search

MeToo-anklager mod journalist stemplet som injurier

Svensk journalist mistede sit job for voldtægsanklager under MeToo-bølgen. Men nu er kvinden, der anklagede ham, dømt for injurier. ”En typisk MeToo-sag,” siger dansk lektor, der kritiserer pressen for at give meget mere plads til MeToo-anklagerne end til dem, der står anklagede

Den svenske journalist Fredrik Virtanen fik i denne uge rettens ord for, at det var uberettiget, at han i 2017 blev hængt ud i medierne og mistede sit job.

Det skete, da skuespilleren Cecilia ”Cissi” Wallin blev dømt for ”grovt förtal”, svarende til injurier i dansk ret. Cissi Wallin har tidligere anklaget Virtanen for voldtægt, og da hun gentog anklagerne i forbindelse med den udbredte MeToo-aktivisme i 2017, førte det til stor omtale og efterfølgende fyring af Virtanen.

Ifølge Marianne Stidsen, lektor på KU og forfatter til bogen ’Den nordiske MeToo-revolution 2018 – og dens omkostninger’, er det en dom med stor symbolsk værdi i forhold til hele MeToo-spørgsmålet.

”Det er jo den første MeToo-sag i Norden, og Virtanen er – hvis man ser det fra den vinkel – det første offer og tydeligste eksempel på, at nogen bliver dømt ved en folkedomstol, også selv om han retsligt var blevet frikendt,” siger Marianne Stidsen og henviser til, at voldtægtsanklagerne tidligere har været efterforsket af politiet, der lagde sagen ned, fordi der ikke var beviser.

”Sagen har været en typisk MeToo-sag, hvor to personer er gået hjem sammen, der var alkohol involveret, ingen ved præcis, hvad der er foregået, men bagefter anklager Cissi Wallin ham for voldtægt. Sagen bliver lagt ned af politiet – hvilket betyder, at han er uskyldig – men Wallin fastholder anklagen, som hun deler blandt sine mange tusinde følgere på sociale medier,” siger Stidsen.

”Meget lidt heroisk” presse

”Jeg synes, det er forfærdeligt, at der er opstået en lynchjustits på internettet. Vi har et retsvæsen i landet, som bør håndtere spørgsmål om forbrydelser. Jeg synes ikke, man skal hænge personer ud på de sociale medier i flæng. Den, der bliver anklaget, kan umuligt forsvare sig.”

Sådan udtalte Fredrik Virtanen selv i et interview med Dagens Media i oktober 2017. Halvanden måned efter – i december 2017 – forlod han Aftonbladet. Ledelsen udtalte i den forbindelse, at man ikke havde tillid til ham længere.

”Efterfølgende er han nærmest blevet ’de-platformet’ – det udtryk, man bruger om folk, der mister deres arbejde og ikke får lov at udtale sig offentligt. Der kom en bog, han skrev om forløbet – ’Uden Nåde’ – der måtte udgives på et norsk forlag. Ingen svenske forlag turde udgive den,” fortæller Stidsen videre.

Hun mener, den svenske presse har en betydelig aktie i den deroute, Fredrik Virtanen har været igennem.

”Man kan vist roligt sige, at pressen har spillet en meget lidt heroisk rolle ved at give friløb for det værste ved MeToo – at folk bliver dømt alene på anklager. På den måde har pressen været med til groft at tilsidesætte de demokratiske retsprincipper. Jeg har fulgt mange sager, og jeg ser igen og igen, at den ene parts version får lov at fylde det hele.”

Ikke lige rettigheder i medier

Marianne Stidsen henviser til et interview, Journalisten i 2018 lavede med New York Times-redaktøren Rebecca Corbett, der stod i spidsen for afsløringerne af overgrebsanklagerne mod filmproduceren Harvey Weinstein, hvilket startede hele MeToo-bevægelsen.

”Rebecca Corbett siger noget interessant, nemlig at der var forskellige regler for Weinstein og kvinderne i forhold til, om de kunne tale til baggrund. Det fik mig til at tænke, at der var noget galt. Hun gør det med henvisning til forskellig magt. Det træk går igen hele vejen. Det er samme princip, der har fået flere svenske debattører til at skrive, at de slet ikke mener, MeToo-anklagede mænd skulle have lov at ytre sig.”

Hun mener, at medierne selv var under pres for at medvirke positivt til at ”rydde op” i forhold til en patriarkalsk samfundsorden.

”Pressen har ikke sat sig ud over sin frygt. Og i Virtanen-sagen går det galt, fordi man efterfølgende systematisk ikke giver taletid til ham, men til Wallin og alle hendes supportere. Der, mener jeg, pressen virkelig er på et skråplan, ikke mindst den svenske presse.”

Rettet den 11/12 klokken 13.30: Marianne Stidsen var i første omgang citeret for, at sagen mod Virtanen var blevet lagt ned af politiet, og at han dermed var blevet frifundet. En sag, der er blevet lagt ned, er dog ikke juridisk det samme som en frifindelse. Efter Journalisten er blevet bekendt med fejlen, har vi kontaktet Marianne Stidsen. Hun har efterfølgende rettet citatet, så det er faktuelt korrekt. 

Kommentarer
8
Mikkel Lanzky
11.12.19 12:18
At man interviewer Marianne Stidsen - hvis holdning til MeToo er velkendt - kan give nogle reaktioner og afføde mere debat, så det giver en vis mening i sin kedelige forudsigelighed.
Men kunne journalisten eller en redaktør ikke have reddet hende fra at sige noget vås som, at politiets henlæggelse af efterforskning/lukning af sag “svarer til en frifindelse”?
Fremhævet af Journalisten
Ole Obitsø
11.12.19 13:34
Kære Mikkel,

Tak for din kommentar.

Du har simpelthen helt ret i, at det ikke er korrekt, at en lukket efterforskning er lig med en frifindelse.

Vi har taget fat i Marianne Stidsen igen, og hun er enig. Derfor har hun bedt om at få citatet ændret. Det har Journalisten gjort, og vi har deklareret i bunden, hvad citatet er ændret fra og til.

Vi beklager, at vi ikke har været opmærksomme nok på forskellen i vores interview.

Med venlig hilsen
Ole Obitsø
Fremhævet af Journalisten
Palle Hyldgård Poulsen
11.12.19 14:42
Uagtet hvilken sag: Hvis ikke man bliver dømt, så er man uskyldig. Og hvis man er uskyldig, så er man frifundet. Hvordan skal det ellers tolkes?
Fremhævet af Journalisten
Ulrik Laursen
12.12.19 01:09
@Ole : Anser du dig selv for en dårlig journalist eller en elendig journalist? Må jeg komme med et gæt : Er du 'uddannet' fra RUC?
Fremhævet af Journalisten
Ole Obitsø
12.12.19 10:17
Kære Palle,

Frifindelse er et juridisk term, der kun kan bruges, hvis sagen har været for en dommer. Det har den ikke været i dette tilfælde, derfor kan det ikke kaldes en frifindelse.

Det er derfor en faktuel fejl at kalde det således, selvom det kan virke som pedanteri.

Til Ulrik: Mere dårlig end elendig. Jeg er ikke 'uddannet' fra RUC. Jeg er 'uddannet' fra DMJX.

Med venlig hilsen
Ole Obitsø
Fremhævet af Journalisten
Ejvind Hansen
12.12.19 11:36
At turde indrømme fejl i offentligheden er i min erfaring sjældent tegn på, at man er dårlig til det, man laver. Tværtimod.
Fremhævet af Journalisten
Ulrik Baltzer
12.12.19 12:55
Det er jeg faktisk enig med dig i, Ejvind, og kudos til Ole. Men jeg har en mistanke om, at "Ulrik Laursen" er medlem af Journalistens lille, eksklusive troldehær sammen med "Jens Rungsted", "Jens Halling", "Jens Frost", "Klaus Rexen Poulsen", "Holger Kenneth Rasmussen", og hvad der ellers har været brugt af pseudonymer gennem tiden. Som regel begrænser de sig til tråde, hvor de bidrager med kommentarer som "", men ingen regler uden undtagelser.
Fremhævet af Journalisten
Palle Hyldgård Poulsen
12.12.19 15:26
Hej Ole,
Tak for info. Naturligvis skal man bruge de rigtige begreber.

Vh
Palle
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen