search

Forsker: Negative nyheder giver det bedste billede af virkeligheden

Negative nyheder hjælper danskerne til at forstå økonomien. Det er en af hovedkonklusionerne i en undersøgelse af økonomiske nyheder. Specielt dem, der ikke normalt går op i nyheder, ”kan have gavn af de negativt vinklede nyheder”

”Mediernes dækning af økonomien giver danskerne en ret præcis viden om den økonomiske tilstand, i hvert fald i det omfang danskerne har brug for. Og det er især de negative nyheder, der bidrager til det.”

Sådan siger Erik Albæk, der sammen med Arjen van Dalen, Helle Svensson, Antonis Kalogeropoulos og Claes H. de Vrees er medforfatter på bogen Economic News – Informing the Inattentive Audience.

I bogen beskriver de fem forskere blandt andet, hvilken effekt positivt- og negativt vinklede nyheder har på vores evne til at forstå økonomi.

Hovedkonklusionen er, at danskerne i høj grad har en god viden om økonomiens tilstand, fordi de læser negativt vinklede nyheder.

”Yderligere viser undersøgelsen, at det specielt er de danskere, der ikke har en naturlig interesse for nyheder, der kan have gavn af de negativt vinklede nyheder,” siger Erik Albæk.

”Negative nyheder er med til at skærpe folks opmærksomhed”

Forskerne er gået 15 år tilbage i tiden og har sammenlignet danskernes opfattelse af, om det går frem eller tilbage med økonomien via nøgletal fra Danmarks Statistik.

Her viser tallene, at danskernes opfattelse af økonomiens tilstand generelt var ret præcis i forhold til, hvordan økonomien reelt var.

Da danskerne med størst sandsynlighed har deres viden om dansk økonomi fra medierne, har forskerne også sammenlignet denne viden med mediedækningen i de 15 år.

Ikke alene viser undersøgelsen, at mediedækningen afspejler udviklingen i økonomien.

Den viser også , at i de perioder, hvor den økonomiske nyhedsdækning har været negativ, har danskerne været mere opmærksomme på nyhederne, og derfor er deres viden om økonomien mere præcis. De har altså fået et større udbytte af nyhederne, når dækningen var mest negativ.

”Vores forskning peger på, at de negative nyheder er med til at skærpe folks opmærksomhed. Folk bliver mere opmærksomme på nyheder, når de er negative,” siger han.

Det gælder ganske særligt de danskere, som ikke har en naturlig interesse i at følge med i de økonomiske nyheder – og det er typisk folk med lavere uddannelse og lavere socioøkonomisk status.

“Negative nyheder kan faktisk godt kan have en positiv effekt. Det skal medierne være opmærksomme på, hvis de vil sikre, at hele befolkningen følger med og får udbytte af nyhederne.”

Savner flere videnskabelige undersøgelser

Erik Albæk mener, at der specielt blandt de konstruktive journalister er en forestilling om, at negative nyheder er problematiske.

Argumentet er, at negative nyheder giver danskerne et forvrænget verdensbillede og skaber en lede, der giver dem mindre lyst til at følge med i nyhederne.

Men:

”Man kan have nok så mange positive historier om, at indvandrere for eksempel kommer i job. Men hvis det forholder sig sådan, at folk ikke læser dem, så har det ikke rigtigt nogen funktion. Jeg siger ikke, at det forholder sig sådan, men der er ikke rigtigt nogen, der har undersøgt det.”

Kan man sige, at det er vigtigere, at de får det læst, end at de får et retvisende billede af verden?

”Vores konklusion er, at når det drejer sig om de økonomiske områder, så får de retvisende billeder af verden,” siger han.

”Sådan behøver det ikke at forholde sig på andre områder. Vores opfordring er i højere grad, at man undersøger det noget mere.”

Selvom Erik Albæk ser en mulighed for, at undersøgelsen kan overføres til andre emner end økonomi, afviser han ikke, at den konstruktive bølge kan have ret.

