”Ny Pisa-undersøgelse placerer Danmark under OECD-gennemsnittet”. Og ”Hver femte elev kan ikke skifte en pære.” Sådan skrev Politiken og DR på nettet, da den seneste PISA-rapport om skolelevers problemløsning kom i sidste uge. Eksemplerne  bekræfter, at medierne ofte vinkler for skarpt på PISA-tallene, siger både dansk og norsk uddannelsesforsker.

»Der er en tendens til, at medierne overdriver det negative, når de skriver om PISA. De skruer mere op, end der er grundlag for,« siger professor Eyvind Elstad og uddannelsesforsker ved Universitet i Oslo.

Professor Niels Egelund, formand for PISA-konsortiet i Danmark, giver ham ret.

»Skandaløse historier sælger jo aviser. Det må vi leve med. Hvis man vil have budskabet ud, er det måden, det sker på. Jeg håber, at de ansvarlige politikere læser rapporten og ikke bare mediernes dækning,« siger Niels Egelund.

Nummer to i Norden

Ser man på forskellige landes dækning af PISA-tallene for problemløsning, kan man se, at medierne overdriver i både positiv og negativ retning.

I Sverige skrev Dagens Nyheter, at Sverige var dårligst placeret i Norden med 491 point. Mens tallene i Norge blev tolket meget positivt. Norge lå i midterfeltet, men ”nummer to i Norden efter Finland”, som blandt andre telegrambureauet NTB skrev. (En anden – og meget mere kedelig udlægning er, at Norge ligesom Danmark ligger på OECDs gennemsnit.)

”Danske elever dumper internationalt”
Ser man på tidligere års mediedækning, konkluderede den danske PISA-rapport i december 2004 for eksempel om elevernes præstation i matematik: ”Samlet set klarer danske elever sig således pænt i en international sammenhæng.”

Ritzau skrev dengang: ”Danske elever dumper internationalt”, mens andre aviser skrev om en nedtur for  folkeskolen – især set i lyset af de høje udgifter til folkeskolen.

Redaktionschef på Ritzau Martin Darling siger, at historien ”Danske elever dumper internationalt” var en del af flere historier Ritzau lavede om PISA den dag. Det ligger så mange år tilbage, at det er svært at gøre rede for, hvorfor historien endte som den gjorde.

»Vi kan stå 100 procent inde for selve indholdet i artiklen, og det vi ellers har sendt ud. Begrebet ”dumper” kan man diskutere. Det er en smagssag. Vi går tilbage, ligger i naturfag nede på en 33. plads og har en undervisningsminister, der er bekymret over det, der er sket. Man kan diskutere, hvad der ligger i ”dumper”, men indholdet står vi inde for,« siger Martin Darling.

Han kan i arkiverne se, at Ritzau sendte en del telegrammer ud om resultatet af PISA 2003.

»Der var mange politikere, der mente, at resultatet ikke var godt nok i forhold til resultaterne i andre lande. Måske har det spillet ind til på dækningen, når man har skrevet ”dumper”, men jeg ved det ikke,« siger han.

”Norge er en skoletaber”

En norsk PISA-rapport, hvor eleverne scorede middelmådigt blev på forsiden af avisen Dagbladet i 2001 præsenteret som: ”Norge er en skoletaber”.

»Det var en meget spidset påstand. Reelt lå vi i midten,« siger professor Eyvind Elstad.

Politiken rettede i sidste uge, at den nye Pisa-undersøgelse placerede Danmark under OECD-gennemsnittet. Med 497 point ligger danske elever nemlig lavere end OECD-gennemsnittet på 500. Forskellen er bare ikke statistisk signifikant, som det tydeligt fremgår af rapporten.

Ifølge professor Eyvind Elstad glemmer journalisterne ofte den statistiske usikkerhed. Det gælder også, når medierne sammenligner PISA-resultatet i et land med et andet, eller når et år sammenlignes med et andet.

»Det er ofte udeladt i omtalen, og så kan man let komme til at overfortolke en måling i forhold til en anden,« siger Eyvind Elstad.