”De giver den gas i Indien”.

Sådan lyder en overskrift på Verdens Bedste Nyheders site.

Artiklen handler om, at den indiske stat nu giver støtte til køb af naturgas. Det gør de, fordi mange indere stadig laver mad på små ildsteder i køkkenet, hvilket er sundhedsskadeligt på grund af sod fra ildstederne. Og det koster mange menneskeliv i Indien.

Vinklen på artiklen er, at staten prøver at afhjælpe problemet. Derfor er den ifølge redaktør og medieansvarlig på Verdens Bedste Nyheder Sophie Jo Rytter et godt eksempel på, hvordan de på hendes redaktion arbejder med konstruktiv journalistik.

Prøver at vise løsninger

”I stedet for at lave en nyhed, der hedder: ”Inderne dør af deres utilstrækkelige måder at lave mad på. Det koster mange menneskeliv” prøver vi at vise en løsning på problemet,” siger Sophie Jo Rytter.

Journalisten har kontaktet hende for at spørge om, hvad Verdens Bedste Nyheders erfaringer er med konstruktiv journalistik.

Mandag bragte Journalisten et interview med forsker Erik Albæk, som på baggrund af en undersøgelse af økonomiske nyheder argumenterer for, at negative nyheder skærper modtagernes opmærksomhed og giver et mere nært virkelighedsbillede. Men den konklusion er Sophie Jo Rytter ikke helt enig i.

”Jeg har set undersøgelser, der viser, at begge typer af historier kan tiltrække læsere. Det, der er afgørende for, om man klikker på noget, er om man for eksempel bliver ophidset. Men det kan ske både ved negative og positive nyheder,” siger hun.

Hun henviser til en undersøgelse fra Reuters, hvor 32 procent af respondenterne svarede, at de aktivt undgår nyhederne, og at 58 procent angav, at nyhederne havde en negativ effekt på deres humør, eller fik dem til at føle sig magtesløse i forhold til at kunne agere, som årsag.

Balancen må ikke blive skæv

”Jeg siger ikke, at det er mediernes opgave at gøre folk i godt humør. Men hvis den balance, medierne præsenterer, er så skæv, eller gør at folk bliver apatiske i forhold til at kunne agere i den verden, de præsenteres for, er det et problem. Det er det, Verdens Bedste Nyheder prøver at være en løsning på,” siger Sophie Jo Rytter.

På den måde mener hun, at Verdens Bedste Nyheder er et godt supplement til de traditionelle medier.

”Det vi oplever i Verdens Bedste Nyheder er, at der er rigtigt mange historier om fremskridt og løsning, som ikke beskrives i de traditionelle medier. Der er ikke interesse for historierne, hvis der ikke er nogen konflikt,” siger hun.

Men hvis folk nu ikke læser de positive nyheder, så er det vel ikke relevant at skrive dem, hvis man sætter det helt på spidsen?

”Nej, det har du ret i. Men jeg har ikke set nogle undersøgelser, der viser, at folk ikke gider læse konstruktive nyheder.”

”Og så synes jeg i øvrigt ikke, at kliks og seertal bør være det eneste parameter, man måler sin journalistik ud fra, ” siger Sophie Jo Rytter.