes.

100 procent overlap

Nu sad jeg på passagersædet ved siden af Erkan og var spændt på, om det, vi havde hørt fra de hollandske unge, havde noget som helst overlap med dét, han hørte i Danmark.

Og minsandten! Der var 100 procent fællesmængde, uanset om du var hollandsk eller dansk ung.

Erkan Özden uddybede sine pointer senere. Han fortalte, at mange af de unge, han har mødt, ikke føler, at de klassiske nyhedsmedier har noget at tilbyde dem. Derfor efterspørger de heller ikke noget fra dem.

“Det betyder, at de søger andre steder hen automatisk: Youtube og alle de sociale medier. De interesserer sig ikke for ting, som vi “gamle” interesserer os for, såsom partipolitik, konflikthistorier, lovforhandlinger og skattepakker. Men man tager fejl, hvis man tror, at det er ensbetydende med, at unge mennesker er gået i fordærv. Det er ikke tilfældet,” fortæller han.

Mindre fokus på form, større fokus på substans

Rækken af danske nyhedsmedier, som forsøger at “nå de unge”, vokser i de her år. Senest har vi blandt andet fået Format og Koncentrat, og også Altinget og TV 2 er på vej med nye satsninger for at nå den unge målgruppe.

Og det er mit håb og ønske, at de vil lykkes med indsatsen. Men det kræver mindre fokus på form og større fokus på substansen og prioriteringen af, hvad der er vigtigt. Mindre smartness og indhold, der ser “ungt ud”, og mere nytænkning i forhold til, hvad en nyhedsdagsorden er for et ungt menneske. 

Unge mennesker vil noget med verden. Den skal helst blive bedre og i hvert fald forandre sig mod noget, de unge tror på. Det er ikke død, krig og katastrofer, men snarere fremskridt, håb og muligheden for at forstå, hvordan de kan handle på dét, historierne dækker. Giv dem et “What now?”. Giv dem en mulighed for at engagere sig og blive en del af dækningen og de mulige forandringer.

Som Erkan Özden udtrykker det:

”De unge, der faktisk har interessen i samfundsforhold, har en anden nyhedsdagsorden. Øverst på dén står store emner som global opvarmning, klimaforandringer, bæredygtighed og udenrigsstof. De er ofte brændende interesserede i dét, som foregår i den store verden, fordi deres verden simpelthen er større. Det er min erfaring.”

Skær igennem støjen  

En anden herre, som har haft et tæt nyheds-udviklingsparløb med et udsnit af unge danskere, er Aslak Gottlieb. Senest under kommunalvalget i november 2017 med projektet “Stem'rne”, hvor det handlede om at få flere unge til at stemme.

Første ting, Gottlieb slår fast, da jeg taler med ham, handler om klarhed og overblik. Vigtigheden af at skære igennem al støjen:

“Forklar, forklar, forklar! Det kan simpelthen ikke siges tydeligt nok. Der er en utrolig sult på at blive klogere og mindre forvirret. Vi sporede også en udtalt metaltræthed hos de unge, når talen faldt på, hvordan vi i nyhedsmedierne klassisk dækker politik. De unge er generelt ikke særlig optagede af uenigheden og konfliktfokus. I stedet er de søgende, de skuer fremad, og de interesserer sig for mulige løsninger,” uddyber Aslak Gottlieb.

En følelse af håb

De unge er altså ikke interesserede i historien om, at noget ikke kan lade sig gøre. Dermed lægger de danske unge sig fuldstændigt op ad de hollandske unge, jeg har talt med. Og de britiske unge, for den sags skyld.

Da BBC i en større spørgeundersøgelse spurgte unge om deres holdning til nyheder, svarede 51 procent af de 16-18-årige, at de var “enige” eller “stærkt enige i”, at nyheder også skal dække mulige løsninger på samfundets problemer. For de 19-24 årige gjaldt det 47 procent. Undersøgelsen var udslagsgivende for, at BBC udvidede paletten med løsningsorienteret dækning i 2015.

Skal vi grave dybere i, hvad trangen efter “at noget kan lade sig gøre“ handler om, så lad mig pege på et af de allerstærkeste kort i følelsesspektret. En følelse, som i den videnskabelige litteratur er blevet studeret som en overlevelsesfaktor for de KZ-fanger, som lykkedes med at overleve i dødslejrene.  

Hvis fangerne lykkedes med at fokusere på og fastholde en følelse af håb, havde de stærkere livskraft og vilje til at overleve. For KZ-overleveren og psykiateren Victor Frankl blev Auschwitz afsættet for livslange studier i netop den kraft, der ligger i håb og den helt afgørende betydning af at søge og have mening i livet, der er større og højere end en selv.

Der skal være en vej frem  

Måske er det værd at have med på tegnebrættet hos de danske medier, som netop nu arbejder på at nå de unge.

De vil ikke efterlades i en “dead-end” – der skal være en vej frem. (Håb). De vil have mulighed for at kunne handle på dét, de læser, lytter og ser. (Mening). Og så skal vi forstå, at deres nyhedsdagsorden er en anden end den klassiske.

Men det vil være en fejltagelse at tro, at unge er ligeglade med at forstå verden gennem journalistik.

“De står bare et andet sted i livet, end vi gør, og de vil gerne podes konstruktivt,” understreger Aslak Gottlieb.

Han suppleres af Erkan Özden:

“De er i hvert fald ikke dumme. Jeg oplever dem som kloge og skarpere end os på flere fronter. Unge har nok aldrig fulgt lige så meget med som pensionister. Men lige nu dækker vi verden på en måde, som nok ikke fanger dem,” siger han og tilføjer:

”Vi skal nok være lidt mere fleksible i måden, vi vælger og vinkler på. Under alle omstændigheder er det jo os, der har problemet, for unge finder bare noget andet, hvis vi ikke finder dem. Men hvad med resten af befolkningen? Er den enig med os, i dén måde, vi dækker verden på? Vi bør være mere kritiske over for os selv her. Det kan sagtens være, at resten af befolkningen er enig med de unge.”

Seks kerneelementer

Så hvis I skal lykkes derude med unge-satsningerne, er der altså et par overraskende kerneelementer, som skal med:

• Udskift den klassiske nyhedsprioritering med en ung. (Ung er lig med tung. Husk de vil have substans, bare på andre emner.)
• Forklar. Forklar. Forklar.
• Før journalistikken videre med et “What Now”.
• Stop envejskommunikation. Medinddrag dem, der skal med på vognen. 
• Udskift håbløshed med håb.

Cathrine Gyldensted er medstifter af journalist-akademiet Open Eyes Institute og forsker i journalistik på instituttet for konstruktiv journalistik ved hollandske Windesheim Universitet. Hun har arbejdet med konstruktiv journalistik som underviser, foredragsholder og journalist og har en master i positiv psykologi. Før det arbejdede hun 11 år i DR. Har forfattet bogen 'From Mirrors to Movers. Five Elements of Constructive Journalism' (2015), medforfatter til 'Håndbog i Konstruktiv Journalistik' (2014).