»Vi skal jo ikke fordreje virkeligheden, hvis den er grim«, siger Berlingskes Lisbeth Knudsen om begrebet 'konstruktiv journalistik'. »Vi skal ikke være en del af det team, der løser problemer,« siger TV 2's Michael Dyrby. Ulrik Haagerup fra DR støtter ideen.
Er der for mange sure miner og for få løsninger i dansk journalistik? Den debat gav DR's nyhedschef Ulrik Haagerup sit besyv til i en kronik i 2008, hvor han lancerede et helt nyt nyhedskriterium: »Vi skal turde supplere vores traditionelle nyhedskriterier med et nyt: Konstruktive nyheder,« skrev Ulrik Haagerup.
Nu bliver debatten om 'konstruktiv journalistik' taget op i det nye journalistiske webmagasin 'Fra nyheder til ahaheder', der redigeres af SDU's leder af Center for Journalistik, Peter Bro. Magasinet blev lanceret den 15. oktober.
I en artikel, der bringes senere i dag fredag, tager webmagasinet udgangspunkt i en masterafhandling om 'konstruktive nyheder', der er skrevet af Dansk Journalistforbunds næstformand Fred Jacobsen. Han har interviewet syv danske mediechefer for at få deres syn på konstruktive nyheder. Og der er meget delte meninger om ideen.
Lisbeth Knudsen, der er koncernchef i Berlingske Media og chefredaktør på Berlingske Tidende, er kritisk over for begrebet 'konstruktiv journalistik' og den måde, det bliver brugt på.
»Når jeg hører ordet konstruktiv journalistik, bliver det bare ligesom at vi prøver at tage virkeligheden med tang og skabt på en ganske bestemt måde, hvor virkeligheden ikke må blive for farlig eller for ubehagelig. Og det vender sig i mig, når jeg hører sådan et begreb. Vi skal jo ikke fordreje virkeligheden, hvis den er grim. Det bliver for kunstigt for mig. For påtaget,« siger hun i afhandlingen ifølge 'Fra nyheder til ahaheder'.
Hun fremhæver i stedet behovet for en mere modtager-orienteret journalistik.
TV 2's nyhedsdirektør Michael Dyrby er også skeptisk over for begrebet. Han er uenig i, at konstruktive nyheder overhovedet kan tilføjes som et nyt nyhedskriterium.
»Vi skal ikke være en del af det team, der løser problemer,« mener Michael Dyrby.
Ulrik Haagerup forsvarer sin ide om de konstruktive nyheder i afhandlingen.
»Vi forsimpler verden. Vi overdramatiserer den. Vi gør den for negativ. Og der er ingen vej ud,« siger han.
'Fra nyheder til ahaheder' udkommer i dag klokken 13.
Fred Jacobsen har i øvrigt debatteret 'konstruktiv journalistik' i P1-programmet Mennesker og Medier med blandt andre Ulrik Haagerup. Hør programmet her.
6 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Tak til Jesper Borup for et forsøg på at nuancere i diskussionen om konstruktiv journalistik. Og også til Ole for et eksempel fra livet derude, som viser, at der rent faktisk er en konstruktiv tilgang til journalistik derude; at det ikke bare er et begreb, som nyhedsdirektøren i DR har ”opfundet” og som det er det letteste i verden at putte i båsen lalleglad og positiv journalistik, som ingen journalist med respekt for sig selv vil røre med en ildtang. Det er åbenbart meget vanskeligt for journalister at diskutere afvigelser fra én tilgang til nyheder, der afviger fra det, de fleste gør og finder rigtigt. Det er åbenbart forbundet med mange følelser og fører derfor ofte til, at nye og anderledes måder at tænke på bliver forkastet, forhånet og nedgjort. Forleden talte jeg med en normalt ret nuanceret tænkende kollega om begrebet konstruktiv journalistik og min masterafhandling ”Konstruktiv journalistik – præcisering og placering”. ”Jamen, du er da positiv over for det der konstruktiv journalistik, er du ikke?” lød det konstaterende spørgsmål. Som om det væsentlige i diskussionen er, om man er for eller imod. Således er den meget forudsigelige og forenklede vinkling, historien fik her på journalisten.dk, symptomatisk for måden at tænke på, hvilket Jesper Borup også er inde på. Hvis man ikke siger fra, så er man selvfølgelig for. Enten-eller, sort eller hvidt. Enkel og klar vinkel. Jeg er hverken for eller imod konstruktiv journalistik. For det er da