Hvem skal være din næstformand? Mød Tine Johansen

DJ skal have ny næstformand, og nu melder en femte kandidat sig. Journalisten har allerede bragt interviews med de fire første kandidater, og her kan du møde Tine Johansen, der i dag er journalist og debatvært på DR

Strømmen af kandidater til næstformandsposten er historisk stor op mod dette års delegeretmøde, der finder sted sidst i april. Nu har også Tine Johansen meldt sig i feltet.

Den nuværende næstformand, Lars Werge, vil være formand efter Mogens Blicher Bjerregård, der stopper på posten efter 16 år. Dermed er posten som næstformand blevet ledig.

Journalisten har interviewet alle kandidater om, hvorfor de vil have posten, og hvad deres mærkesager er. Vi har blandt andet fokuseret på to emner, der skal til debat på delegeretmødet: Hvad mener de om en mulig fusion med Kommunikation og Sprog, og hvad mener de om chefer som medlemmer af DJ?

Dette er det seneste interview i serien. Vi har tidligere interviewet Per RoholtAllan Boye ThulstrupMaria Becher Trier og Lars Lindskov. Her kan du møde Tine Johansen.

Hvorfor vil du være en god næstformand for DJ?

»Jeg er den rigtige til at løse den her opgave, fordi jeg har en kæmpestor praktisk erfaring ude fra det virkelige liv. Som tillidsmand har jeg rigtig mange kilometer i benene. Jeg ved, hvor skoen trykker, og hvad det er for problemer og udfordringer, vi skal have løst, og jeg har løsninger. Jeg kunne godt tænke mig, at alle DJ-medlemmer skulle kunne svare på, hvorfor de er medlemmer, hvis de blev vækket midt om natten.«

Hvad synes du, at en god leder skal kunne?

»En god leder skal have visioner og udstikke retningen for, hvor vi skal hen. Være klar i sit budskab om missionen og kunne forklare, hvorfor DJ er vigtig.«

Fusion med KS

Hvad er din holdning til en fusion med KS?

»Det har ikke været et kønt forløb. Jeg lagde ud med en sund skepsis over for fusionen og var åben for at gå ind i arbejdet, men jeg er blevet mere og mere kritisk, som tiden er gået. Jeg er endt med at være imod. En meget stor del af KS' medlemmer arbejder slet ikke med noget, der minder om vores fag. Vi har udfordringer nok med at holde sammen på os selv. Vi skal selv rykke sammen, inden vi vender os mod andre.«

Er fusionen med KS død for altid?

»Så absolut vil jeg ikke udtrykke det, men nu skal den lægges død, så vi kan snakke om noget andet og vigtigere.«

Ingen i HB er imod en fusion, men flere medlemmer af DJ er, viser en undersøgelse. Hvordan forklarer du det?

»Politikerne har været for langt væk fra medlemmerne. Det var e stor fejl at hemmeligholde processen, for det vækker mistænksomhed hos medlemmer, der er journalister. Politikerne har ikke været gode nok til at stikke en finger i jorden.«

Flere gange har DJ's ledelse understreget, at fusionen er afgørende for DJ's udvikling, ellers kan medlemstallet falde drastisk. Er det overhovedet forsvarligt at vente mindst to år mere – KS kan jo finde andre at lege med?

»Formandskabet sidder med et forklaringsproblem nu, hvor de har malet fanden på væggen og har givet udtryk for, at hvis vi ikke fik den fusion, så var vi på vej ud over afgrundens kant. De skal forklare, at vi godt kan være et sundt og voksende forbund uden en fusion.«

Er afgørelsen udskudt, fornemmer du, fordi nogen i DJ frygter et nej?

»Det er jo klart, at HB kunne se, at de ikke har kunnet skaffe et flertal for en fusion, og så er det jo nyttesløst. Det er jo ikke, fordi de i HB er holdt op med at tro på en fusion, går jeg ud fra.«

DJ vil i de kommende år udvide samarbejdet med KS, men samtidig vil DJ også gerne optage og betjene flere kommunikationsmedlemmer. Er KS lige nu mest en konkurrent eller en samarbejdspartner?

»Det er fint med et samarbejde. Vi gør det jo allerede med en fælles a-kasse. Men med rekruttering blandt studerende er vi i konkurrence. Her skal vi blive bedre til at synliggøre, hvad det er, vi kan tilbyde i DJ.«

Chefer i DJ

Kan man være chef, der kan hyre og fyre, og være medlem af DJ?

»Nej, DJ's formål er at løfte løn- og arbejdsvilkår. Vi organiserer arbejdstagere. Hvis man sidder i en position, hvor man modarbejder det, så kan man ikke være medlem af DJ. Jeg tror, at i mange tilfælde handler det om selvforståelse. De fleste chefer, der kan hyre og fyre, opfatter ikke sig selv som arbejdstagere.«

Der findes allerede chefer i DJ, der kan fyre og hyre, har Journalisten tidligere vist. Skal de ud af forbundet?

