”Jeg er meget beæret over at få den. Fordi jeg slet ikke er uddannet journalist på nogen som helst måde, tager jeg det som et ekstra skulderklap. Klubben vil godt have mig ind. Og det er faktisk rigtig rart.”

Sådan siger Lone Frank om modtagelsen af Den store Publicistpris. En pris, der tildeles til en eller flere publicister for mangeårig, fremragende indsats.

Siden 1998 har man kunnet læse Lone Franks artikler om videnskab og forskning i Weekendavisen. Derudover har hun udgivet flere bøger og lavet dokumentarfilm.

Viden er vigtig

En del af begrundelsen, for at Lone Frank skulle modtage prisen, var, at ”hun får den eksakte viden til at spille en rolle for os og vores samfund”.

Lone Frank mener, at det er hendes interesse for stoffet, der gør, at det går igennem til læserne. Men hun har også en fordel igennem sin viden inden for området.

”Jeg tror, at jeg har lettere ved at forklare ting, end mange uden en videnskabelig baggrund, fordi jeg forstår dem bedre – fordi jeg kommer fra videnskaben og kender den indefra. Hvis man ikke helt forstår noget til bunds, er det meget svært at forklare nogen, hvorfor det er interessant og vigtigt,” siger Lone Frank.

Som Lone Frank selv kom ind på, er hun ikke uddannet journalist. Hun har en naturvidenskabelig baggrund og har en ph.d. i neurobiologi.

Ikke så interesseret i nyheder

Historierne finder hun ikke et bestemt sted. Hun får idéer ved at tage sig tid til at tænke.

”Jeg vil hellere finde på noget selv, som jeg synes, er interessant. Jeg er ikke så interesseret i, hvad der er nyt. Det er tit nogle ret overordnede spørgsmål, jeg interesserer mig for," siger hun.

Hun følger ikke newsfeeds og bruger ikke pressemeddelelser i sin journalistik.

"Aktualitet skider jeg højt og flot på – det er der nogen, der tager sig meget bedre af,” siger hun.

Det må ikke blive for akademisk

Hun mener, at alle kan forstå videnskab, hvis det er formidlet ordentligt. Og det handler i høj grad om identifikation.

Lone Frank bruger ofte sig selv og egne tanker og oplevelser i sine artikler.

I en artikel om aldringsforskning skriver hun:

”Det skarpe hjørne har givet mig en akut og ikke udelukkende akademisk interesse i aldringsforskning. Jeg vil gerne vide, hvordan landskabet egentlig ser ud, og om man kommer nogen vegne med at tackle dels de individuelle sundhedsmæssige, dels de samfundsøkonomiske udfordringer, som et aldrende samfund giver.”

"Det er ofte en god måde at gøre det på," siger Lone Frank om inddragelsen af sig selv.

"Hvis jeg skal få nogen til at gide læse om genetik, bliver jeg nødt til at bruge mig selv. Hvis ikke der er den slags at hænge det op på, kan det blive for akademisk.".

Læserne skal kunne se sig selv i journalistikken. Videnskaben skal virke vigtig for læseren for at ramme.

Det gør Lone Frank konkret ved at bruge billeder, som er hverdagsagtige, og på den måde trække paralleller til noget, som folk kender.

”Det er vigtigt at vise, at videnskaben ikke er noget, der er fjernet fra vores hverdag. Den omkranser hele vores liv. Man skal ind og vise læseren, at det handler om dig."