NYBRUD. Under overskriften "Det glade nummer" sætter årets 17. udgave af Journalisten fokus på positiv journalistik. Men allerede den indledende overskrift "Klagesangen sat på pause" indikerer, hvor vanskeligt det er for journalister at skrive positive nyheder.

Der er intet nyt under solen – lige så grå og regnfuld, november altid er, lige så sikkert er det, at de gode mediehistorier er dårlige nyheder. Årsagen er, at vi sætter lighedstegn mellem positiv og konfliktløs, og tillad mig at udpege den skyldige: nyhedskriterierne.

Man kunne tro, at nyhedskriterierne var fostret af en deprimeret mands tænkning, sådan som de får journalister til at trække medieforbrugerne rundt i sølet ved at nedbryde verden i bidder og pege på alt det, der ikke er, som det burde, samt alt det, der ikke kan lade sig gøre. Problemet er, at det efterlader medieforbrugerne med en følelse af apati og handlingslammelse – verden er forfærdelig og præget af frygt, terror, klimakrise, en globalisering, der gør verden alt for stor og uoverskuelig, en bandekrig under optrapning og så videre, og der er umiddelbart ikke noget at gøre ved det.

Hvis vi vil tilpasse journalistikken til den moderne medieforbruger, mener jeg, vi bør overveje at forny vores nyhedskriterier. Medieforbrugerne gider ikke betale for det, de kan få alle steder – nemlig nyheder og sensationer. Derfor må vi tilbyde noget andet, som er meningsfyldt. Vi må formidle løsningsorienteret journalistik og fokusere på, hvordan vi udvikler samfundet i positiv retning. Vi skal formidle de løsninger, der virker, og beskrive hvorfor og hvordan.

Et bud på fremtidens nyhedskriterier kan lyde:

• Nyheden skal være væsentlig – ved at tage afsæt i en konkret udfordring eller problematik.
• Nyheden skal forholde sig til fremtiden – ved at fokusere på løsninger og muligheder.
• Nyheden skal være vedkommende – ved at tage afsæt i medieforbrugernes dagligdag.
• Nyheden skal være demokratisk og didaktisk – ved at stille løsningsforslag og muligheder op over for hinanden.
• Nyheden skal være engagerende – ved at involvere medieforbrugerne i løsningstænkningen.

– Karina Søby Madsen, freelancejournalist