JP-fond hjælper prostituerede med »beskidte penge«

Jyllands-Postens Fond hjælper prostituerede med midler, der blandt andet kommer fra Ekstra Bladet. Det sker, samtidig med at Ekstra Bladet i mindst 10 år jævnligt har modtaget henvendelser fra politiet, fordi de har haft mistanke om udnyttelse af prostituerede bag de annoncer, Ekstra Bladet tjener penge på
13.02.2013 · 08:48

I en del af JP/Politikens Hus hjælper man udsatte prostituerede. I en anden del tjener man penge på annoncer for udnyttede kvinder.

Jyllands-Postens Fond deler hvert år cirka fire millioner kroner ud til velgørende formål. En mindre del af pengene er gået til at hjælpe "handlede og prostituerede kvinder ud af deres situation", skriver JP/Politikens Hus i den seneste redegørelse om samfundsansvar for 2011.

Her står til gengæld intet om, at mediekoncernen også har tjent penge på annoncer for udnyttede kvinder – og at politiet gentagne gange har gjort opmærksom på deres mistanke om, at der er foregået ulovligheder bag annoncerne.

Denne sammenhæng kommer bag på Sven Bedsted, der er formand for Jyllands-Postens Fond:

»Selvfølgelig har jeg det ikke godt med at dele beskidte penge ud,« siger han.

Pengene fra fonden er blandt andet gået til den kirkelige organisation Jesus Centre (J.C.) Fun, der laver opsøgende arbejde for at hjælpe især de afrikanske gadeprostituerede i København. J.C. Fun modtog 40.000 kroner i 2011.

Også her er man overraskede:

»Det er chokerende at høre, og jeg mener, at huset sender et mikset signal. På den ene side prøver man at hjælpe udsatte kvinder, på den anden side understøtter man udnyttelsen af dem,« siger Adeboye Olushola, som er senior pastor i Jesus Centre.

Journalisten har tidligere påvist, at størstedelen af bordeller indblandet i sager om rufferi eller menneskehandel har annonceret i Ekstra Bladet. Nu kan Journalisten dokumentere, at Ekstra Bladet jævnligt har modtaget oplysninger om, at politiet har haft mistanke om ulovlighederne bag annoncerne. Ekstra Bladet stopper ikke annoncerne på baggrund af politiets mistanke.

Avisen får oplysningerne, når politiet sender en såkaldt editionskendelse som en del af efterforskningen i sager om ulovlig prostitution. Kendelsen pålægger Ekstra Bladet at udlevere oplysninger om de mistænktes annoncering.

Advokaturchef i Københavns politikreds Dorit Borgaard fortæller, at København alene sender et par stykker om året:

»Det er et ret almindeligt efterforskningsskridt, at vi beder om editionskendelse i Ekstra Bladets oplysninger, når vi efterforsker sager, der handler om ulovlig prostitution. Jeg vil tro, at det i hvert fald sker et par gange om året,« siger hun.

Journalisten har fået aktindsigt i syv kendelser, som Ekstra Bladet har fået tilsendt angående prostitutionsannoncerne. Fire af dem vedrører sager, hvor der er faldet dom for rufferi og i et enkelt tilfælde også for menneskehandel. Tre sager er ikke afgjort i retten endnu. Annoncørerne er ikke dømt, når Ekstra Bladet modtager kendelserne – og ofte er annoncerne blevet stoppet på grund af politiets efterforskning. Men med kendelsernes gentagne beskrivelser af "omfattende bordeldrift" eller "rufferi" sender de et klart signal om prostitutionsannoncernes skyggesider.

Chefredaktør Poul Madsen forklarer, at han er »udmærket klar over« editionskendelsernes eksistens, og at politiet henvender sig for at få hjælp til opklaringen af mulig kriminalitet bag annoncerne. Han orienteres ikke, når en kendelse dumper ind, men siger overordnet: »Selvfølgelig har vi på fornemmelsen, at der kan foregå noget ulovligt bag annoncerne. For hele Danmarks befolkning ved, at der foregår ulovlige ting i prostitutionsmiljøet.«

Ekstra Bladets overskud finder vej til J.C. Fun og andre hjælpeorganisationer via forskellige selskaber i JP/Politiken-koncernen. Benny Jørgensen og Ove Malling Beck er direktører i henholdsvis Politiken Holding og Jyllands-Posten Holding, og de har forklaret til Journalisten, hvordan pengestrømmene er:

Sammen med Politiken og Jyllands-Posten udgør Ekstra Bladet størstedelen af JP/Politikens Hus, der er ejet af de to holding-selskaber. Holding-selskaberne er igen altovervejende ejet af to fonde, Politiken Fonden og Jyllands-Postens Fond. Hvert år får hver af fondene via holding-selskaberne omkring fire millioner fra JP/Politikens Hus’ samlede overskud til at dele legater og priser ud til en lang række organisationer, projekter og enkeltpersoner.

