»Jeg tror på, at det kan hjælpe flere med at blive en del af diskussionerne i samfundet, og at det kan betyde, at borgere og politikere får bedre mulighed for at finde ud af, hvordan de kan bidrage til at gøre samfundet bedre,« siger Peter Bro. Agnete Scheel

Konstruktiv journalistik fylder mere og mere i dansk journalistik. TV 2 har gjort det til en fast del af 19 Nyhederne, DR satser stort på det, og senest har ugebrevet Mandag Morgen sat fokus på, hvordan man kan nytænke den danske samfundsmodel.

På Syddansk Universitets journalistuddannelse har de også overvejet at satse mere på den konstruktive journalistik.

Sådan lyder det fra leder af Center for Journalistik på SDU Peter Bro, der også er medlem af Dansk Selskab for Konstruktiv Journalistik, som arbejder på at fremme konstruktiv journalistik.

Han mener, det ville gavne dansk journalistik, hvis landets journaliststuderende blev undervist mere i konstruktive journalistik, hvor medier og journalister finder mulige løsninger på samfundsproblemer.

»Det er svært at bevise, men jeg tror på, at det kan hjælpe flere med at blive en del af diskussionerne i samfundet, og at det kan betyde, at borgere og politikere får bedre mulighed for at finde ud af, hvordan de kan bidrage til at gøre samfundet bedre,« siger Peter Bro.

Mangler præcise værktøjer

Men som det er lige nu, mangler der gode eksempler og konkret undervisningsmateriale for, at konstruktiv journalistik kan fylde mere på journalistuddannelserne, lyder det fra Peter Bro.

»Begrebet er en diffus størrelse, og det gør det også svært at undervise i. Vi savner nogle stærkere udlægninger af begrebet, og hvilke præcise værktøjer og metoder, der er en del af det,« siger han.

Hvad ville det kræve, hvis man skulle undervise mere i det?

»Så ville vi være godt hjulpet af flere personer, end vi har i dag, som ved noget mere om det og har prøvet kræfter med det. Og så kunne vi godt bruge noget mere litteratur og nogle banker med cases med alt fra miljøhistorier til international politik, hvor man har arbejdet konstruktivt,« siger han og forklarer, at det er svært at finde nogen, der er kvalificerede til at undervise i emnet.

Kan være en problemløser

På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole mener uddannelsesleder Henrik P. Berggren, at konstruktiv journalistik er en integreret del af undervisningen. Underviser Nanna Jespersgård siger dog, at de studerende med fordel kunne undervises mere i konstruktiv journalistik. 

Ifølge Peter Bro er det også vigtigt, at de journaliststuderende bliver undervist i meget andet end konstruktiv journalistik – lige fra kildekritik over interviewteknik til graverjournalistik. Derfor vil han ikke give det mere plads på SDUs journalistuddannelse lige nu.

Men han tror på, at det ville være positivt, hvis de kunne undervise mere i det – derfor har han personligt haft overvejelser om, hvorvidt det måske kunne fylde et helt semester på uddannelsen.

Hvorfor er det vigtigt at lære om konstruktiv journalistik?

»Fordi det fremadrettet kan løse nogle af de problemer, journalistikken har i dag.«

Hvilke problemer er det?

»Vores typisk meget negative vinkling på problemer. Medierne kan være med til at skabe et bedre samfund. Det er en del af journalistikken at skulle kunne det, men det er ikke den eneste del af journalistikken.«

Vil ikke glorificere det konstruktive

Som det er nu, møder de journaliststuderende konstruktiv journalistik på SDU to gange. Den ene gang er i et historisk perspektiv, hvor de studerende reflekterer over, hvordan blandt andet Henrik Cavlings journalistik var borgerinddragende og konstruktiv.

Den anden er, når de studerende læser den faglitteratur, der er skrevet om emnet og diskuterer, hvorvidt det kunne være et 6. nyhedskriterie. Peter Bro peger her blandt andet på de bøger, DRs nyhedsdirektør Ulrik Haagerup og journalist Cathrine Gyldensted har skrevet.

»Men jeg skal ikke skrive det større, for det er ikke et selvstændigt fag, og det er afhængigt af, hvad de studerendes undervisere gør ud af det,« siger han.

Trods Peter Bros positive tilgang til og arbejde for konstruktiv journalistik ønsker han ikke at sætte det op på en piedestal.

»Man skal også passe på med den konstruktive journalistik. Hvis man alene leder efter løsninger risikerer vi bare at give mikrofonen videre til folk, som vi burde være kritiske over for,« siger han.

Hvad kan ellers være problematisk ved konstruktiv journalistik?

»Der er den type konstruktive journalistik, hvor det bare bliver positiv omtale, og man mister den glød og det samfundsmæssige drive, som er en grundsten for journalistikken,« siger han.