inderligt ligegyldigt, om man er det. Det afgørende er, at journalister og redaktionelle ledere tænker grundigt over, hvad de gør. Det er helt centralt for journalistikkens udvikling, at der kommer mere refleksion og analyse ind i udøvelsen af faget. Min afhandling beskæftiger sig derfor hovedsageligt med, hvad der er hvad. Forsøger at tydeliggøre begreber. Skille dem ad. Jeg konkluderer for eksempel, at konstruktiv journalistik hverken er glad, optimistisk, positiv eller problemløsende journalistik, ej heller er det news you can use. Det er mest præcist løsningsorienteret journalistik. Det er en begrebsafklaring, der bygger på interviews med syv danske redaktionelle topledere plus en spørgeskemaundersøgelse blandt 180 mellemledere. Det er således ikke en præcisering, der er baseret på hvad jeg føler eller tror, men på, hvad jeg har undersøgt mig frem til. Hvad der er nok så vigtigt er, at analyserne fører frem til en anden konklusion. Nemlig den, at konstruktiv journalistik ikke er et nyt nyhedskriterium. Det er en journalistisk metode, en retning, et redskab i den journalistiske værktøjskasse, om man vil. Hvis man, som jeg, anser nyhedskriterier for at være kriterier, man udvælger historier ud fra, giver det ikke mening forlods at vælge ud fra, at en historie skal være glad, positiv, optimistisk eller konstruktiv. Man vælger at fortælle den, fordi den er noget andet: Væsentlig, aktuel, fascinerende, skaber identifikation eller fordi den er eksklusiv for personen, der vælger at producere den eller for det medie, der bringer den. Eller måske også, fordi alle andre også har den. Denne erkendelse gør i øvrigt op med DR-nyhedsdirektør Ulrik Haagerups opfordring til at indføre konstruktive nyheder som endnu et nyhedskriterium, som han skrev i en kronik i Politiken den 8. december 2008. Jeg synes det er vigtigt løbende at have en debat om journalistisk kvalitet og retning. Det kan kun være med til at udvikle faget og tilpasse det til den virkelighed, journalistikken er en del af. Der må gerne være følelser i sådan en debat, men også både analyse og refleksion. Mange hilsnerFred
Virkeligheden er så vidunderlig kompleks, at man selvfølgelig ikke kan være hverken for eller imod konstruktive nyheder. For mig handler det ikke om enten/eller - det handler om at vi som medier er interesseret i at være vedkommende for vores kunder. Hvis vi ikke er vedkommende, så er vi ligegyldige, og det kan da aldrig være formålet med journalisti.
I foråret 2007 besluttede vi på TV2 ØST at lægge vores programpolitik om ved at koble en overbygning på de klassiske nyhedskriterier. Vi kaldte det MENINGEN med TV2 ØST (vi skrev det med versaler, så også journalister kunne se at vi mente det) og formulerede sætningen "Vi engagerer os i dit liv, og sætter dig i stand til at handle". Det er ikke just en punchline til en reklamekampagne, men den er ekstrem operativ, fordi vi samtidig forpligtede os til at koble handlingsorienterede emner på en eller flere historier i vores hovedudsendelse 19:30.
Siden 2007 er vi kun steget og steget i seertal og opererer i disse måneder med gennemsnitlige ratings på over 30 - det er der intet andet medie, der kan præstere.
Nu er seertal jo ikke udtryk for kvalitet, vil den gnavne så sige. Nej, bestemt ikke, men det er sandelig udtryk for at vi er vedkommende for vores kunder. Og min påstand er, at vi ikke er mindre kritiske eller pågående end tidligere - vi har ikke valgt det væsentlige fra til fordel for det handlingsanvisende, vi har blotkoblet det handlingsanvisende på det væsentlige.
Den helt store gevinst er, at den nye retning gjorde os unikke i mediebilledet. Vi har simpelthen noget, I andre ikke har og det vinder vi på hver eneste dag. For mig må man kalde journalistikken konstruktiv, aktions, eller handlingsorienterende, i sidste ende, så handler det om at opbygge et værn mod den ligegyldighed, vi helt naturligt bliver mødt med, hvis ikke vi orker at sætte vores nyheder ind i en kontekst, hvor den betyder noget for kunderne.
Det er så simpelt som den gamle sætning om at kommunikation altid sker på modtagernes præmisser og min påstand er, at den danske mediebranche i alt for lang tid har glemt, hvem vi skriver og sender til. Jeg hilser enhver debat velkommen, som bidrager til at modtageren igen kommer i centrum for journalistikken.
Det er beskæmmende at have et fagblad, der har et så flegamatisk forhold til den journalistiske faglighed. Desværre er ikke første gang.
@ Jesper Borup
Mange tak for din kommentar! Jeg er fuldstændig enig med dig i, at der også er andre væsentlige vinkler i forhold til hele debatten om 'konstruktiv journalistik', der fortjener at blive fortalt. Dem vil vi også kigge på her på Journalisten.dk.
mvh
Andreas
Tankevækkende forudsigeligt valg af vinkling og overskrift, Journalisten har valgt til artiklen:
"Mediechefer kritiserer ideen om 'konstruktive nyheder.'"
Vi har at gøre med en nyhed om en afhandling, der grundigt belyser danske mediers første erfaringer med begrebet konstruktiv journalistik.
Forfatteren har talt med syv personer fra mediebranchen: Tre, der tror på begrebet og har gjort sig praktiske erfaringer med konstruktiv journalistik. To, der finder det interessant, men mangler at gøre sig selvstændige erfaringer. Og til sidst to, der er afvisende overfor begrebet, og derfor kritiserer det.
Hvad vælger journalisten mon at vinkle på?
Rigtigt - de to, der afviser ideen og kritiserer den.
Hvor er det dog himmelråbende forudsigeligt og i sammenhængen ironisk.
Selvfølgelig er Lisbeth Knudsen og Michael Dyrby kritiske overfor Konstruktiv Journalistik.
De har jo selv satset på andre ting - Dyrby på TV2News og Knudsen på Berlingskes særlige form for undersøgende journalistik med samklang mellem avis og web, journalister og brugere. Begge dele interessante nyskabelser - men også udtryk for fravalg af forsøg med konstruktiv journalistik.
Derfor har de begge al mulig grund til at nedgøre begrebet - det er jo en vare, der befinder sig på konkurrenternes hylder, ikke deres!
Desværre aner Knudsen og Dyrby ikke, hvad de taler om.
Konstruktiv journalistik er en ny og relativt ubeskrevet journalistisk retning, der allerede er stærkt forgrenet med mange forskellige eksperimenter i medielandskabet. Det viser Fred Jacobsens afhandling og gør sig dermed selv til det første forsøg på at lave en samlet fremstilling af, hvad konstruktiv journalistik er for en størrelse.
Alle, der har kastet sig ud i arbejdet med konstruktiv journalistik, har selv måttet eksperimentere sig frem til en form. Da Lisbeth Knudsen og Michael Dyrby bevidst har valgt dette eksperiment fra, har de ikke kunnet gøre sig deres egne erfaringer og ved derfor intet om emnet, hvad deres kommentarer også vidner om.
Læs citatat fra Lisbeth Knudsen: "Når jeg hører ordet konstruktiv journalistik, bliver det bare ligesom at vi prøver at tage virkeligheden med tang og skabt på en ganske bestemt måde, hvor virkeligheden ikke må blive for farlig eller for ubehagelig. Og det vender sig i mig, når jeg hører sådan et begreb. Vi skal jo ikke fordreje virkeligheden, hvis den er grim. Det bliver for kunstigt for mig. For påtaget."
Det er udelukkende baseret på Lisbeth Knudsens fordomme. Hun aner tydeligvis intet om begrebet og har fuldstændig misforstået, hvad det handler om. Der ligger ingen reel viden om konstruktiv journalistik til grund for den udtalelse - det er ren og skær fordom.
Gennem en årrække har Jydske Vestkysten, Nordjyske Medier, DR Nyheder og min egen arbejdsplads DR Fyn gjort sig værdifulde erfaringer med forskellige former for nytænkende og banebrydende journalistik. Erfaringer, der hver især kan rummes under paraplybetegnelsen "Konstruktiv Journalistik."
Det er gode bud på veje fremad for en kriseramt branche. Ikke de eneste bud, for der er mange gode forsøg rundt omkring. Men det vil være uklogt og risikalbelt på forhånd at afvise et eneste af de mange bud på nytænkning.
Fred Jacobsenes udmærkede afhandling kan være med til at sørge for at diskussionen om konstruktiv journalistik kommer til at foregå på grundlag af viden og erfaringer. Ikke fordomme.
Lad den nu det!
Flere