Men han savner flere videnskabelige undersøgelser, der viser, hvilken effekt konstruktive nyheder faktisk har.

”Jeg vil gerne have det undersøgt videnskabeligt. For hvis det forholder sig sådan, at man ikke får ændret folks faktiske opfattelse af, hvordan verden ser ud med de positive nyheder, så er det jo lige meget,” siger han.

”Jeg har ikke konkluderet, at det ikke passer, men jeg har ikke set undersøgelser, der viser, at det virker.”

Kommentarer
6
Lene Rimestad
14.10.19 12:55
Altså... Jeg forstår ikke artiklen. Hvad viser undersøgelsen? Og hvad kan man ikke bruge undersøgelsen til at diskutere?
Fremhævet af Journalisten
Cathrine Gyldensted
14.10.19 15:45
Kære Journalisten:

Et par uddybende spørgsmål til artiklen herover, som jeg håber i vil svare på?

Det letteste ville være at fare i blækhuset for at søge at tilbagevise artiklens konklusion. Men inden jeg begiver mig ud i det, så er det bedre at få omstændighederne på plads.

1. Har journalisten læst bogen? (Der er nemlige vigtige nuancer undervejs, som ikke er nævnt)
2. Har forskeren Erik Albæk - og journalisten - overblik over den samlede bunke forskning der foreligger mht til konstruktiv journalistik? Jeg oplever ofte, at dette ikke er tilfældet, når kolleger udtaler sig om resultater.
Den bedste og mest omfattende liste over konstruktiv journalistisk forskning bliver opdateret af Kyser Lough, - amerikansk journalistisk lektor, - og kan findes på Constructive Journalism Networks hjemmeside: http://constructivejournalism.network/research

3. EMNET for det journalistiske indhold har indflydelse på, om folk læser med eller ej - og om de stopper op ved en negativ vinklet nyhed eller en positivt vinklet. I artiklen er nævnt "Indvandrere" - som er et emneområde, danske vælgere har holdninger til. Og dét er udslagsgivende for, hvilke historier borgeren vælger at læse. Er læseren indvandrer-positiv tiltrækker positive historier deres opmærksomhed. Er læseren indvandrer-negative tiltrækker negative historier deres opmærksomhed.
4. At negative historier fanger vores opmærksomhed er veletableret. Og - vi kender forklaringen fra evolutionsforskningen: Det handler om at overleve - og derfor skal vi flygte eller kæmpe mod "faren" (Sabelkatten!) når den viser sig. Deraf vores "negativity bias". Men! Et stort forskningstudie hvor 7000 New York Times artikler blev analyseret for, hvilke gik mest viralt - dvs bredte sig længst og blev delt mest - der var svaret altså mere sofistikeret end historien om sabelkatten: Den hemmelige ingrediens på om historier fænger eller ej, ligger i niveauet af "ophidselse" (arousal) som artiklen vækker. Og! Arousal kan være både af negativ og positiv karakter.
Eksempler på negativ høj arousal er: VREDE, FRYGT, RASERI, BESTYRTELSE
Eksempler på positiv høj arousal er: ÆREFRYGT, HÅB, MENINGSFYLDE
HUMOR
- og det tankevækkende ved det store forskningstudie var, at det faktisk en fra den positive familie, som vandt over den negative: Historier som vækkede ærefrygt, var langt de mest virale. Mere end de, som vækkede raseri og vrede. Men! De gik også viralt. Så - begge er sandt!

Summa Summarum: Det er mere kompliceret, end en hurtig konklusion på at "Negative nyheder giver det bedste billede af virkeligheden" som overskriften melder.
Kommentaren her, er skrevet med hensigten at få flere nuancer på bordet, noget fakta klarlagt - samt nuancere og kvalificere debatten. Venlig hilsen en konstruktiv kritisk journalist,
Cathrine Gyldensted
Fremhævet af Journalisten
Ole Obitsø
15.10.19 10:13
Kære Lene og Cathrine,

Tak for jeres spørgsmål!

For at opsummere: Undersøgelsen viser ifølge Erik Albæk, at de nyheder, der giver os den mest præcise viden, er negativt vinklede nyheder.

Det vil ifølge forskeren sige, at jo mere negativ, mediedækning er af eksempelvis emnet økonomi, jo bedre bliver vores viden om økonomien - fordi flere læser det.

Derfor kan vi bruge artiklen til at debattere: hvordan bør vi egentlig vinkle i medierne? Vi har ikke svaret. Men det er en debat, vi utroligt gerne vil lægge spalteplads til.

Derfor til Cathrine Gyldensted: Tak for det lange og nuancerede indlæg! Og et spørgsmål: Hvad tror du er det mest centrale, hvis man vil gøre det konstruktive relevant for læserne? Hvad skal vi egentlig være bedre til i medierne, hvis vi skal lykkes med det?

Med venlig hilsen
Ole Obitsø
Fremhævet af Journalisten
Erik Albæk
15.10.19 12:18
Vores forskningsprojekt tegner et positivt billede af dansk økonomisk journalistik.

Professionelle økonomer, erhvervsfolk mv. kritiserer ofte den økonomiske nyhedsdækning for at være overfladisk, fejlbehæftet og fordummende. Rigtigt er det da også, at danskerne skyder helt galt, når de spørges om størrelsen på arbejdsløsheden, handelsbalancen eller andre nøgletal.

Det er imidlertid ikke specielt relevant for den almene borger at kende de økonomiske nøgletal præcist. Derimod er det vigtigt at kende ÆNDRINGER i disse. Ganske særligt er det vigtigt at vide, når den økonomiske udvikling bevæger sig i negativ retning: Nu er det tid at være agtpågivende.

Når det drejer som danskernes viden om ændringer i økonomien, viser det sig, at den er ganske god. Da danskernes væsentligste kilde til viden om økonomien er massemedierne, har vi undersøgt sammenhængen mellem de økonomiske nøgletal, den økonomiske nyhedsdækning og danskernes opfattelse af økonomiens tilstand. Der viser sig at være en forbavsende god overensstemmelse.

I vores forskningsprojekt har vi endvidere kunnet påvise, danskerne bliver mere opmærksomme på de økonomiske nyheder, når disse er negative, og at deres viden deraf bliver mere præcis. De får med andre ord et større udbytte af nyhederne, når dækningen er negativ.

Det gælder ganske særligt de danskere, som ikke har en naturlig interesse i at følge med i de økonomiske nyheder – og det er typisk folk med lavere uddannelse og lavere socioøkonomisk status.

Derfor finder vi det værd at få undersøgt, om negative nyheder har samme positive effekter for danskernes samfundsforståelse, når det drejer sig om anden nyhedsdækning end den økonomiske.

Erik Albæk
Fremhævet af Journalisten
Cathrine Gyldensted
15.10.19 19:51
Kære Ole -
det konstruktive er relevant for læserne, - men i har bare sorteret den detalje fra!
Spørg bare de medier som er dygtige til det konstruktive håndværk: P1 Public Service, Zetland (høje læsertal på konstruktivt vinklede artikler) AJ+ paa journalistiske videoer med konstruktive elementer. The Correspondent og De Correspondent i Holland.
Maaske er artiklerne som Erik Albaek har undersøgt dårligt leveret? Med kedelige rubrikker? Men, det er ikke det konstruktives skyld - der skal en rubrik rettere spille på overraskelsen. At historien ligger et andet sted, end vi "tror".
Fremhævet af Journalisten
Cathrine Gyldensted
15.10.19 19:54
PS: Jeg savner stadig svar på en række af mine spm i første kommentar-indlæg. Bla om viden om den eksisterende forskning.
Og så kunne jeg godt ønske mig en mere omfattende opfølgning på den oprindelige artikel - gerne med Haagerup - men også gerne med indsparkene fra undertegnede og Lene Rimestad. Som heller ikke har fået svar på det, hun spørger til.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen