search

Uafhængig ekspert: Næstformanden har krav på 6 måneders løn

”Bestyrelsens fejl i ansættelseskontrakten kan ikke komme næstformanden til skade.” Det vurderer en lektor i arbejdsret, efter at DJ har nægtet sin stresssyge afgående næstformand eftervederlag, da det ifølge forbundet strider imod vedtægterne. DJ henviser til sin advokat

DJ’s afgående næstformand, Jakob Ponsgård, kan have en god sag, hvis han – som han selv udtrykker det – vælger at ”slæbe DJ i retten” for brud på hans ansættelseskontrakt.

Det vurderer lektor i arbejdsret ved SDU Christian Højer Schjøler. Han har kigget på næstformandens ansættelseskontrakt og DJ’s vedtægter, efter at Journalisten mandag kunne fortælle, at den afgående næstformand anklager DJ for bl.a. kontraktbrud i forbindelse med hans sygdoms- og fratrædelsesforløb.

Jakob Ponsgård har ifølge sin kontrakt ret til løn i seks måneder efter opsigelsen. Det har DJ afvist med henvisning til, at det strider mod paragraf 27 i forbundets vedtægter.

Men ifølge Christian Højer Schjøler efterlader DJ’s vedtægter rum for fortolkning.

”Ansættelseskontrakten er jo klar og tydelig i sin ordlyd. Den synes jeg ikke, at næstformanden har grund til at sætte spørgsmålstegn ved, når kontrakten er underskrevet af formanden. Vedtægterne er på den anden side også relativt klare. Men de efterlader alligevel et rum for fortolkning,” siger han.

Ikke klar konflikt

Af Jakob Ponsgårds kontrakt fremgår det, at ”såfremt næstformanden fratræder i valgperioden eller på tidspunktet for genvalg på delegeretmødet, ydes der 6 måneders sædvanlig løn fra nærmeste første i en måned efter opsigelsestidspunktet”.

Men det gælder ifølge DJ-formand Tine Johansen kun, hvis næstformanden først har siddet en fuld valgperiode. Hun henviser til, at der i paragraf 27 i DJ’s vedtægter står, at:

”En formand eller næstformand, der fratræder eller ikke genvælges, modtager efter den første fulde valgperiode et eftervederlag på op til 6 måneders vederlag og pension, idet der dog modregnes for løn- og pensionsindtægter.”

Men netop den formulering giver ifølge Christian Højer Schjøler et vist spillerum for DJ’s bestyrelse til faktisk at leve op til kontrakten med næstformanden uden at komme i klar konflikt med vedtægterne.

Udbetalingstidspunkt eller et anciennitetskrav?

Konkret peger juristen på to uklare punkter i vedtægtens formulering. Dels er der formuleringen ”op til 6 måneders vederlag”. Dels kan man ifølge ham diskutere, om ordlyden ”efter den første fulde valgperiode” indikerer et udbetalingstidspunkt eller et anciennitetskrav.

”Typisk er eftervederlag anciennitetsbetinget, i og med at det er et honorar for indsatsen. Men det kan også udgøre en kompensation for det ”manglende” opsigelsesvarsel ved tillidshvervet,” siger han og tilføjer:

”Jeg bliver i tvivl om, hvad anciennitetskravet her betyder for perioden inden den første fulde valgperiode. Særligt set i samspil med, at formuleringen om eftervederlagets størrelse ”op til 6 måneder” også giver en vis elastik til, at bestyrelsen kan aftale sig frem til størrelsen på eftervederlaget.”

Samlet mener Christian Højer Schjøler, at bestemmelsen i vedtægterne efterlader ”et vist spillerum og elastik for bestyrelsen”.

”Spørgsmålet er, om elastikken kun går på efterverderlagets størrelse, eller om den også går på anciennitetskravet. Men efter min opfattelse kan bestyrelsens fejl i ansættelseskontrakten ikke komme næstformanden til skade,” siger han.

Betyder det, at han uanset hvad skal have de seks måneders eftervederlag?

”Ja, det hælder jeg til. Jeg hælder til at sige, at næstformanden i hvert fald er i god tro i forhold til ansættelseskontrakten og kan gøre krav gældende over for forbundet. Der er ikke nogen tvivl om, at han har krav på eftervederlaget i medfør af ansættelseskontrakten.”

DJ’s formand, Tine Johansen, siger, at det ”bestemt ikke er den rådgivning, hovedbestyrelsen i DJ har modtaget”. Men derudover henviser hun til partner hos Bech-Bruun Sandro Ratkovic, der har rådgivet DJ’s hovedbestyrelse. Han har i dag ikke haft mulighed for at vende tilbage på Journalistens henvendelse.

Kan måske få ret i retten  

Christian Højer Schjøler understreger, at det er svært for ham at give et klokkeklart svar på, hvem der har ret, da det i sidste ende er et fortolkningsspørgsmål.

Men kunne DJ overhovedet forsvare at give næstformanden de seks måneders løn, som der står i hans kontrakt, så længe der står, som der gør i vedtægternes paragraf 27?

”Det er jo op til deres fortolkning af vedtægterne. Hvis de synes, at vedtægterne er klokkeklare, så kan de jo godt holde fast i, at selve foreningen ikke er bundet af aftalen. Men så bør de overveje, om de så hæfter personligt for deres overskridelse af vedtægten, idet næstformanden – alt andet lige – må anses for at have været i god tro om formandens mandat til at indgå aftalen,” siger han og tilføjer:

”Jeg tror i bund og grund, det er et spørgsmål om, at man har udfyldt ansættelseskontrakten forkert.”

Næstformanden overvejer at slæbe DJ i retten for brud på hans kontrakt. Har han i så fald en god sag?

Jeg vil i hvert fald ikke fortænke ham i at gøre det. For der er et vist spillerum i vedtægterne, som gør, at man godt kunne give plads til, at han fik ret i, at foreningen hæfter for eftervederlaget,” siger Christian Højer Schjøler.

Kommentarer
2
Michael Kjærgård
18.06.20 08:12
Hvorfor har Journalisten spurgt en arbejdsretsekspert om ansættelsesret? spørger Poul Smidt begavet ovre på Twitter. Måske fagbladets redaktion har en slags svar på det? Det er én ting, en anden er spørgsmålet om ond tro. Den snart forhenværende næstformand mener jo det er jobbet der har gjort ham syg og henviser specifikt til 'krisen i organisationen, min kaotiske opstart og et overfald fra en tillidsmand tidligt i min ansættelse' som årsag. Alle tre ting fandt sted inden han stillede op til genvalg på det ekstraordinære delegeretmøde. Hvorfor gjorde han det, når jobbet allerede inden da havde demonstreret for ham, at han ikke kunne klare det? Og hvad siger det om hans sans for hvervet, at han kalder det en ansættelse?
Fremhævet af Journalisten
Poul Olesen
20.06.20 11:57
Er det ikke det man kalder victim blaming?
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen