”Mette Frederiksen har et skarpt blik for, at en tale skal være fokuseret. Der skal helst være én tone og ét tema. Her var tonen dyster, og temaet var utryghed og kriminalitet.”

Sådan lyder karakteristikken af statsministerens åbningstale i dag fra Anders Dybdal, adm. direktør i kommunikationsbureauet Operate og tilbage i 00’erne rådgiver i Socialdemokratiet.

”Det er en klassisk Mette Frederiksen-tale. Der sniger sig lidt nogle embedsmandsord ind om blandt andet økonomi – et ord som konkurrenceparameter – det er ikke klassisk Mette Frederiksen. Men 95 procent af talen er klassisk Mette Frederiksen. Social indignation kombineret med en forventningsafstemning om, at forandring tager tid,” siger Villads Andersen, som var taleskriver for Mette Frederiksen fra 2016 til 2019.

De synes begge, Mette Frederiksen har holdt en retorisk stærk tale. Her er tre greb, som de hæfter sig ved, at hun brugte.

1. Anekdoter og billeder

”Hele kriminalitetsdelen af talen var ladet med klare billeder. Pølsevognen i Brønshøj, der blev sat ild til. Politiet, som kan komme og trække dynejakker og guldkæder af bandemedlemmerne,” nævner Anders Dybdal.

Når billederne bliver italesat sammen med konkrete politiske forslag, formår Mette Frederiksen at ’spille på hele klaveret’, som han siger.

”Når hun vælger det, er det meget klassisk Mette Frederiksen på den måde, at det er en ret offensiv tale i virkeligheden. Hun bruger den store scene til at sætte en dagsorden,” siger Anders Dybdal.

Også Villads Andersen hæfter sig ved statsministerens brug af billeder, især en anekdote om en kvinde med ’minoritetsbaggrund’, som Mette Frederiksen fortalte, hun havde mødt ved et besøg ved boligkvarteret Motalavej i Korsør. Ifølge statsministerens tale havde kvinden foreslået, at man bare tager kontanthjælpen fra ’dem, som laver ballade’.

”Der skubber hun i virkeligheden sin holdning i armene på en anden. Siger ’det her er ikke et ønske, der kommer fra Christiansborg, det er et ønske ude fra sociale boligbyggerier,” siger Villads Andersen.

2. Modsætninger

Flere steder i talen benyttede Mette Frederiksen også modsætninger som retorisk greb. Hun talte blandt andet om ’et os mod dem’ i afsnittet om kriminalitet og sociale boligområder.

”Ikke hvide mod brune, ikke unge mod ældre, ikke København mod provinsen – eller andre falske modsætninger. Men mellem os, som vil trygheden, anstændigheden, demokratiet, ligestillingen, friheden på den ene side – og dem, som vil det stik modsatte, på den anden side,” lød det blandt andet i talen.

Villads Andersen hæfter sig ved, at statsministeren på den måde taler sig ind i ’holdet mod dem, der skaber utrygheden’.

”Hun siger også, at det langtfra er alle indvandrere, der er med til at skabe utryghed. Men der er da helt sikkert nogen, der kommer til at synes, at hun er med til at grave grøfter med denne her tale,” siger Villads Andersen.

3. Flytter samtalen væk fra klima

Mens Mette Frederiksen stod på Folketingets talerstol, var der demonstration for mere handling i klimapolitikken lige uden for Christiansborg.

Og klimaet blev nævnt i Mette Frederiksens tale. Men først et godt stykke inde i talen.

”Jeg var overrasket over, at det ikke fyldte mere,” siger Villads Andersen om talens klimaafsnit.

”Hun befæster sin position. Hvis du synes, regeringen er klimanølende, så synes du det også efter denne her tale,” fortsætter han.

Anders Dybdal hæfter sig også ved, at klimaet langtfra var talens hovedtema.

”Set fra det, hun gerne vil opnå, synes jeg, det er klogt. Hun vil gerne flytte samtalen til ikke at handle om, at vi ikke gør nok for klimaet, men vil vise,  at regeringen har noget på hylderne om kriminalitet og har en politireform på vej,” siger han.

På den måde er Mette Frederiksen gennemgående dygtig til at bruge store taler til at sætte dagsorden, mener han.

”Hun udvælger et klart tema og er god til at skabe stærke billeder og symboler.”