Ansv. chefredaktør Peter Orry. Joachim Ladefoged
Tallene taler deres eget dystre sprog. I dag er der blevet nedlagt 54 redaktionelle stillinger i Jysk Fynske Medier. 41 medarbejdere er blevet fyret, og de resterende har fået frivillige fratrædelser eller varslet til vakante job. 29 af de 41 fyrede er DJ-medlemmer.
13 fotografstillinger ud af 25 er blevet nedlagt, 10 er blevet fyret, og tre har taget en frivillig fratrædelse.
I alt er 94 ansatte i koncernen fyret eller har taget frivillig fratrædelse, skriver MediaWatch.
Ansvarshavende chefredaktør på Jysk Fynske Medier Peter Orry fortæller, at ledelsen har lavet nogle strukturelle greb i håb om at påvirke journalistikken mindst muligt.
Det betyder, at en fjerdedel af stillingerne på printcentralen i Esbjerg er nedlagt. Her bliver medarbejdernes job overtaget af robotter, som kan opsætte simple sider. Express, et bureau, som tidligere har konverteret pressemeddelelser til journalistik, bliver nedlagt. Det betyder, at lokalredaktionerne i fremtiden selv skal lave journalistik på de pressemeddelelser, de finder relevante.
Færre faste fotografer – flere penge til at købe freelance
12 HK-stillinger som redaktionsassistenter og sekretærer er blevet nedlagt ude på lokalredaktionerne, og antallet af faste fotografer går fra 25 til 12. En del af de penge, der spares ved at nedlægge stillinger på henholdsvis Express og blandt fotografer, gives til redaktionerne, som så kan bruge pengene til at købe ydelserne freelance.
”Det har været vores klare ambition at påvirke vores produkter så lidt som overhovedet muligt. Derfor har vi også taget nogle greb, som er strukturelle i stedet for at afskedige folk ude i frontlinjen, som producerer indhold,” siger chefredaktør Peter Orry.
”Vi reducerer på printcentral med lige knap en fjerdedel og lader robotter eller kunstig intelligens gå ind og overtage en del af produktionen fra formentlig til sommer næste år. Det kommer vores læsere ikke til at mærke, er mit bedste bud.”
Freelancere er billigere end fastansatte fotografer
En del af de penge, der spares ved at nedlægge fotografstillinger, får redaktionerne til at indkøbe billeder fra freelancefotografer.
”Vi kan få billeder billigere, også kvalitet, hos freelancere end ved at have faste fotografer ansat. Det er grunden til, at vi tager det her greb, som vi alle er enige om gør ondt.”
Peter Orrys håb er, at læserne vil mærke besparelserne mindst muligt.
”Hvis vi skulle have nedlagt 55 stillinger blandt de skrivende ude i frontlinjen, så ville læserne have kunnet mærke det tydeligt.”
En forfærdelig dag
Hvis det ikke er læserne, der kommer til at mærke det tydeligt, hvem gør så?
”Det gør vi selvfølgelig internt i vores hus. En dag som i dag er en forfærdelig dag. Vi gør det, fordi det er nødvendigt, for vi står i samme situation som en lang række andre traditionelle medier, og vi ser vores annonceindtægter på print falde i et tempo, vi ikke før har oplevet. Alle vores redaktionelle medarbejdere vil selvfølgelig mærke, at vi nu er færre og skal arbejde på en ny måde. ”
Kommer medarbejderne til at skulle løbe hurtigere?
”Jeg tror ikke nødvendigvis, at vi skal løbe hurtigere. Vores journalister i dag løber stærkt og gør et super godt stykke arbejde. Det går super godt med vores journalistik, vi arbejder meget på at målrette vores journalistik til det, læserne viser os, at de gerne vil have.”
Forventer at holde billedkvaliteten
Men hvordan kan man undgå, at medarbejderne skal løbe stærkere, hvis man bliver 55 færre?
”Det kan sagtens være, at vi på nogle områder skal lave noget mindre, men så mere rigtigt. Vi skal finde smartere måder at gøre det på. Vi har robotter på vej ind til at hjælpe os med at producere indhold, og de laver allerede bolig, sport og erhverv. Vi har ikke nogen ambition om, at medarbejderne skal løbe så frygteligt meget hurtigere, hvis bare vi løber i den rigtige retning.”
I bliver 13 fotografer mindre. Betyder det et fald i kvaliteten på billedsiden?
”Det er vores klare ambition, at det ikke gør det. I dag får vi taget billeder af en lang række faste fotografer og lidt freelancekøb, og det bliver byttet om i fremtiden, hvor vi får mere freelancekøb. Samtidig skal vi uddanne journalisterne til at tage bedre billeder. Jeg har en klar forventning om, at vi kan holde kvaliteten på billedsiden.”
Kan journalister tage lige så gode billeder som de fotografer, der ikke skal være der længere?
”Nej, men det kan de freelancere, vi kommer til at købe af, som nok i høj grad kunne være de samme, som hidtil har været ansat, hvis de er interesserede i at arbejde for os.”
Jysk Fynske Medier skal spare 250 millioner kroner frem mod 2022. Hvor mange sparerunder kan medarbejderne se frem til de kommende år?
”Vi lægger nu en plan, som skulle række tre år frem, hvis de forudsætninger, planen er lavet efter; et fald i printannoncer på 10 procent om året, holder stik. Vi skal fortsat finde effektiviseringer. Vi har meldt ud, at vores totale lønsum ikke må stige. Da der formentlig vil komme lønstigninger ud af overenskomstforhandlinger, så skal vi finde besparelser andre steder. Vi er ligesom resten af branchen i en tilstand af permanent effektivisering.”
Lønsummen må ikke stige
Kommer de besparelser til at være ved fyringer?
”Det kan jeg ikke sige noget om. Vores totale lønsum må ikke stige. Hvis overenskomstforhandlingerne betyder en årlig stigning i lønsummen på 1 procent, som bare er et tilfældigt valgt tal, så skal vi bagefter gå hjem og finde den stigning med besparelser andre steder. Det kan være medarbejdere, der frivilligt fratræder, det kan være medarbejdere, der går på pension og afløses af yngre medarbejdere til en lavere løn. Det kan være mange ting. Det vil vi tage stilling til, når vi kender udfordringernes omfang.”
Der er ikke blevet givet fritstillinger. Tillidsrepræsentant Steffen Lilmoës siger, at det for nogen er en stor belastning at skulle møde ind til et job, man er fyret fra. Hvorfor skal medarbejderne arbejde under deres opsigelse?
”Fordi det er den aftale, som vores brancheforening DMA har indgået med Dansk Journalistforbund i fællesoverenskomsten. Der er angivet, at man har en vis varslingsperiode, når man opsiges, og i varslingsperioden arbejder man. Så vi overholder alle aftaler med det her.
Kan du forstå, at det kan være svært for medarbejdere at møde ind på en arbejdsplads, de er fyret fra?
”Ja, det kan jeg selvfølgelig godt. Men det er ikke anderledes end i alle andre brancher, hvor man også arbejder under sin opsigelsesvarsling. Jeg har den største medfølelse med de medarbejdere, der er berørt af det her. Men vi mener, det er helt forsvarligt at sige, at vi går ud fra de aftaler, der er i overenskomsten. Det er også sådan, at nogle er glade for at arbejde i deres opsigelsesperiode. Det er lettere at søge job, når man er i arbejde. Nogle af de medarbejdere, der har taget en frivillig fratrædelse, har faktisk stillet som betingelse for at gøre det, at de vil arbejde i opsigelsesperioden.”
Kan du være bekymret for sygemeldinger fra dem, der ikke kan holde til at gå på arbejde i den periode?
”Jeg ved ikke, om der er nogen, der ikke kan holde til at gå på arbejde. Men hvis vi får en sygemelding, så forholder vi os til det.”
Præciseret og opdateret den 1/2 2019 klokken 13:49. Journalisten havde skrevet, at der var nedlagt 54 stillinger. Der er tale om 54 nedlagte redaktionelle stillinger. I alt er 94 ansatte i koncernen fyret eller har taget frivillig fratrædelse.
12 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Et godt råd til de kolleger, der er tvunget til at arbejde videre, ind til ansættelsesforholdet ophører: Giv den en skalle mens i endnu er in charge: Vis hvor gode i er og lever nogle resultater, der sparker røv.
Det styrker ikke alene selvtilliden, men åbner også porten til jeres fremtidige job.
Det er da heller ikke helt skævt, hvis de ledere, der pillede jer ud, bliver i tvivl, om de nu traf det rigtige valg!
Og lige en sidste ting: Sørg for at robotterne bliver under journalistisk kommando. Ledelsen har jo allerede indirekte forlods fyret dem i og med at alle de gode kolleger i Ekspresbureauet blev ramt.
Til slut nogle betragtninger om robotfremtiden, der har været bragt i Jysk-Fynske medier:
Måske får vi i fremtiden hjælp af robotter til at vælge, hvilke historier, der skal i avisen, men selve den journalistiske behandling af historierne kræver menneskelig kontrol, skriver Jørgen Mejrup.
Læserbrev: "Goddag og velkommen. De har henvendt Dem til avisens nyheds-service: Der er ingen reportere i øjeblikket, men overfør venligst deres indlæg til den automatiske nyheds-analyse-robot. De vil så indenfor få minutter få et autosvar på, om deres meddelelse lever op til vore nyheds-kriterier."
Sådan kunne det lyde, når man i fremtiden henvender sig til sin avis eller medie med den "gode nyhed".
Robotter kan da programmeres til at sortere "skidt fra kanel" ud fra de input, ord og problembeskrivelser, der er indeholdt i meddelelsen og vel scanne, om nyheden er en reel nyhed eller ej.
Opfylder meddelelsen ikke de krav og forudsætninger, som computeren er programmeret til at reagere på, så glem alt om offentliggørelse.
Men "føler" robotten, at nyheds-kriterierne er opfyldt, fortsætter nyheden videre til journalistisk vurdering, eventuel bearbejdning og research. Det sidste kræver, at der kommer et rigtigt levende menneske med erfaring, viden og gefühl ind over.
En programmeret maskine vil aldrig kunne erstatte menneskelig tankevirksomhed og følelser. Robotten reagerer jo kun på de signaler, som mennesket har programmeret den til at tage stilling til.
En maskine har ingen sjæl og ånd. Derfor vil troværdig kommunikation og nyhedsformidling i fremtiden aldrig kunne styres alene af en robot. Den vil kun kunne løse idiotopgaver. Den vil aldrig kunne erstatte den menneskelige forstand og kreativitet.
Det er derfor noget vrøvl, når en fremtidsforsker i denne avis forudser, at 90 procent af journalistikken i fremtiden udføres af robotter.
Det må da vist være det, man kalder en avisand?
Men det er rigtigt, at robotten vil kunne frigøre tid og plads til, at journalisten kan (op)finde nye historier. Det vil gøre arbejdet sjovere og - utvivlsomt - mere krævende.
(Undskyld Jesper).
Det er eddermame hård kost at læse. Det er ærlig snak fra Peter Orry, men det er også naivt og en hån over for fotograferne.
1)
Lønsummen skal holdes nede ved, at erfarne medarbejdere "afløses af yngre medarbejdere til en lavere løn".
Av.
Det viser endnu engang, at unge og som regel nyuddannede medarbejdere er blevet ufrivillige løntrykkere. Det skaber næppe samhørighed, at ansatte på JFM nu skal se deres kollegaer erstattet med ungt og lavlønnet personale - men det er ikke de nyuddannedes skyld. Vi har for længe set på, at arbejdsgiverne effektivt har fået lov til at udhule startlønnen. Jeg mener, vi skal sættes hælen i nu. Der bliver ikke accepteret nogle overenskomster, der sælger fremtidige medarbejdere med det resultat, at erfarne medarbejder skal være utrygge i deres stilling, så længe jeg er ombord.
2)
"Samtidig skal vi uddanne journalisterne til at tage bedre billeder." Vel at mærke samtidig med, at man bilder sig ind læserne ikke vil mærke en kvalitetsforskel.
For det første er det en hån mod fotograferne. Det vil klæde ledelsen at erkende, at det naturligvis vil betyde en kvalitetsforringelse.
For det andet er det simpelthen naivt. Den faglige stolthed jeg oplever hos mine fotografkolleger, kommer jeg aldrig nogensinde til at kunne matche. Du kan lære mig teknik og indstillinger, men den nidkærhed jeg har for det skrevne ord, som mine fotografkolleger har for fotografiet, den kan I ikke uddanne mig i. Og det vil enhver naturligvis kunne se.
Flere