search

Medier rydder op efter skæv Pisa-dækning

»Den er for langt ude.« Og »Det er noget vrøvl.« Sådan lyder dommen fra to professorer over to artikler, som DR i sidste uge lagde på nettet om de nye danske PISA-resultater. DR har rettet den ene. Den anden er tilstrækkeligt dækkende, mener DR. Politiken har allerede rettet to artikler  

DR og Politiken gik for langt, da de i sidste uge skrev om den ny PISA-rapport om danske skolelevers evne til at løse problemer.  Det siger to eksperter i uddannelsesforskning – professor Niels Egelund fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) og professor Eyvind Elstad fra Universitetet i Oslo.

I en DR-artikel om PISA-undersøgelsen 1. april står der i en mellemrubrik, at ”Hver femte kan ikke skifte en pære”
Og det er en journalistisk stramning, mener Niels Egelund.

»Det er noget vrøvl. Det er et eksempel fra en opgave, hvor man skal finde ud af, hvorfor en pære ikke lyser – er det pæren, sikringen eller kontakten, den er gal med? At hver femte ikke kan skifte en pære, er langt ude i skoven,« siger Niels Egelund, der også er formand for det danske Pisa-konsortium.

Samme konklusion kommer professor Eyvind Elstad frem til.
»Det er en forfladning. En professionel journalist bør bruge de rigtige ord og sætte sig ind, hvad eleverne blev spurgt om,« siger Eyvind Elstad.

Chef for DR's nyhedsredaktion Christian Lindhardt siger, at DR nu har rettet teksten.
»Den er lidt for rubrik-kæk. Det er en mellemrubrik, og den er lige frisk nok,« siger han.

Politiken retter i to artikler

Da PISA-rapporten om de 15-årige elevers evner udkom 1. april, gjorde også Politiken de danske elevers resultater dårligere, end de er.
Politiken skrev for eksempel, at ”Ny Pisa-undersøgelse placerer Danmark under OECD-gennemsnittet”, selv om Danmarks score på 497 point netop ikke er signifikant forskelligt fra OECD-gennemsnittet på 500 point.

Den underrubrik er rettet efter Journalistens henvendelse. 
»Det er ikke præcist nok, og derfor går vi ind og retter det, så det passer til det, rapporten siger. Vi har ingen interesse i at få det til at se dårligere ud,« siger chefredaktør Anne Mette Svane.

I Politiken måtte læsernes redaktør, Bjarne Schilling, desuden rette en artikel, hvor det hed sig, at ”20 procent af eleverne er så dårlige til at løse dagligdags problemer, at de ikke kan passe et job eller tage en uddannelse”. Undersøgelsen konkluderer, at de har svært ved det – hvilket ikke nødvendigvis betyder, at det mislykkes, skriver Bjarne Schilling.

»Den er for langt ude«

DR skrev to steder, at ”hver femte danske skoleelev kan ikke passe et job”
Men den konklusion er der ikke dækning for, mener de to forskere.

»Den er for langt ude. Det er jo ikke det, vi tester. Vi tester problemløsning, og hvis de har mangelfulde kompetencer, vil de få vanskeligheder, men man kan ikke sige, at de ikke kan passe et job,« siger professor Niels Egelund.

»Det er en overdrivelse,« siger professor Eyvind Elstad om rubrikken.

Chef for DR's nyhedsredaktion Christian Lindhardt mener, at historien holder.

»Det er rubriksprog. Men jeg synes, at der er dækning for det,« siger han og henviser til, at Undervisningsministeriet i en præsentation af rapporten selv skriver, at den svageste femtedel af eleverne ”vurderes at have utilstrækkelige problemløsningskompetencer i forhold til, hvad de forventes at skulle anvende i en ungdomsuddannelse eller i et job”.

Ikke den vildeste stramning

Da DR-journalisten interviewede Niels Egelund om rapporten, sagde professoren ifølge DR blandt andet, at de 20 procent ikke kan tage en kompetencegivende uddannelse. De står dermed til at få ufaglærte job. »Den slags jobs er overtaget af robotter,« siger Niels Egelund i interviewet.

»Så jeg synes ikke, at det er den vildeste stramning at skrive, at de ikke kan passe et job. Det er jo interviewet med ham, der gør, at vi skriver, som vi gør,« siger Christian Lindhardt.

Niels Egelund fastholder, at det er at gå for langt at sige, at hver femte ikke kan passe et job.

»Der er bare ikke så mange af den slags jobs tilbage, hvor du får en kost eller en skovl,« siger han.

Har DR en pointe med, at du skulle have været mere præcis med at fortælle, at der var jobs til nogle ufaglærte – men ikke alle?

»Det, jeg siger, er, at hvis de ikke får en ungdomsuddannelse, så bliver de ufaglærte, og dem bliver der færre og færre af,« siger Niels Egelund.

Tilstrækkelig dækning

Christian Lindhardt siger, at der er tilstrækkelig dækning for rubrikken på bagrund af undersøgelsen og interviewet med Niels Egelund.

»I det ligger der, at hver femte vil få rigtigt svært ved at få et job. Det er jo hans udlægning,« siger Christian Lindhardt.

Niels Egelund ville ikke protestere, hvis I skrev, at hver femte ville have svært ved at få et job. Men det er, fordi I skriver, at hver femte ikke kan passe et job.

»Man kunne sagtens have skrevet, at hver femte vil have svært ved at få et job. Men jeg synes bare, det andet er med til at understrege det dramatiske i undersøgelsen. Den anden rubrik ville du kunne have lavet mange gange på alle mulige forskellige baggrunde. Jeg synes, vores rubrik er med til at skærpe, at det er en alvorlig sag. Vi har en grundig rapport, og en af de førende eksperter på området siger, at det er dystert. Vi har gjort det, som journalister skal: Kigget i rapporten og talt med nogle, der kan udlægge teksten, refereret det og brugt rubrikken til at skærpe interessen for det, der står,« siger Christian Lindhardt.

Selv om rubrikken ”hver femte har svært ved at få et job” lyder meget velkendt, er den vel den mest dækkende for netop den her PISA-rapport?

»Du kan altid lave en mere dækkende rubrik, ligegyldigt hvad du skriver om. Rubrikker kan ikke altid være 100 procent dækkende. De skal også få læserne til at interessere sig for det, der står i artiklen. Det er altid en afvejning. Og jeg synes, at der er tilstrækkelig dækning for rubrikken,« forklarer Christian Lindhardt.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen