Ulrik Haagerup, der direktør i Constructive Institute, mener at de negative nyheders alarmklokke er slidt op Lars Helsinghof Bæk/Ritzau Scanpix
”Vi har fokuseret på ”den gode historie” i en sådan grad, at det dramatiske og det ekstreme er blevet det normale. Og det er problemet,” siger Ulrik Haagerup, der er direktør på Constructive Institute og forfatter til bogen ‘En konstruktiv nyhed’.
Han mener, at de ”gode historier” i journalistisk forstand er blevet de dårlige eller negative. Og det kan i sidste ende have den effekt, at folk får et forvredet verdensbillede, bliver apatiske eller stopper med at følge med i nyhederne.
Sådan lyder det fra ham, efter Journalisten mandag bragte et interview med forsker Erik Albæk. Her argumenterede forskeren på baggrund af en undersøgelse af økonomiske nyheder for, at negativt vinklede nyheder kan give læserne det mest retvisende billede af virkeligheden.
De negative nyheder er slidt op
Men medierne har slidt den negative alarmklokke op, lyder modsvaret fra Ulrik Haagerup.
Han anerkender, at negative vinkler er en nem måde at skabe opmærksomhed på. Men mediernes ansvar er ikke bare at få folk til at se, høre eller klikke. Journalistik handler om at give et retvisende billede af virkeligheden.
”Det er fint nok, at en historie om tre dværge, der er er hoppet ud fra en skrænt, får mange kliks og skaber opmærksomhed. Men hvis historien ikke er vigtig, hvis der ikke er et ordentligt perspektiv på den, så er det bare et markedsføringsstunt,” siger han.
Men hvis folk så ikke klikker på det (nyheder, der ikke er negativt vinklede red.), er det så ikke lige meget?
”Det har de jo så heller ikke undersøgt. De har ikke undersøgt om folk klikker på, ønsker at læse eller bruge længere tid på artikler, der er inspirerende eller overraskende.”
Det konstruktive er en overbygning
Målet med den konstruktive journalistik er ifølge Ulrik Haagerup ikke at afskaffe de negative historier eller stoppe med at dække de dårlige begivenheder i verden.
”Vi skal ikke stoppe med at skrive om ulykken på motorvejen, men vi skal være med til at rejse en debat om, hvordan vi kan undgå at flere bliver dræbt på motorvejen. Og så kan vi i øvrigt tilføje perspektivet: at antallet af folk, der bliver dræbt på motorvejen, er faldet,” siger han.
Det konstruktive bliver en overbygning på de traditionelle nyheder, forklarer han. På den måde står valget ikke mellem kun at skrive de negative historier eller kun at lave de konstruktive.
Ulrik Haagerups argumenterer for, at vi ikke kun må skrive de negative historier, selvom de giver kliks og opmærksomhed:
”For så får vi ikke et retvisende billede, og det er det, der er min hovedpointe.”
Konstruktive nyheder er også kritiske
Ulrik Haagerup understreger, at konstruktive nyheder ikke er sat i verden for at gøre folk gladere.
”Det er positiv journalistik måske, men ikke konstruktiv journalistik. Vi er ikke en branche, der handler om at gøre folk lykkelige. Vi er en branche, der handler om at gøre folk kloge på virkeligheden,” siger han.
En af de store misforståelser af konstruktiv journalistik er ifølge ham, at den konstruktive journalistik står i modsætning til den kritiske. Men det er forkert, siger han.
”Konstruktiv journalistik skal sætte fokus på i morgen og ikke kun på, hvad der sker lige nu, og hvem der i går havde ansvaret for det møg, vi står i. Konstruktiv journalistik insisterer på at bygge ovenpå den traditionelle måde at se verden på. Det gør den ved at spørge, hvad så og hvordan?”
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
mvh Palle Eghjort