De nyuddannede journalister fra DMJX har med 13 procent en ledighed, der ligger noget over gennemsnittet på 10,3 procent for alle de videregående uddannelser. Kim Mathhai Leland / Polfoto

”Skær dog ned på den uddannelse”. Sådan lyder overskriften og opfordringen fra Berlingskes tidligere tillidsmand Uffe Gardel om journalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX i et blogindlæg her på journalisten.dk. 

Det er blevet for svært at finde arbejde for nyuddannede journalister, og derfor bliver der uddannet for mange af dem, konkluderer Uffe Gardel med baggrund i nogle tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

”Tallene viser, at DMJX er i særklasse dårlig til at producere kandidater, som kan finde arbejde. Kun Designskolen Kolding gør det ringere,” skriver Uffe Gardel.

Et blogindlæg, som har medført en livlig debat og en sand talkrig med DMJX-rektor Jens Otto Kjær Hansen i blogindlæggets debatspor.

 ”Af den tabel, der skiller tingene ad, fremgår at 66 procent af vore kandidater er i beskæftigelse, hvilket placerer Medie- og Journalisthøjskolen på en pæn placering i øvre halvdel,” skriver Jens Otto Kjær Hansen.

Derfor forsøger Journalisten med denne artikel at skille skæg og snot for sig ved at undersøge tallene, og hvad de dækker over.

Konklusionen er, at begge tal findes. Men ingen af dem siger noget retvisende om nyuddannede journalisters jobmuligheder i forhold til nyudannede fra andre uddannelser.

Usammenlignelige tal

[quote:0]

Det er rigtigt, at DMJX har den næsthøjeste ledighed efter Designskolen Kolding, når man ser på den beskæftigelsesstatistik hos Uddannelses- og Forskningsministeriet, som Uffe Gardel tager udgangspunkt i.

Problemet er bare, at konklusionen bliver vendt på hovedet, hvis man i samme excelark fra ministeriet bevæger sig tre kolonner til venstre. Her findes der nemlig en statistik over, hvor mange af de nyuddannede fra de forskellige uddannelsesinstitutioner, som rent faktisk er i beskæftigelse.

Her ligger DMJX med 66 procent af de nyuddannede i arbejde pludseligt i den gode halvdel og langt over eksempelvis Arkitektskolen i Aarhus og alle landets universiteter. Disse institutioner klarer sig omvendt langt bedre end DMJX, når man måler på ledighed.

Og hvordan kan det så gå til? Årsagen er, at denne statistik ikke sondrer mellem akademiske bachelorer og kandidater, men blander dem sammen. Og det er et problem, når statistikken også opererer med, hvor mange der har påbegyndt en ny uddannelse. Eller rettere sagt stadig er i gang med deres uddannelse.

[quote:1]

Stort set alle akademiske bachelorer fortsætter nemlig på kandidatuddannelsen. Derimod er der meget få dimittender fra DMJX, som går i gang med en ny uddannelse efter hovedopgaven.

Derfor har de nyuddannede fra universiteterne en både kunstig lav ledighed og en kunstig lav beskæftigelse. Og derfor kan de to statistikker, som Uffe Gardel og Jens Otto Kjær Hansen i første omgang henviser til slet ikke bruges til at lave meningsfulde sammenligninger af jobmulighederne for de forskellige uddannelsesinstitutioners dimittender.

DMJX skal skære i optaget som følge af overledighed

Derfor henviser DMJX-rektoren i debatten da også i stedet til ministeriets statistikker for ”aktuel ledighed”. Det er de tal, som ministeriet baserer sig på, da der i 2014 blev indgået en politisk aftale om at skære i optaget på uddannelser, som over en tiårig periode har haft en ”systematisk overledighed”.

Denne statistik giver ifølge ministeriets vejledning til tallene ”et mere solidt billede af ledigheden ved at basere sig på kvartalsvis opgørelse frem for måling i en enkelt uge.”

Her ser man nemlig på, hvor høj den gennemsnitlige ledighed er for de nyuddannede målt fra 4. til 7. kvartal efter endt uddannelse. Og i denne statistik ser ministeriet helt bort fra de akademiske bacheloruddannelser, så ledigheden for universiteternes dimittender ikke ender kunstigt lavt.  

Denne statistik viser et noget mere nuanceret billede og kan ses i infografikken nedenfor.

Artiklen fortsætter under grafikken

De nyuddannede journalister fra DMJX har med 13 procent en ledighed, der ligger noget over gennemsnittet på 10,3 procent for alle de videregående uddannelser.

Men omvendt er der heller ikke dokumentation for Uffe Gardels påstand om, at DMJX skulle være ”i særklasse dårlig til at producere kandidater, som kan finde arbejde.”

Den beskrivelse giver mest mening, når man ser på de kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner, hvor dimittenderne har en ledighed på hele 25,3 procent. Det dækker blandt andet over Designskolen Kolding, Arkitektskolen Aarhus og Det Kongelige Danske Kunstakademis skoler.

Ser man på alle landets otte universiteter har de en gennemsnitlig ledighed for deres nyuddannede kandidater på 10,9 procent. Altså lidt lavere end de 13 procent for journalistuddannelsen på DMJX. Men der er stor forskel på de forskellige universiteter.

Dimittender fra Roskilde Universitets uddannelser har i gennemsnit en ledighed på hele 20,5 procent, og de nyuddannede journalister fra DMJX klarer sig også lidt bedre på jobmarkedet end kandidaterne fra både Aalborg Universitet (15,4 procent ledige) og IT-Universitetet (13,6 procent ledige).

RUC og SDU-journalister har højere ledighed end DMJX

Ser man på tallene for kandidatuddannelsen i journalistik på RUC, så er ledigheden blandt dimittenderne på hele 19,2 procent, mens den på SDU’s kandidatuddannelse i journalistik ligger på 14,8 procent. Derimod findes der i statistikken ikke tal på ledigheden for de nyuddannede på SDU’s store bacheloruddannelse i journalistik, fordi ministeriet netop ikke medregner de akademiske bacheloruddannelser i denne statistik.

De nyuddannede journalister fra DMJX har altså en højere ledighed end gennemsnittet for de videregående uddannelser. Det er også årsagen til, at DMJX er blevet pålagt af ministeriet at skære 27 studiepladser væk på journalistuddannelsen over de kommende år svarende til et fald i optaget på 11 procent.  

Men den beslutning blev taget i 2014 og bygger på tal fra perioden 2002 til 2011. De seneste års opgørelser viser faktisk, at ledigheden for de nyuddannede DMJX-journalister falder. Fra 16,3 procent for 2011-årgangen til 13 procent for 2013-årgangen.

Dermed har dimittendledigheden på journalistuddannelsen på DMJX de seneste år nærmet sig gennemsnittet for alle de videregående uddannelser, der altså er på 10,3 procent i den seneste opgørelse.

Tallene tager ikke højde for brancheskift

Men dermed kan man ikke nødvendigvis konkludere, at der ikke er behov for at skære ned på optaget på journalistuddannelserne.

For ingen af ministeriets statistikker siger noget om, hvor mange af de nyuddannede, som reelt arbejder inden for det område, som de er uddannet til.

Statistikkerne siger alene noget om, hvor mange der enten er ledige eller i beskæftigelse. Men de siger ikke noget om, hvorvidt man arbejder inden for sit fag, eller om man har skiftet branche.

Danmarks Statistik opdeler godt nok arbejdsstyrken i forskellige brancher. Men det materiale er alt for usikkert til, at Uddannelses- og Forskningsministeriet vil bruge dem til at sige noget om, hvorvidt man arbejder inden for sit fag eller ej.

»På akademikerarbejdsmarkedet er det noget sværere at vurdere, om folk arbejder med et område, som er relevant for deres uddannelse. Særligt når det gælder folk med en kommunikationsuddannelse. Det er noget nemmere, hvis man ser på sygeplejersker eksempelvis,« siger Karen Lisbeth Van Deurs, chefkonsulent i Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Hun har desuden ydet denne artikels forfatter bistand, når det gælder navigation rundt i ministeriets tal og fortolkningen af dem. 

Du kan dykke yderligere ned i tallene her