search

Debat: Loud vil være konstruktiv – sådan kan kanalen lykkes med det

Loud vil gå i luften med konstruktiv journalistik. Og det kan være rigtigt positivt - hvis altså de gør det godt nok, lyder det fra Cathrine Gyldensted. Her er hendes eksempler på, hvordan den konstruktive journalistik er stærkest

Kære Journalisten.

I forrige uge bragte Journalisten flere artikler om konstruktiv journalistik.

I stillede også et par spørgsmål til mig i kommentarsporet. Dem vil jeg svare på her for at luge ud i støj, tilbageslag og ukorrektheder på området.

Opbyggeligt og kollegialt.

Samtidig skal vinderen af DAB-udbuddet, Loud, nu til at producere konstruktive nyheder, skriver de.

Synes jeg, det er ubetinget fantastisk?

Ikke nødvendigvis. Kun hvis det bliver gjort godt. Det kommer vi til senere.

I spørger i kommentarsporet på en af jeres artikler:

Hvordan gør man det konstruktive relevant for læserne? Hvad skal vi egentlig være bedre til i medierne, hvis vi skal lykkes med det?

Svar:

  1. Her er de gode eksempler

Der er mange, som er lykkedes med at gøre det konstruktive relevant for læserne.

Det er, som om I har glemt alle de danske eksempler, I selv har dækket. Her blot et par:

P1’s Public Service: 

Frontløber på en gren af den konstruktive journalistik, som ikke bare dækker løsninger – men går skridtet videre og er problemløsende. Programmet blev i EBU’s 2019 rapport ’50 ways to make it better – building audience and trust’, nævnt som et af 50 eksempler på ”best practice in journalism” i Europa.

Public Service indeholder med jævne mellemrum forbløffende interview. Eksempelvis en borgmester, som helt af egen kraft indrømmer, at han skal gøre noget anderledes, at noget skal ændres.

Og det sker altså ikke som resultat af et klassisk kritisk interview, men fordi borgmesteren hører eksempler på, hvordan en kollega andetsteds har løst en lignende konflikt eller problem. Eller at unge handler på et samfundsproblem, for eksempel da folkeskoleelever får idéen til at udvikle en app, der skal hjælpe hjemløse.

DR’s Uenige Sammen:

I Tyskland har Die Zeit udviklet en app/software, som mediet har gjort frit tilgængelig for andre mediehuse, der kunne tænke sig at sætte uenige vælgere sammen.

Appen er en slags ”Politisk Tinder” som sætter dig sammen med nogen, du er politisk uenige med, så I kan mødes ude i virkeligheden til en snak.

Det er et depolariserende, konstruktivt format, som DR kaldte ”Uenige Sammen” og sammen med 1.500 deltagere afviklede ved seneste folketingsvalg.

Zetland: 

Zetland melder, at deres konstruktivt vinklede artikler har flere læsere end de klassiske artikler.

Et stærkt eksempel er denne artikel om bekæmpelse af hjemløshed. Finland er lykkedes med at bringe tallene for hjemløse ned fra 20.000 til 500, skriver Zetland. Så hvad skal der til, for at Danmark gør det samme?

Zetland har en strategi for, hvad konstruktiv journalistik er for dem, og er i gang med ny udvikling. Zetlands slægtning i Holland, De Correspondent, har konstruktiv metode som et grundlæggende princip. Det flyder også hen i deres undersøgende journalistik. Blandt andet her, hvor journalisten byder læserne ind til at hjælpe med en kulegravning af Shell og selskabets rolle i klimakrisen.

Konstruktiv journalistisk metode på grund af læsernes aktive medskabelse af artikelrækkens sigte og vinkling. Nuanceret og med mange facetter på en kompleks sag.

Altinget:

En håndfuld af Altingets portaler er baseret på ”kritisk og konstruktiv journalistik”, som man kan læse i nogle af portalernes værdigrundlag. I flæng kan nævnes Altinget Social, Altinget Fødevarer, Altinget Arbejdsmarked, Altinget Civilsamfund. Betyder det så, at alle Altingets journalister skal pålægges at tænke i konstruktive journalistiske greb? Nej, slet ikke.

På den politiske redaktion ved jeg, at flere af reporterne absolut aldrig nogensinde kunne tænke sig det.

Men andetsteds i huset findes altså kolleger, som eksperimenterer med metoderne, fordi de vælger, at det er vigtigt. Det er da en klog fremgangsmåde af chefredaktør Jakob Nielsen.

