search

Videnskab.dk vil stemple: God eller dårlig forskning?

Fra september vil alle artikler om sundhed på videnskab.dk blive markeret med et ”troværdighedsparameter”, så læserne kan se, hvor troværdig forskningen er. For eksempel om den er baseret på 10 eller på tusind mennesker

Hvis du ser en artikel med overskriften ”Spis æbler hver dag – så undgår du nedgroede negle” – kan du så stole på det?

Det er præcis den slags tænkte eksempler, videnskab.dk har sat sig for at deklarere bedre. Mediet har fået 350.000 kroner fra Google til formålet og har hen over foråret udviklet et såkaldt troværdighedsbarometer.

Ifølge udviklingschef Peter Hyldgård er troværdighedsbarometret klar til at blive taget i brug fra september. I første omgang som en prototype ved alle artikler på videnskab.dk om sundhed.

”Vi starter med sundhedsvidenskaben, for det er der, der tit opstår misforståelser. Derudover er det den forskning, som er nemmest af sætte i kasse i forhold til, hvordan forskere selv måler troværdigheden af deres metode,” siger Peter Hyldgård.

Troværdighedsbarometret er altså et kvalitetsstempel af den forskning, artiklen handler om, og ikke af artiklen selv. Og det kvalitetsstempel er der behov for, mener Peter Hyldgård.

”I de fleste artikler, du kan finde, der er det sådan, at hvis bare der er tale om forskning, så er det rigtigt. Vi har en tilbøjelighed til at tro, at al forskning er god forskning. Men der er en masse gråtoner – og det er dem, vi prøver at lave i visuelle varianter over for folk,” siger Peter Hyldgård.

Han fortæller, at videnskab.dk har udviklet deres barometer ud fra, hvordan forskere selv deklarerer troværdigheden af deres forskning for eksempel i videnskabelige tidsskrifter.

”Vi går ikke ind og laver vores egne data, men benytter de systemer, der findes i forvejen. Vores barometer er baseret på de systemer, forskerne selv bruger for eksempel i forhold til metodedelen, såsom om noget er testet på 10 eller på tusind mennesker,” siger Peter Hyldgård.

Men kan man forestille sig, at I bringer artikler, hvor barometret viser lav troværdighed?

”Ja, det tror jeg faktisk. Det er klart, at de fleste artikler vil ligge i den gode ende. Men når vi for eksempel ser på debatten om medicinsk cannabis, så har vi på den ene side lægerne, der siger, der mangler forskning, og politikerne, der siger, vi ikke har tid til at vente på forskning. Der kunne det godt være interessant at bringe for eksempel et mindre stykke amerikansk forskning,” siger Peter Hyldgård.

Han tilføjer, at barometret formentlig også vil få journalisterne selv til at give det en ekstra tanke, hvis de er i gang med en artikel om forskning, der får barometret til at lyse rødt.

”De vil nok også italesætte, hvorfor vi alligevel skriver om den forskning. Idéen med troværdighedsbarometret er selvfølgelig at varedeklarere vores egne artikler – men også at gøre læsere og journalister klogere,” siger Peter Hyldgård.

Når troværdighedsbarometret er søsat, vil forskere på IT-Universitetet teste, hvordan brugerne tager imod det. Ifølge Peter Hyldgård håber videnskab.dk at brede barometret ud, så også andre medier bruger det.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen