»Menneskehandel er et globalt problem, som vækker stor vrede blandt stort set alle. Det er alarmerende, at virksomheden er med til at markedsføre den forretning, og endnu mere chokerende, at de uddeler pengene til os bagefter.«
Adeboye Olushola, senior pastor i migrantkirken Jesus Centre, der hjælper gadeprostituerede i København. Organisation modtog 40.000 kroner i 2011 fra Jyllands-Postens Fond.

»Har fonden en holdning til, hvilke midler det er okay at dele ud? Det undrer mig, hvis fonden ikke har en holdning til, hvor midlerne kommer fra.«
Tove Lagoni, leder af Aabenraa Krisecenter. I 2012 modtog krisecentret 20.000 kroner fra Jyllands-Postens Fond.

Lad os starte helt faktuelt, så alle ved, hvad vi taler om:

I sidste uge kunne JP/Politikens Hus A/S bryste sig af et ”tilfredsstillende økonomisk resultat” hvor resultatet for 2012 før skat er på 193 millioner kroner og koncernen kysser nu imponerende 1,1 milliard kroner i såkaldt fri likviditet.
Dermed er der næppe tvivl om, at der også i år bliver råd til de cirka 2 x 4 millioner kroner som henholdsvis Politiken Fonden og Jyllands-Postens Fond hvert år uddeler med gavmild hånd til samfundsgavnlige og nyttige formål.

Og lad os så, stadigvæk helt faktuelt, citere en af de mindre – men til gengæld stabile – indtægtskilder, der har næret tidligere års regnskaber i koncernen:
”1 time 300,- Nye Smukke piger …”
Ordene er fra en annonce fra 31. juli 2011 i Ekstra Bladet.

Og lad os – stadigt i det faktuelt uafviselige spor – prøve at gå bag om præcis den annonce, der er med til at skabe de årlige overskud, der er så tilfredsstillende for JP/Politikens Hus.
Annoncen dækker over 31-årige Fon fra Thailand. Hun blev ”hjulpet” til Danmark i sommeren 2011 og installeret på et bordel på Sunds Hovedgade 83. Bagmændene krævede 200.000 kroner for rejsen. Pengene skulle hun tjene som prostitueret.
Til sidst flygtende hun. En af bagmændene fik to et halvt år fængsel. Der var tale om menneskehandel.

Den sammenhæng afdækkede Journalisten i efteråret 2012. Konklusionen lød:
”Ekstra Bladet har bragt annoncer for næsten 75 procent af de bordeller, hvor en bagmand er sigtet, tiltalt eller dømt for rufferi eller menneskehandel.”
Ansvarshavende redaktør Poul Madsen afviste dengang at forholde sig moralsk til sagen i et interview. Han svarede i e-mail:
”Annoncerne i Ekstra Bladet er lovlige, bliver vi opmærksomme på ulovligheder, stopper vi naturligvis annoncerne.”

I den seneste udgave af Journalisten graver vi lidt dybere. Det viser sig, at Ekstra Bladet gang på gang rent faktisk bliver orienteret af politiet om, at der er mistanke om ulovligheder i præcis de annoncer Poul Madsen taler om.
Det sker når retten via en såkaldt editionskendelse pålægger Ekstra Bladet at udlevere oplysninger om prostitutionsannoncer, fordi de skal bruges til for eksempel at bevise omfanget og varigheden af en mulig forbrydelse.
Ekstra Bladet ved altså i disse tilfælde, at politiet er på sporet af mulig kriminalitet.

Ekstra Bladet stopper dog ikke annoncerne på det grundlag, forklarer annoncedirektør Claus Nyvold i det seneste nummer af Journalisten.
Der er jo ikke faldet dom. Retten er kun nået til at vurdere, at annoncerne kan tjene som bevis på en lovovertrædelse.

Pengene fra annoncer, som mistænkes for kriminalitet i form af fx rufferi eller hvor der er faldet dom for rufferi eller menneskehandel, flyder i en lind strøm over i JP/Politikens Hus og nærer det svulmende overskud. År efter år.
Her møder de nogle fine nedfældede principper, der udgør værdigrundlaget for den samlede virksomhed.
JP/Politikens hus overholder loven og vil derfor ”sikre sig, at de ikke medvirker til krænkelser af menneskerettigheder” hedder det blandt andet.
Og:
”Vort bidrag er at se virksomheder, myndigheder og magthavere efter i sømmene for at sikre, at de fastholdes på ovenstående.”

Det kunne ligne et paradoks. Og som det fremgår ovenfor, synes både Adeboye Olushola og Tove Lagoni at det kunne være rart med en forklaring fra husets ledelse.
Men adm. direktør i JP/Politikens Hus Lars Munch har ingen kommentarer. Det har bestyrelsesformand Jørgen Ejbøl heller ikke.

Der er ingen tvivl om, at de interne jungletrommer har haft travlt på Rådshuspladsen under Journalistens research.
Da vi forklarer formanden for Jyllands-Postens Fond, Sven Bedsted, at Ekstra Bladet bringer annoncer, som politiet efterforsker, siger han:
»Selvfølgelig har jeg det ikke godt med at dele beskidte penge ud.«
Men selv om fonden er JPs, så peger han ikke på at JP/Politikens Hus har et ansvar. Nej aben sendes behændigt videre til Poul Madsen, der så at sige er manden, der tjener pengene til huset:
»Jeg har fuld tillid til, at Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, finder en løsning.«

Er det et signal afsendt fra tavse Ejbøl og tavse Munch?

Forløbet skal blive spændende at følge. Hvor længe kan JP/Politikens moral holde til, at lade som om, at de penge man deler ud, er lige så fine som selvforståelsen i hjørnekontoret?

Viser Poul Madsen sig tilliden værdig?

Vil Sven Bedsted også i år begunstige gadeprostituerede? 

Siger Munch og Ejbøl noget?