Ingen tvang. Lad det være op til dine journalister, hvilke muligheder de ser.

’Deadline’ og Puk Damsgaard:

Og se for eksempel Lotte Folke og Puk Damsgaard, når de interviewer i DR2 ’Deadline’ eller dækker Mellemøsten.

Her ligger den konstruktive metode i interviewspørgsmålene: ”Hvad skal der til for at løse X,Y, Z”. De offergør ikke bare case-personerne, men ser kilderne som mennesker, der har ressourcer og kan give læring fra sig, selv i svære situationer. Dette kalder jeg for ”Kill Your Victim”-grebet, som blot betyder, at vi ikke via vores spørgsmål fastholder folk i en offerrolle.

Der findes også et kort over aktører i Konstruktiv Journalistik, som vi søger at holde opdateret.

Jeg håber, I vil vælge at bruge det, når I i fremtidig dækning søger at finde ud af, hvem som gør hvad på det konstruktive journalistiske område.

http://constructivejournalism.network/get-yourself-on-the-map

  1. Der findes en misforståelse om, hvad konstruktiv journalistik er

Konstruktiv journalistisk metode er ikke et entydigt format. Det er et paraplybegreb, hvorunder forskellig eksperimentering finder sted.

Men aktører på området deler det overordnede formål: At dække verden mere retvisende ved også at dække løsninger og fremskridt.

Fra Holland definerede vi seks indgange, man kunne gøre det på:

Løsnings-fokus, Depolariserende debatformer, Interviewteknik, Factfulness (Fremskridt eller Tilbagegang?), Medskabelse m. borgerne samt Facilitering af Visioner.

Der er eksempler på alle seks ude i medielandskabet.

Ulrik Haagerup og fellows på Constructive Institute har defineret sine indgange at gøre det på og arbejder derfor ud fra dét framework.

Andre har måske helt tredje, fjerde eller femte indgange, som de udvikler fra deres professionalisme, kreativitet og idéer til, hvordan journalistikken kan udvikles.

De mest progressive er Zetland og hollandske De Correspondent, som jo begge er nye, unge mediehuse, som netop er skabt ud fra et ønske om at gøre noget andet med journalistikken.

Derfor er det ikke så mærkeligt, at der er forskellige udlægninger, grader og konstruktive journalistiske elementer.

Nogle er slet ikke med på tankegangen. Fordi de fortolker deres rolle og værdier anderledes. Fred være med det.

  1. Et nyt konstruktivt medie går i luften

Og så kommer vi til Loud.

Vinderen af DAB-udbuddet har åbent deklareret, at det vil satse på konstruktiv journalistik i sin nyhedsdækning over for Radio24syvs nyheder, som ikke har dette som formuleret værdi.

Jeg håber, at kanalen lykkes fremragende med det konstruktive. Det kræver håndværk, sans for detaljen og krav om substans, for netop ikke at blive for tyndbenet, især til mediets unge målgruppe.

Som læserne af dette fagblad er helt med på, er det vigtige altid håndværket. Det er ikke anderledes i dette hjørne af journalistikken, som i alle andre journalistiske discipliner:

  1. Er det velresearchet?
  2. Er det godt leveret?
  3. Er der mange kilder på?
  4. Er det forankret i fakta?
  5. Er interviewene ”full-rounded”? Altså også med konstruktive spørgsmål?
  6. Er der en flig af kompleksitet i sagen, som verden oftest er?

Ja, så er indholdet meget ofte kvalitetsjournalistik. Og konstruktiv journalistik.

En tam rubrik eller tamt indhold har aldrig fået folk til at læse historien. Sådan er det også med konstruktive.

Spil eventuelt på det overraskende, det komplekse, det inspirerende.

Skulle Loud fejle, kan man altså heller ikke konkludere, at konstruktiv journalistik ikke er ”relevant for læserne”.

Resultatet afhænger, ligesom ALLE ANDRE journalistiske discipliner i øvrigt, af redaktionens og journalistens dygtighed, kompetence, kreativitet, ihærdighed, metode.

  1. Så for at opsummere svaret på jeres spørgsmål og på debatten, som rasede i sidste uge: 

Konstruktiv journalistik er godt, når det bliver udført godt.

Og dårligt, når det bliver udført dårligt.

Ligesom alt andet journalistik i øvrigt.

Venligst

Cathrine Gyldensted

Kommentarer
1
Sofie Reimer
30.10.19 14:53
Fremragende Cathrine. :-)
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen