”Skær dog ned på den uddannelse”. Sådan lyder overskriften og opfordringen fra Berlingskes tidligere tillidsmand Uffe Gardel om journalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX i et blogindlæg her på journalisten.dk.
Det er blevet for svært at finde arbejde for nyuddannede journalister, og derfor bliver der uddannet for mange af dem, konkluderer Uffe Gardel med baggrund i nogle tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
”Tallene viser, at DMJX er i særklasse dårlig til at producere kandidater, som kan finde arbejde. Kun Designskolen Kolding gør det ringere,” skriver Uffe Gardel.
Et blogindlæg, som har medført en livlig debat og en sand talkrig med DMJX-rektor Jens Otto Kjær Hansen i blogindlæggets debatspor.
”Af den tabel, der skiller tingene ad, fremgår at 66 procent af vore kandidater er i beskæftigelse, hvilket placerer Medie- og Journalisthøjskolen på en pæn placering i øvre halvdel,” skriver Jens Otto Kjær Hansen.
Derfor forsøger Journalisten med denne artikel at skille skæg og snot for sig ved at undersøge tallene, og hvad de dækker over.
Konklusionen er, at begge tal findes. Men ingen af dem siger noget retvisende om nyuddannede journalisters jobmuligheder i forhold til nyudannede fra andre uddannelser.
Usammenlignelige tal
[quote:0]
Det er rigtigt, at DMJX har den næsthøjeste ledighed efter Designskolen Kolding, når man ser på den beskæftigelsesstatistik hos Uddannelses- og Forskningsministeriet, som Uffe Gardel tager udgangspunkt i.
Problemet er bare, at konklusionen bliver vendt på hovedet, hvis man i samme excelark fra ministeriet bevæger sig tre kolonner til venstre. Her findes der nemlig en statistik over, hvor mange af de nyuddannede fra de forskellige uddannelsesinstitutioner, som rent faktisk er i beskæftigelse.
Her ligger DMJX med 66 procent af de nyuddannede i arbejde pludseligt i den gode halvdel og langt over eksempelvis Arkitektskolen i Aarhus og alle landets universiteter. Disse institutioner klarer sig omvendt langt bedre end DMJX, når man måler på ledighed.
Og hvordan kan det så gå til? Årsagen er, at denne statistik ikke sondrer mellem akademiske bachelorer og kandidater, men blander dem sammen. Og det er et problem, når statistikken også opererer med, hvor mange der har påbegyndt en ny uddannelse. Eller rettere sagt stadig er i gang med deres uddannelse.
[quote:1]
Stort set alle akademiske bachelorer fortsætter nemlig på kandidatuddannelsen. Derimod er der meget få dimittender fra DMJX, som går i gang med en ny uddannelse efter hovedopgaven.
Derfor har de nyuddannede fra universiteterne en både kunstig lav ledighed og en kunstig lav beskæftigelse. Og derfor kan de to statistikker, som Uffe Gardel og Jens Otto Kjær Hansen i første omgang henviser til slet ikke bruges til at lave meningsfulde sammenligninger af jobmulighederne for de forskellige uddannelsesinstitutioners dimittender.
DMJX skal skære i optaget som følge af overledighed
Derfor henviser DMJX-rektoren i debatten da også i stedet til ministeriets statistikker for ”aktuel ledighed”. Det er de tal, som ministeriet baserer sig på, da der i 2014 blev indgået en politisk aftale om at skære i optaget på uddannelser, som over en tiårig periode har haft en ”systematisk overledighed”.
Denne statistik giver ifølge ministeriets vejledning til tallene ”et mere solidt billede af ledigheden ved at basere sig på kvartalsvis opgørelse frem for måling i en enkelt uge.”
Her ser man nemlig på, hvor høj den gennemsnitlige ledighed er for de nyuddannede målt fra 4. til 7. kvartal efter endt uddannelse. Og i denne statistik ser ministeriet helt bort fra de akademiske bacheloruddannelser, så ledigheden for universiteternes dimittender ikke ender kunstigt lavt.
Denne statistik viser et noget mere nuanceret billede og kan ses i infografikken nedenfor.
Artiklen fortsætter under grafikken
De nyuddannede journalister fra DMJX har med 13 procent en ledighed, der ligger noget over gennemsnittet på 10,3 procent for alle de videregående uddannelser.
Men omvendt er der heller ikke dokumentation for Uffe Gardels påstand om, at DMJX skulle være ”i særklasse dårlig til at producere kandidater, som kan finde arbejde.”
Den beskrivelse giver mest mening, når man ser på de kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner, hvor dimittenderne har en ledighed på hele 25,3 procent. Det dækker blandt andet over Designskolen Kolding, Arkitektskolen Aarhus og Det Kongelige Danske Kunstakademis skoler.
