I sidste uge afdækkede Journalisten en sag om MeToo på B.T.: Otte studentermedhjælpere, der var gået til ledelsen på grund af grænseoverskridende adfærd fra deres redaktør.

B.T.’s ansvarshavende chefredaktør, Michael Dyrby, afviste i den forbindelse at stille op til interview med Journalisten om sexismesagen og henviste til mediehusets HR-direktør. Over for Journalisten ville han udelukkende kommentere en kritik fra medarbejderforeningen om ledelsens håndtering af sagen.

Siden takkede Michael Dyrby også nej til at stille op i podcasten ’Q & Co’. og TV 2 News-magasinet ’Presselogen’.

Begge eksperter i ’Budskab’ denne uge mener, det havde været god kommunikation af Michael Dyrby at stille op til interview.

”Rent intuitivt sidder man som lytter og læser og tænker, at når man ikke stiller op, så har man et eller andet at skjule,” siger Emil Nielsen, pressechef i Danmarks Naturfredningsforening.

Han tilføjer, at Michael Dyrby ikke ville kunne udtale sig om selve sagen, da der er tale om en personalesag.

”Men de kunne som minimum stille sig op og fortælle, hvad det er for principper, der ligger til grund for, hvordan de arbejder med de her sager, og deres mere overordnede overvejelser,” fortsætter Emil Nielsen.

Jonas Schrøder, kommunikationschef hos Rema1000, er på samme linje.

”Sådan en sag her er så alvorlig, at man rent værdimæssigt og holdningsmæssigt bør gå ud og kommentere det og ikke undskylde sig med, at det er en personalesag,” siger han.

Redaktør fik advarsel

Michael Dyrby har takket nej til et interview med ’Budskab’, men skriver i en mail, at:

”Vi har valgt ikke at deltage i en offentlig samtale om en personalesag.”

”Vi håndterede sagen, da den kom frem i 2020: Vi tog sagen dybt seriøst. Vi talte med alle involverede parter – studentermedhjælperne, tillidsrepræsentanter, HR og ledelsen. Vi afsluttede sagen med en advarsel og en reprimande. Siden har der ikke været flere klager, og studentermedhjælperne fik ved et afsluttende møde en undskyldning.”

Oplysningen om, at den pågældende redaktør fik en advarsel, er ny, da HR-chef Lise Glerup over for Journalisten alene har oplyst, at sagen fik konsekvenser for redaktøren.

”Men da det er en personalesag, kan jeg ikke komme ind på, hvad konsekvenserne har været,” har hun sagt til Journalisten.

Michael Dyrbys kommentar får Jonas Schrøder til at undre sig.

”Hvorfor dælen stillede han sig ikke op og sagde det fra starten, nemlig at de har givet en advarsel?” siger han.

”Det ville betyde, at han kunne stille sig op på ølkassen bagefter internt på B.T. og sige til medarbejderne, at ’nu har jeg været ude og trække en streg i sandet og sige, hvordan vi håndterer sådan en sag her, og derfor har jeg valgt ikke at stille op til flere interviews’,” siger Jonas Schrøder.

Giver mere airtime

Emil Nielsen mener også, det havde gjort en forskel i forhold til eksterne parter, hvis Michael Dyrby havde givet interview.

”For B.T.’s læsere og for dem, der følger nysgerrigt med i, hvad der sker i det danske mediebillede, så tror jeg, det vil gøre en forskel at have en mediechef, som stiller sig op og tager ansvaret på sig,” siger Emil Nielsen, som mener, B.T. forpasser en chance for at vise, at de tager MeToo-diskussionen ’meget alvorligt’.

”Jeg tror da nok, at det slår en lille flig af B.T.’s troværdighed, i hvert fald af ledelsens troværdighed,” siger han.

Her mener Jonas Schrøder omvendt, at ledelsen på B.T. har vurderet rigtigt ’hvis man kigger rent mediekritisk på det’.

Han hæfter sig ved, at der efterhånden har været mediedækning af MeToo-sager på adskillige medier: Ekstra Bladet, Politiken og TV 2.

”Der kunne de godt have vurderet, at hvis de i denne her sag går ud og kommenterer rigtigt meget på den, så får den bare mere airtime ude i de brede medier til vores læsere og i den almene offentlighed. Mens hvis de ikke siger noget, så bliver sagen i denne her journalist-fagblads-og-twitter-boble,” siger Jonas Schrøder.