»Ja, og vi skal være bedre til at håndhæve de regler, vi har. Ved at fortælle det. Vi skal tale os til rette på delegeretmødet og være klare på reglerne.«

De nye regler, der skal drøftes på delegeretmødet, lægger op til, at selvstændige, der er medlem af DJ, gerne må ansætte andre medlemmer midlertidigt. Er du enig i den formulering?

»Jeg er ikke enig i ordet ”ansætte”. Det er en aftale om en konkret opgave, hvor man bliver enige om vilkår.«

Hvilken af de opstillede næstformandskandidater vil du selv stemme på?

»Mig selv. Jeg stiller ikke op til HB, hvis jeg ikke bliver valgt.«

De største udfordringer

Hvad tror du vil give mest debat på årets delegeretmøde?

»Jeg håber, at vi kan komme tilbage til at snakke om de vigtige ting. Hvordan vi får øget vores aftaledækning. At vi har mange freelancere, som DJ også skal rumme og kæmpe for. At mediechefer er rigtig dygtige, når det kommer til mærkelige ansættelsesformer. De er et skridt foran os. Jeg ved, at der også er fusion på programmet, men det er jeg ikke særligt optaget af. Det er så tilbageskuende og lidt af en metadiskussion, som har taget kræfter og energi i to år.«

Hvilke udfordringer og problemer er de største, DJ står over for?

»De besynderlige ansættelsesforhold i vores branche. Freelanceres vilkår står højt på min liste, men også gratis arbejdskraft fra universitetspraktikanter. Tidsbegrænsede ansættelser, der bliver forlænget gang på gang, der er et udpræget problem i nogle dele af branchen. På nogle dagblade tvinges folk til at oprette et firma, så de leverer som underleverandører i stedet for som lønmodtagerfreelancere. Vi skal lave nogle forpligtende freelanceaftaler med arbejdsgiverne og klæde vores dygtige tillidskorps på til at administrere dem og overholde de aftaler. Freelancere og fastansatte skal kigge hinanden i øjnene, og der skal være åbenhed om honorarer. Det kan være med til at løfte løn og arbejdsvilkår for alle. Vi har også en udfordring i forhold til at vedligeholde vores kompetencer. Vi har oplevet opslidende fyringsrunder på mange arbejdspladser, hvor ældre medarbejdere ryger ud, og så ansætter arbejdsgiverne yngre medarbejdere til en lavere løn. Arbejdsgiverne begrunder det med, at de yngre har de kompetencer, som der efterspørges. Der skal vi blive bedre til at være på forkant og finde ud af, hvad det er for kompetencer, der skal til. Arbejdsgiverne skal investere i deres medarbejdere, så de er lige så meget værd efter 25 år på en arbejdsplads. Der er alt for mange af vores kolleger, der knækker sammen med stress. Det skal de ikke stå alene med. Vi skal også forsøge igen at få det psykiske arbejdsmiljø skrevet ind i overenskomsterne.«

Journalister og kommunikatører

Siden sidste delegeretmøde er gruppen Journalisterne blevet dannet, blandt andet fordi de ønsker mere fokus på DJ's oprindelige værdier som demokratiets vogtere. Gør DJ nok for journalisterne i dag?

»Det er en fin idé med Journalisterne. Der, hvor vi skal tage de store slag, det er på løn- og arbejdsvilkår. Det gælder for alle medlemmer. Vi skal alle rykke tættere sammen og hjælpe hinanden. Det er også en vigtig opgave at kæmpe for de mere traditionelle journalistiske værdier. Men den opgave synes jeg også, at DJ løser fint.«

Gør DJ nok for kommunikatørerne?

»Vi skal blive bedre til at lave aftaler på det område og opprioritere den individuelle rådgivning.«

Hovedbestyrelsen har slået fast, at det er helt afgørende, at mediebrugerne kan sondre mellem uafhængige journalistiske produkter og kommunikation og information. Er den sondring tydelig nok i mediebilledet i dag?

»Det er et fælles ansvar. Kommunikatører løser jo deres opgave, når de afsender et budskab. Det er journalistens opgave at bearbejde det budskab. Det skal fremgå tydeligt med annoncer, hvem der er afsender.«

Hvordan skal det sikres bedre fremover, synes du?

»Det er jo også i mediechefernes interesse, at der er en klar skillelinje. Det skal løses sammen med arbejdsgiverne.«

Risikerer DJ ikke at overse en masse medlemsgrupper, fordi alting i dag handler om journalistik og kommunikation?

»Nej, det synes jeg ikke. Vi skal opdyrke den gode gamle solidaritet. Vi har den samme kamp at kæmpe.«

Ligestilling – kvinder skal løftes

DJ skal vedtage ny ligestillingsstrategi. I dag er der ikke ligeløn. Mandlige medlemmer af DJ tjener ifølge lønstatistikken i dag 2.100 kroner mere om måneden i gennemsnit. I de bedst lønnede job tjener mænd 8 procent mere end kvinder i lignende jobs. Mænd får gennemsnitligt 2.400 kroner mere i personlige tillæg. Er forskellene et problem, eller er lønforskel mellem kønnene kommet for at blive?

»Nej, den er ikke kommet for at blive. Det skal vi have fokus på, og det er der jo også. Det er mange år siden, at der var lønstigninger. Men når der er, så ville det da være fint med en pulje, der kunne løfte kvinders efterslæb. Men yngre kvinder er blevet bedre til at forhandle, men der har jo ikke været så meget at forhandle om. Det er et problem at få efterslæb, når man er på barsel. Der har jeg været med til at få skrevet ind i en OK, at man var garanteret et gennemsnit af den lønstigning, der har været givet. Mænd skal blive bedre til at tage barsel, så det kommer til at handle om det at blive forælder. Ikke om man er kvinde eller mand.«

Kan ligestillingsstrategien løse problemet?

»Nej, jeg er ked af at sige det her. DJ har strategier for mange ting. De er ikke det ark papir værd, de er skrevet på, hvis de ikke bliver fulgt op med handling. Det skal løses ved konkrete aftaler. Det er ikke realiserbart, når der er et tema om, at der skal være bedre kønsfordeling blandt kilder. Men det er ikke DJ's opgave, og jeg har svært ved at se, hvilke sanktioner der skal iværksættes, hvis der er en skæv fordeling.«

DJ's kontingent har i mange år været uforandret, men ligger stadig højt i forhold til andre fagforeninger. Skal det sættes ned?

»Jeg ville gerne sætte kontingentet ned, men der bliver kæmpet mange kampe for de penge. Hvis der kan spares, så skal vi da gøre det.«

Kunne du godt tænke dig, at der kom en modkandidat til formandsposten (Hvor Lars Werge er eneste kandidat, red.)?

»Ja, det kunne give noget debat. Det er sundt med valgmøder. Jeg kunne da godt tænke mig, at Lars Werge blev udfordret. Når man ser forskelle og hører argumenter for og imod, så skal man tage stilling.«

 

6 Kommentarer

Fred Jacobsen
25. MARTS 2015
Tænker på, om der er
Tænker på, om der er champagne nok i Kolding, hvis det nu skulle arte sig således, at DJ's kommende formandskab bliver et rent ex-EB-formandskab? Tvivler, når jeg tænker på, hvordan EB's delegerede har for vane at fejre deres sejre. Det kan blive en fest:-)
Thomas Szlavik
25. MARTS 2015
Tine Johansen vil være en
Tine Johansen vil være en rigtig god næstformand i DJ, og hun vil være i stand til at give Lars Werge et godt modspil. Det har hun vist før, både da Werge var TR på Ekstra Bladet, og da Tine sad på posten, mens Werge repræsenterede DJ under overenskomstforhandlingerne.
Jeg har i Ekstra Bladets bestyrelse oplevet, hvordan Tine havde styr på tingene, da hun pludselig uden varsel måtte overtage TR-jobbet. Hun er hurtig til at sætte sig ind i nye problemstillinger og gennemskue chefernes forsøg på at løbe om hjørner med de ansatte.
Tine har godt indblik i forbundets største udfordring: løst-og korttidsansatte, hvis forhold hun har kæmpet for på Ekstra Bladet.
Og ikke mindst. Med Tine Johansen vil man få en næstformand, der skriver solidaritet med stor S.
Nils-Chr. Nilson
16. MARTS 2015
I mine år i Politikens Hus
I mine år i Politikens Hus har jeg taget afsked med gode tillidsmænd som Gunildus Lund Henriksen, Jørgen Falcon, Jens Møller, Mogens Bille, Pedro, Thomas Szlavik og Lars Werge. Alle gode tillidsmænd, som fik nogle pæne ord med på vejen. Men da Tine gik, først som tillidsmand på Ekstra Bladet og siden som ansat, da var vi mange, der græd. Det siger alt om Tines menneskelige kvaliteter.
Med Tine som næstformand vil de svageste i forbundet få en repræsentant, hvis hele indsats er præget af varme og medmenneskelighed. Hun bliver aldrig 'systemets' Tine. Da hun på EB måtte føre de vanskelige forhandlinger om 14 fratrædelser (hun tog selv nr. 14) gjorde hun det med store personlige omkostninger. Tines engagement hjalp kollegerne i en vanskelig stund.
Men tag ikke fejl: Tine kan også være hård, og hun vil få pustet spindelvævet væk fra forbundet og sikre en bedre medlemsbetjening end den nuværende.
Bodil Rohde
10. MARTS 2015
Det er jo et fantastisk
Det er jo et fantastisk spændende forløb op til DJs delegeretmøde i april.

Foreløbig synes jeg, at Uffe Gardel og Tine Johansen kunne være et godt makkerpar i spidsen for DJ.

Venlig hilsen
Bodil Rohde

Kristine Haurdahl
10. MARTS 2015
Hep! Jeg tænker også hun
Hep! Jeg tænker også hun kunne være et godt bud. Hvad med at stille op til formandsposten Tine? Det er da for nemt - og måske ikke særligt udfordrende for organisationen - hvis Lars Werge 'bare bliver valgt' (altså uden fight). Go for it!

Flere