Ser man på alle landets otte universiteter har de en gennemsnitlig ledighed for deres nyuddannede kandidater på 10,9 procent. Altså lidt lavere end de 13 procent for journalistuddannelsen på DMJX. Men der er stor forskel på de forskellige universiteter.
Dimittender fra Roskilde Universitets uddannelser har i gennemsnit en ledighed på hele 20,5 procent, og de nyuddannede journalister fra DMJX klarer sig også lidt bedre på jobmarkedet end kandidaterne fra både Aalborg Universitet (15,4 procent ledige) og IT-Universitetet (13,6 procent ledige).
RUC og SDU-journalister har højere ledighed end DMJX
Ser man på tallene for kandidatuddannelsen i journalistik på RUC, så er ledigheden blandt dimittenderne på hele 19,2 procent, mens den på SDU’s kandidatuddannelse i journalistik ligger på 14,8 procent. Derimod findes der i statistikken ikke tal på ledigheden for de nyuddannede på SDU’s store bacheloruddannelse i journalistik, fordi ministeriet netop ikke medregner de akademiske bacheloruddannelser i denne statistik.
De nyuddannede journalister fra DMJX har altså en højere ledighed end gennemsnittet for de videregående uddannelser. Det er også årsagen til, at DMJX er blevet pålagt af ministeriet at skære 27 studiepladser væk på journalistuddannelsen over de kommende år svarende til et fald i optaget på 11 procent.
Men den beslutning blev taget i 2014 og bygger på tal fra perioden 2002 til 2011. De seneste års opgørelser viser faktisk, at ledigheden for de nyuddannede DMJX-journalister falder. Fra 16,3 procent for 2011-årgangen til 13 procent for 2013-årgangen.
Dermed har dimittendledigheden på journalistuddannelsen på DMJX de seneste år nærmet sig gennemsnittet for alle de videregående uddannelser, der altså er på 10,3 procent i den seneste opgørelse.
Tallene tager ikke højde for brancheskift
Men dermed kan man ikke nødvendigvis konkludere, at der ikke er behov for at skære ned på optaget på journalistuddannelserne.
For ingen af ministeriets statistikker siger noget om, hvor mange af de nyuddannede, som reelt arbejder inden for det område, som de er uddannet til.
Statistikkerne siger alene noget om, hvor mange der enten er ledige eller i beskæftigelse. Men de siger ikke noget om, hvorvidt man arbejder inden for sit fag, eller om man har skiftet branche.
Danmarks Statistik opdeler godt nok arbejdsstyrken i forskellige brancher. Men det materiale er alt for usikkert til, at Uddannelses- og Forskningsministeriet vil bruge dem til at sige noget om, hvorvidt man arbejder inden for sit fag eller ej.
»På akademikerarbejdsmarkedet er det noget sværere at vurdere, om folk arbejder med et område, som er relevant for deres uddannelse. Særligt når det gælder folk med en kommunikationsuddannelse. Det er noget nemmere, hvis man ser på sygeplejersker eksempelvis,« siger Karen Lisbeth Van Deurs, chefkonsulent i Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Hun har desuden ydet denne artikels forfatter bistand, når det gælder navigation rundt i ministeriets tal og fortolkningen af dem.
Du kan dykke yderligere ned i tallene her
6 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Beskæftigelsesstatistikken viser, hvad folk faktisk laver efter endt uddannelse: Er de i job? Læser de videre? Er de i udlandet? Eller er de enten ledige eller har forladt arbejdsmarkedet? Alt det fanger de aktuelle ledighedstal ikke.
21 procent af DMJX’ nyuddannede fra 2013 er enten ledige eller uden for arbejdsmarkedet. Og tallet er stigende: For 2012 var det 18 procent, og for 2011 15 procent. Det er et alvorligt problem.
For DMJX’ journalistuddannelse alene er tallet for 2013-årgangen 26 procent: Hver fjerde nyuddannede er således registreret som enten ledig eller havende forladt arbejdsmarkedet. Også her er tallet stigende: Både for 2012 og 2011 var det 16 procent.
Retorikken fra DMJX’ rektor, og nu også områdechefen for journalistik på DMJX, tyder på, at højskolen ikke længere selv er i stand til at løse problemet. Det er en skam. Ledelsens opførsel er uværdig og skader højskolens interesser.
Jeg opfordrer til at man får undersøgt, hvad de færdiguddannede egentlig kommer til at beskæftige sig med. Og at man tilpasser uddannelsernes optag til dette. Der skal helt sikkert uddannes færre journalister, og måske flere kommunikationsfolk. Og for en ordens skyld: Jeg har ingen holdning til på hvilke af de tre uddannelsesinstitutioner optaget skal beskæres.
Til slut vil jeg gerne gøre opmærksom på at dette her ikke handler om en ”talkrig” mellem DMJX’ rektor og mig. Det handler om unge menneskers uddannelse og fremtidsudsigter, og om alle journalisters jobtryghed og lønforhold. Derfor er det i sidste ende en sag for Dansk Journalistforbund, som har været tavs under hele denne debat. Men det skyldes måske at forbundet bare vil tænke sig godt om, før det udtaler sig.
Bedste hilsner, Uffe Gardel
Tak for en sober artikel, som er fint korrektiv til Uffe Gardels postfaktuelle bøvs: https://journalisten.dk/skaer-dog-ned-paa-den-uddannelse - den er ligesom dampet af, når I kan konstatere, at - "omvendt er der heller ikke dokumentation for Uffe Gardels påstand om, at DMJX skulle være ”i særklasse dårlig til at producere kandidater, som kan finde arbejde.”.
Uffe Gardel gætter sig til, at det er en ubehagelig diskussion for os, der er ansat på DMJX. Det er også forkert, det er en vigtig diskussion, som vi har løbende og gerne ser dækket på journalisten.dk. Det må bare gerne være som her med journalistisk indsigt og kvalitet.
Mvh
Henrik Berggreen
Sammenligningen i tabellen er uanvendelig i forhold til en analyse. Man kan ikke meningsfuldt sammenligne ledighed på journalistuddannelsen med gennemsnitsledighed på uddannelsesinstitutioner.
På universiteterne er der stor forskel fra uddannelse til uddannelse mht. den ledighed, der er målt på, og det gør sig formentlig også gældende for de øvrige områder, hvor man kækt laver gennemsnit. derfor ville det have været betydeligt mere klogt og læservenligt at vælge enkelte uddannelser ud fra de forskellige områder og så sammenligne med dem. Fx. kunne I have valgt kommunikationsuddannelser og samfundsvidenskabelige uddannelser på universiteterne.
De bedste hilsner
Jørn Albertus
Bestemt et sobert forsøg, men Journalisten farer også vild i tallene.
Skal vi sammenligne uddannelsesinstitutioner, så skal vi gøre det med sammenlignelige tal. Og så skal vi bruge tallet for DMJX’ samlede ledighed, ikke tallet for journalistuddannelsen alene.
DMJX’ samlede ledighed er 14,6 procent. Det er dét tal, som er relevant i en institutionssammenligning.
Det er rigtigt, som der står i faktaboksen, at blandt professionshøjskoler har Den Frie Lærerskole den højeste ledighed – med 17,3 procent. Men hvem har den næsthøjeste? Det har såmænd DMJX.
Den Frie Lærerskole er i øvrigt en ganske lille institution, som uddanner 50 mennesker om året.
Så jo, desværre: Også når man bruger rektors foretrukne statistik, klarer DMJX sig rigtig dårligt.
Der er så et andet problem med ledighedsstatistikken: Den fanger jo ikke dem, som helt forlader arbejdsmarkedet. Det gør 7 procent af DMJX’ færdiguddannede, og det er et temmelig højt tal: Det overgås kun af nogle ganske få uddannelsesinstitutioner i Danmark.Gruppen "uden for arbejdsmarkedet" består blandt andet af det, som Forskningsministeriet selv kalder "skjult ledighed": Ledige som ikke er meldt ledige, ledige på barsel, ledige i virksomhedspraktik osv. osv.
Også af denne grund ER beskæftigelsesstatistikken vores bedste bud på en opgørelse over, om folk efter endt uddannelse ”laver noget fornuftigt” – altså er i job eller videreuddannelse – eller ”noget ufornuftigt” – er ledige eller ude af arbejdsmarkedet. I denne opgørelse ligger DMJX som nævnt af mig næstlavest – af alle uddannelsesinstitutioner.
Bedste hilsner, Uffe Gardel
Den sobre baggrundsartikel ser vi alt for sjældent i danske medier. Det er faktisk den type, jeg gerne vil betale for. Den skaber klarhed i forvirringen. Tak for denne.
Den ændrer dog ikke ved, at der klart uddannes for mange journalister. Den viser vel, at det er alle uddannelserne, der bør reduceres noget.
Og så kommer DJs klassiske dilemma: hensynet til de uddannedes fremtid på arbejdsmarkedet på den ene side og hensynet til de medlemmer, der arbejder på uddannelserne. Og dertil skal nok lægges hensynet til, at DJ vokser bedst på alle parametre med så mange medlemmer som muligt. Cirka.
Flere