Aviserne offentliggør ikke deres individuelle regnskaber. Men i det seneste regnskab fra 2011 havde JP/Politikens Hus et overskud på 174,5 millioner efter skat. Den største bidragyder til overskuddet var Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet oplyser ikke, hvor mange penge avisen tjener på prostitutionsannoncerne. Men sammen med overskuddet fra Ekstra Bladets andre aktiviteter passerer annonceindtægterne ind i JP/Politikens Hus’ samlede overskud, hvoraf en lille del deles ud gennem fondene.

Journalisten har spurgt Poul Madsen, om han har orienteret direktionen og bestyrelsen i JP/Politikens Hus om politiets henvendelser og sine egne fornemmelser omkring ulovlighederne bag prostitutionsannoncerne. Han svarer, at bestyrelsen og direktionen forventer, at Ekstra Bladet kører en fuldt lovlig forretning, og det er også tilfældet, da det er lovligt at viderebringe annoncerne. Han understreger i øvrigt, at Ekstra Bladet ikke kender til eventuelle ulovligheder, når annoncerne bliver indrykket:

»Vores opgave er at stoppe en annonce, hvis den er ulovlig. Vi er ikke vidende om, at de mennesker, der rykker annoncer ind hos os, foretager sig noget ulovligt. Hvis vi er vidende om, at der er noget ulovligt, så stopper vi dem. Vi hjælper politiet med alt, hvad de beder om i denne sammenhæng, og hvis politikerne ønsker at lave lovgivningen om, så respekterer vi det. Men vi vil ikke stille os op som moralske vogtere og sige, at en lovlig annonce ikke kan indrykkes i Ekstra Bladet.«

Administrerende direktør for JP/Politikens Hus Lars Munch vil heller ikke svare på, om han kender til politiets kendelser og chefredaktørens fornemmelser om ulovligheder bag annoncerne. Bestyrelsesformand i JP/Politikens Hus og næstformand i Jyllands-Postens Fond Jørgen Ejbøl ønsker heller ikke at tale om sagen.

Formanden for fonden, Sven Bedsted, vil derimod gerne kommentere sammenhængen mellem fondens bidrag til velgørenhed og Ekstra Bladets annoncer, som han ikke har kendt til før nu:


»Det har jeg det selvfølgelig ikke godt med, men det er ikke noget, vi ved, når vi får de fire millioner om året. Vi får overskuddet fra hele koncernen,« siger Sven Bedsted.

Legaternes modtagere ærgrer sig også over koblingen mellem de velgørende projekter og annoncerne. Det gælder blandt andet den kirkelige organisation J.C. Fun, som er ungdomsafdelingen i pinsekirken Jesus Centre. De har blandt andet brugt legatet til at rådgive gadeprostituerede om deres rettigheder og mulighederne for at vidne mod deres bagmænd.


»Menneskehandel er et globalt problem, som vækker stor vrede blandt stort set alle. Det er alarmerende, at virksomheden er med til at markedsføre den forretning, og endnu mere chokerende, at de uddeler pengene til os bagefter,« siger pastor Adeboye Olushola.

I Aabenraa Krisecenter kalder daglig leder Tove Lagoni sammenhængen for "grotesk". I 2012 modtog krisecentret 20.000 kroner fra Jyllands-Postens Fond. Samme år havde centret en enkelt prostitueret kvinde boende, indtil hun blev sendt videre til et af landets centre for handlede kvinder.


»Som Journalisten forklarer det, kan det virke grotesk, at det eventuelt er de kvinder, vi hjælper, som også er nogen af de kvinder, pengene bliver tjent på,« siger Tove Lagoni.

Hun understreger, at hun ikke kan vide, om krisecentrets legat reelt stammer fra annoncepengene. Men lederen spørger, om Jyllands-Postens Fond tager stilling til, hvor de får de penge fra, som de deler ud:


»Har fonden en holdning til, hvilke midler det er okay at dele ud? Det undrer mig, hvis fonden ikke har en holdning til, hvor midlerne kommer fra,« siger hun.

Fondens formand, Sven Bedsted, siger, at pengene skal standses ved Ekstra Bladet:


»Det er svært at differentiere. Hvilke penge drejer det sig om? Derfor skal man finde det ondes rod og gå ind dér og sige: "Det vil vi bare ikke være med til". Der skal man have fat i Ekstra Bladet. Det er dér, det skal standses,« siger han og tilføjer: »Jeg har fuld tillid til, at Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, finder en løsning.«

Poul Madsen fortæller Journalisten, at han nok har en fornemmelse af, at nogle annoncer kan gemme på ulovligheder. Tidligere har det dog været uklart, hvad avisen egentlig vidste om udnyttelse bag annoncerne:


»Der er ikke tale om, at det er bagmænd, der går ned og rykker de her annoncer ind,« sagde Poul Madsen i DR’s Aftenshowet i maj sidste år og slog i samme udsendelse fast, at »der er ikke noget forkert i de her annoncer. Der er tale om små butikker, der indrykker annoncer.«

Politiets kendelser giver ellers et klart signal om, hvilken kriminalitet der muligvis har været på spil bag annoncerne. Én kendelse modtager Ekstra Bladet halvanden måned før Poul Madsens udtalelser i Aftenshowet.


Kendelsen er afsendt 12. april 2012, og i den står, at politiet efterforsker personerne bag en række af Ekstra Bladets massageannoncer i en sag om "omfattende bordeldrift". I alt er tre personer sigtede for at udnytte prostituerede på otte bordeller i et netværk, der strækker sig fra Fredericia i syd til Frederikshavn i nord.

Præcis hvor omfattende forretningen var, havde Ekstra Bladet også en ide om. Kendelsen pålægger nemlig avisen at udlevere oplysninger om blandt andet varigheden af annonceringen i perioden 2008 til 2012. Journalisten har søgt på bordellernes telefonnumre i Ekstra Bladets arkiv. Søgningen viser, at der er indrykket 4.240 annoncer for bordellerne i den periode, politiets efterforskning finder sted.

Med kendelsen i hånden kunne Ekstra Bladets ansvarlige chefer i øvrigt hurtigt have orienteret sig endnu mere om sagens alvorlige karakter. Avisen skrev nemlig selv om bordelsagen omkring en måned før, kendelsen blev sendt. I spalterne står, at de anholdte også er sigtede for menneskehandel med kvinder, som "menes" at komme fra Afrika og Sydamerika. Sagen er for retten i februar og marts i år.

Poul Madsen skriver til Journalisten, at han ikke kender til den konkrete kendelse, da det er annonceafdelingen, der håndterer kendelserne. I annonceafdelingen sidder administrationschef Søren Holmer. Da Journalisten i september dokumenterede en sammenhæng mellem sager om ulovlig prostitution og annoncer i Ekstra Bladet, fortalte han, at det kom bag på ham, og at det gjorde »indtryk«. Journalisten spurgte ham, om han havde grund til at tro, at der foregik noget som helst ulovligt bag annoncerne, eller at der havde gjort det tidligere.


»Ikke som udgangspunkt, nej,« svarede Søren Holmer.

På trods af de årlige henvendelser fra politiet mener Søren Holmers kollega, annoncedirektør Claus Nyvold, at svaret er korrekt:


»Vores udgangspunkt er ligesom med al anden annoncering, at det holder. Holder det ikke, er det op til andre myndigheder at afdække det,« siger Claus Nyvold.

Han forklarer, at avisen altid får tilbuddet om at møde op i retten, når politiet får tilladelse til at indhente oplysninger om de anklagede via edition. Men at tilbuddet aldrig accepteres, fordi man ikke mener, at man kan bidrage yderligere til sagen end de oplysninger, politiet beder om.


»Det er ren rutine, når vi får de her editionskendelser. Vi kigger på, hvilke informationer politiet forespørger, og så udleverer vi de informationer, vi har liggende, og sådan har det fungeret i 10, 20, 30 år.«

Det betyder også, at annonceafdelingen ikke reagerer på de informationer, som politiet sender om de mistænkte bagmænd. Man lukker ikke kundenumre på annoncører, bare fordi de er sigtede:


»Hvis en given kunde havner i en situation, hvor politiet er inde og afdække deres forretning, så er der en del, der stopper forretningen i det øjeblik, og der er andre, der kører videre. I sidste ende er de ikke dømt, før der er faldet dom,« siger Claus Nyvold.

I det hele taget skærper Ekstra Bladet ikke opmærksomheden om de kunder, som politiet mistænker for ulovlig udnyttelse af kvinder i prostitution.


»Vi kan forholde os til det annoncemateriale, annoncøren kommer med, og tjekke lovligheden i det. Men det er ikke vores sag at forholde os til, om der er problemer med det annoncerede og det bagvedliggende, uanset om annoncen dækker over fordærvet kød eller snyd med bredbåndshastigheder.«

Synes du, at fordærvet kød og bredbåndshastigheder er det samme som en prostitueret kvinde, der muligvis har været offer for menneskehandel?


»Det er det samme. Hvis Toms chokolade hævder, at de ikke bruger børnearbejde, skal jeg så stoppe med at optage deres annoncer i avisen, hvis et tv-program afslører, at der ligger umenneskelige vilkår bag?,« spørger Claus Nyvold.

Editionskendelser


∑ Editionskendelser er rettens beslutning om, at en person, der ikke selv er mistænkt, skal udlevere beviser til politiet. Det kan være alt fra genstande til dokumenter. Når politiet beder om editionskendelser, der pålægger Ekstra Bladet at udlevere oplysninger om prostitutionsannoncer, kan de blandt andet bruges til at bevise omfanget og varigheden af den mulige forbrydelse.

∑ Københavns Politi oplyser, at de søger edition i Ekstra Bladets oplysninger om prostitutionsannoncer, når de mulige bagmænd enten er mistænkte eller sigtede. De kan ikke sige noget generelt om, hvor ofte der falder dom i de sager, som man har bedt om edition i.

∑ Det er lykkedes Journalisten at få indsigt i syv editionskendelser om Ekstra Bladet. De stammer fra tre forskellige politikredse og fordeler sig over årene 2008, 2009 og 2012. Fire af dem vedrører i alt tre sager, hvor der er faldet dom for rufferi og i et enkelt tilfælde også for menneskehandel. De tre øvrige sager afgøres ved retten i februar og marts i år.

Kommentar

13/02/2013 - 11:36

Niels Riis Ebbesen

Jeg har aldrig kunnet forstå, at prostitutionsannoncerne i EkstraBladet ikke har medført, at EB er blevet tiltalt for rufferi.

Definitionen på Rufferi er jo, når trediemand tjener penge på, at tilskynde til utugt i forbindelse med bordelvirksomhed, og det må man vel sige at EB gør, når de dagligt har adskillige sider med annoncer for prostitution, som de tjener særdeles godt på.

Men der er tilsyneladende to fortolkninger af den samme lov, en for dem, der tjener penge på, at udleje et værelse til luderne, og en helt anden for EB, der tjener godt på, at bringe annoncer de prostituerede.

Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen

13/02/2013 - 11:46

Sten Thorup Kristensen

Man bliver ikke dømt for rufferi, blot fordi man tjener penge på andres salg af sex. Man skal også have haft del i organiseringen. Det har EB ikke. Derfor er deres annoncer ikke rufferi.

Det ville klæde Journalisten en eller anden dag at sætte sig ind i, hvad rufferi er. Men det villle selvfølgelig være lidt defekt i forhold til denne serie, der er og bliver baseret på en misforståelse.

13/02/2013 - 12:20

Niels Riis Ebbesen

Det er godt nok en gummiparagraf, når det er rufferi, at udleje et værelse til en prostitueret. hvori hun kan betjene de kunder, som hun sælger sex til, og når det ikke er rufferi, at EB mod betaling stiller spalteplads til rådighed, så luderne kan få kunder i deres forretning.

Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen

13/02/2013 - 12:52

Sten Thorup Kristensen

Det er heller ikke i sig selv rufferi at udleje et værelse til en sexarbejder. Der er en forklaring på de meste her i verden. Man skal bare lave lidt research :)

13/02/2013 - 21:37

Niels Riis Ebbesen

Tja... men der er ellers faldet ganske mange domme gennem årene, når nogen har udlejet et lokale til en sexarbejder, så vidt jeg husker, så var det sådan noget, som Anni Fønsby blev dømt for. Og hendes udlejning var da ikke en skid mere organiseret, end EB's salg af annoncer.

Men "skattefar" er jo også en slags alfons, idet han både opkræver moms og skat af sexarbejdernes omsætning.

Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder til Datatilsynet

Datatilsynet
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder

Ballerup Idrætsby
Ansøgningsfrist: 30.11

Redaktør og teamleder til Dansk Flygtningehjælps kommunikationsteam

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 06.12

Vikariat, jourhavende på Avisen.dk

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 27.11

Journalist til Politikens sportsredaktion

Politiken
Ansøgningsfrist: 04.12

idényt søger digital forretningsansvarlig

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 30.11

Erfaren marketing- og kommunikationsmedarbejder

HR Skyen
Ansøgningsfrist: 08.01

Content marketing-medarbejder

Spejder Sport
Ansøgningsfrist: 23.11

Kommunikationschef

Varde Kommune
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder på deltid med hjerte for frivillige

Kirkens Korshær
Ansøgningsfrist: 22.11

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger en underviser

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationskonsulent til Kultur- og Fritidsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 20.11

Undersøgende reporter til Radio24syv

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11

Radio24syv søger reporter til Aarhus eller København

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11

To kreative Social Media Managers til Berlingske!

Berlingske Media A/S
Ansøgningsfrist: 26.11