search

Public service-rapporten: Her er dommen fra DJ og Danske Medier

Både DJ og Danske Medier forventer, at public service-rapporten vil betyde forandringer for deres medlemmer. DJ frygter det værste, men håber, at den kan skabe ro for DR-medarbejderne. Danske Medier roser udvalget for at gå »udogmatisk« til værks

Public service-udvalget præsenterede i dag på et pressemøde fem vidt forskellige scenarier for fremtidens public service. Spændvidden i forslagene er kolossale. Et scenarie taler for eksempel for et styrket DR. Et andet scenarie handler om, at alle offentligt ejede public service-institutioner nedlægges eller sælges.

Public service-udvalget anbefaler ikke det ene eller andet scenarie, forklarede udvalgsformand Connie Hedegaard på pressemødet.

»Hvis vi var blevet bedt om at komme med en anbefaling, så tror jeg – baseret på de 18 møder, vi har haft – at vi ville anbefale en kombination. Det er derfor, vi kalder dem grundscenarier,« sagde Connie Hedegaard.

Lars Werge, formand i Dansk Journalistforbund, lægger i læsningen af rapporten størst vægt på DJ-medlemmernes beskæftigelse og ansættelsesvilkår.

»Det er ikke sikkert, at det er det, politikerne vil tillægge størst værdi,« siger han.

Det værste scenarie i rapporten handler om, at al public service skal overtages af kommercielle aktører, mener Lars Werge. For det vil ifølge ham koste stillinger.

»Det vil betyde, at beskæftigelsen vil falde markant – i hvert fald i en periode – fordi markedet ikke vil kunne genoprette lige så mange journalistiske stillinger,« siger han.

Håber på afklaring

Der er i dag omkring 1.000 DJ-medlemmer i DR. Oveni skal lægges fastansatte og freelancere, der leverer indhold til public service-medier som TV 2-regionerne, Radio24syv og Nova FM.

Dermed beskæftiger public service-medier ifølge rapporten samlet set den største gruppe af journalister i Danmark.

Lars Werge siger, at især DR har været i skudlinjen i den seneste tids debat om balancen mellem private medier og offentligt støttede medier.

»Jeg håber, at det her sikrer ro om DR, så medarbejderne i DR ikke hele tiden skal høre diskussioner om, om deres arbejdsplads er sikret eller ej,« siger Lars Werge.

Tidligere på året foreslog Dansk Folkeparti at skære 25 procent af DR. I den forbindelse sagde fællestillidsmand Henrik Friis Vilmar, at DR-medarbejderne frygter for deres job.

»Det er helt enormt utrygt. En masse mennesker er bange for deres stillinger, de er bekymrede for, om de gør arbejdet godt nok. Man får ondt i maven, det ved jeg fra mig selv,« sagde Henrik Friis Vilmar til Journalisten.

Udogmatisk tilgang

Brancheforeningen for de private medier, Danske Medier, glæder sig over, at fire af de fem scenarier rummer muligheden for at reducere omkostningerne til public service og dermed skære i medielicensen.

Formand for Danske Medier og koncerndirektør i JP/Politikens Hus Stig Kirk Ørskov roser udvalget for at gå udogmatisk til værks.

»De præsenterer fem scenarier til inspiration og opfordrer samtidig til, at man tænker på tværs af scenarierne, og det ser jeg gode muligheder for,« forklarer han.

Danske Medier kan for eksempel kun bifalde rapportens afsnit, der beskriver konsekvenserne ved udlicitering af public service-opgaver.

»Det er Radio24syv et ret vellykket eksempel på, selv om rammebetingelserne er meget snævre. Det må inspirere til, at man går mere ad den vej,« siger Stig Kirk Ørskov.

Frygter stærkere DR

Det værste, der kan ske, er, at politikerne gennemfører scenariet, der skal gøre DR større og stærkere, mener Stig Ørskov.

»Det scenarie er helt på månen. Det er – som udvalget selv skriver – taget med for at have et yderscenarie,« siger han.

DJ og Danske Medier forventer forandringer

Både Danske Medier og Dansk Journalistforbund forventer, at public service-rapporten vil betyde, at der sker forandringer for deres medlemmer.

Tror du, der vil ske mærkbare forandringer for dine medlemmer?

»Det frygter jeg. Men vi vil påvirke så meget, vi kan,« siger Lars Werge.

Tror du, der vil ske mærkbare forandringer for dine medlemmer?

»Jeg kan ikke forestille mig andet, end at det bliver tilfældet,« siger Stig Kirk Ørskov.

Den internationale trussel

Public service-udvalget blev nedsat for at analysere fremtidens public service i lyset af, at danskerne brugere mere tid på digitale medier og nye platforme som Youtube, Facebook og Netflix.

Udvalget er blandt andet blevet bedt om at analysere samspillet mellem public service-medier og private medier og ”belyse muligheder for et tættere samarbejde mellem de private publicister og public service-medierne”.

I rapportens indledning står der, at udvalget hurtigt fandt ud af, at ingen i udlandet har fundet de gyldne svar, ”ligesom også forskningen har svært ved at følge med den rivende medieudvikling”.

Dermed er det op til politikerne at beslutte, hvilke konklusioner man skal drage af rapporten.

I DR tager bestyrelsesformand Michael Christiansen godt imod udvalgets arbejde, skriver DR i en pressemeddelelse:

”Derudover ser jeg frem til den politiske debat om, hvilket public service-tilbud man ønsker for fremtiden, og hvordan det bedst opnås,” forklarer Michael Christiansen.

Rapportens fem grundscenarier

Scenarie 1

Public service overlades til markedet. De offentligt ejede public service-institutioner – DR, TV 2, TV 2-regionerne og Radio24syv – nedlægges eller sælges.

Scenarie 2

Public service består, men institutionerne forgår. Markedet sørger for al public service, men med offentligt tilskud.

Scenarie 2A
”Public service-fondsmodellen” betyder offentlig finansiering af enkeltprogrammer, serier og nettjenester. Alle public service-midler samles i fonden.

Scenarie 2B

”Koncessionsmodellen” betyder udlægning af hele kanaler og platforme, fx P3 eller DRK.

Scenarie 3

Public service koncentreres hos DR, og antallet af public service-institutioner reduceres, ved at TV 2 Danmark sælges uden særlige public service-forpligtelser, og Radio24syv ophører ved koncessionens udgang.

Scenarie 4

Public service begrænses. Public service-medierne tager sig kun af indhold, som kommercielle medier næppe vil levere. På tv vil hovedkanalerne DR1 og TV 2 miste det programindhold, der henvender sig til mange seere.

Scenarie 5

Public service styrkes på dansk ved at lægge mere vægt på dansk indhold. Programindholdet skal i højere grad være modvægt til internationale medievirksomheders stigende indflydelse på danskernes mediebrug – især børn og unge.

Kommentarer
2
Niels Riis ebbesen
07.11.16 23:08
Er tiden ikke løbet fra store
Er tiden ikke løbet fra store statsejede medier, der er finansieret af en licens, som alle er tvangsindlagt på at betale.

Det er da en utilstedelig nedvurdering af hele Danmarks befolkning, når politikerne mener, at danskerne ikke selv er i stand til at vælge, hvilke medie produkter de ønsker at købe.

Lad os få nogle frie og uafhængige medier, som ikke helt eller delvis finansieres af licens og/eller skattekroner, og lad det så være op til forbrugerne at vælge, hvilke medier som de vil købe og betale for.
Fremhævet af Journalisten
Klaes Nielsen
11.11.16 11:19
Det kan du da allerede, altså
Det kan du da allerede, altså vælge og købe dig adgang til TV2, aviser og andet... prisen på DR er meget lille pr person, og sikre os et alsidigt og uafhængigt medieindhold. Du er jo allerede tvangsindlagt til skat, så hvorfor tror du dog, at du får mere frihed ved ikke at betale til DR. Tværtimod får du sandsynlig mindre frihed i indholdstyper og til at vælge indhold som ikke er kommercielt produceret, med en ejers imprægnering.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen