15 år efter Muhammed-krisen trækker den alvorlige udenrigskrise stadig spor ind på danske nyhedsmedier.

I sidste uge afstod Jyllands-Posten således fra at bringe en kronik af forfatter Kåre Bluitgen om hans børnekoran ’De skyggefulde haver’. Kronikken blev i stedet bragt i Berlingske.

Også hos DR gav udgivelsen af den nye børnekoran efterdønninger af Muhammed-krisen.

Tirsdag sidste uge bragte ’Kulturen på P1’ et interview med den amerikanske illustrator Bosch Fawstin – den eneste person, som har sagt ja til at lave tegninger til Kåre Bluitgens nye børnekoran.

Der var også skrevet et udkast til en artikel til dr.dk om portrætinterviewet. Men dr.dk endte med ikke at bringe interviewet med Bosch Fawstin. En beslutning, som både undrer og ærgrer Bent Ketil Christensen, redaktør på ’Kulturen på P1’.

”Jeg har været nyhedsredaktør i rigtigt mange år, blandt andet på Radioavisen og Radio24syv. Jeg synes godt, jeg kan kende en nyhedshistorie, når jeg ser den. Og det her er altså en historie. Et interview, det eneste, der findes i landet, med en meget central person,” siger Bent Ketil Christensen.

Mens det var DR Kultur, som besluttede at bringe interviewet med Bosch Fawstin, så var det i DR Nyheder, at nyhedsartiklen til dr.dk blev lagt ned.

Et ekstra cheflag til at censurere

Bent Ketil Christensen har ikke været direkte i dialog med DR’s nyhedsafdeling om, hvorfor artiklen ikke blev bragt. Men han har set den artikel, der var skrevet til dr.dk om interviewet, og forstår ikke, at den ikke kunne bringes på dr.dk.

”Det, vi fik at vide, var, at det, at historien var kontroversiel, havde været et element i beslutningen om ikke at bringe historien. Men også, at det ikke var den eneste grund,” siger Bent Ketil Christensen.

Han ved fra kolleger, at der var ’flere chefer’ inde over beslutningen med ikke at bringe artiklen. Og han er overbevist om, at årsagen til det er, at Bosch Fawstin-interviewet trækker tråde til Muhammed-tegningerne.

”Jeg kan godt forstå, hvis man i et stort mediehus har den regel, at hvis man har planer om at genoptrykke Muhammed-tegningerne eller få lavet nogle nye, så er der noget jura inde over,” siger kulturredaktøren og fortsætter:

”Men hvis det handler om, at i al journalistik, der overhovedet har berøring med emnet, der er man så nervøse, at der skal et ekstra cheflag ind og censurere, om man må bringe en helt almindelig historie, der handler om et vigtigt emne, så synes jeg, det er trist. Og så synes jeg, terroristerne har vundet en lille smule,” siger han.

’Helt normal procedure’

Mads Damm, ledende redaktionschef i DR Nyheder, siger, at det var dr.dk-redaktionen på dagen sammen med ’C-vagten’, som afgjorde, at artiklen ikke skulle bringes. C-vagten er en chef, som journalister og redaktører kan vende journalistiske overvejelser med.

”Det er helt normal procedure, når vi beskæftiger os med noget, som har potentiale til at være meget kompliceret eller kontroversielt, at redaktionen søger sparring hos deres nærmeste chef om, hvordan man behandler det stof, man overvejer at udkomme med,” siger Mads Damm.

Han understreger, at der var tale om en kladde eller et ’pitch’ til en artikel til dr.dk.

Hvad var det ved lige præcis denne her artikel, der kunne være kontroversielt?

”Nu kender jeg ikke indholdet af bogen, men når nogen udgiver en bog om noget, som i hvert fald tidligere har affødt stærke reaktioner, synes jeg, det er fint, at man tager en diskussion af, hvor man skal placere sig henne i omtalen af materialet,” siger Mads Damm.

Bogen omtalt dagen før

Han lægger vægt på, at dr.dk dagen inden havde bragt en artikel, som omtalte Kåre Bluitgens børnekoran med interview med Kåre Bluitgen selv og en forsker, der havde læst bogen.

”Vi vælger at lade være med at bringe artiklen ud fra den begrundelse, at vi allerede havde omtalt bogen, og vi ikke syntes, at det interview med tegnere bidrog med afgørende nyt til sagen,” siger Mads Damm.

Ifølge Mads Damm er der ikke en ’decideret håndbog’, som siger, at redaktører skal involvere C-vagten, hvis noget journalistik trækker tråde til Muhammed-tegningerne.

”Men der er nok en udbredt god forståelse på de forskellige redaktioner i DR-nyheder om, at hvis man beskæftiger sig med potentielt kontroversielt materiale, så har man sin chef med på råd,” siger Mads Damm.

Vurdering fra platform til platform

Du siger, det er en væsentlig del af argumentet for ikke at bringe artiklen, at den ikke føjer noget nyt til historien. For 15 år siden var der 12 mennesker, der ville tegne Muhammed. I dag skulle Kåre Bluitgen til udlandet, og man kunne kun finde en, der ville tegne. I har solo et portrætinterview med ham, der ville gøre det. Er det virkelig ikke at føre nyt til historien?

”Det vurderede vi ikke, at det var i det nyhedsudbud, vi havde på dagen. Og i øvrigt blev interviewet bragt på P1.”

Der er færre lyttere på P1 end læsere på dr.dk. Er det virkelig ikke en historie, I har en interesse i at få ud til en bredere skare?

”Det har ikke været vurderingen på dagen. Så kunne man argumentere for, at den også skulle have været i TV Avisen og på P4. Det er en vurdering fra platform til platform, om man synes, at det pågældende interview er så godt, at det skal bringes videre på en anden platform,” siger Mads Damm.

Han er ikke enig i kritikken fra Bent Ketil Christensen af, at der er et ekstra cheflag med på råd, når DR’s redaktioner vurderer historier, som relaterer sig til Muhammed-tegningerne.

”Jeg synes helt ærligt ikke, at det er unaturligt, at en redaktion i DR Nyheder, som ønsker at beskæftige sig med et emne, som har potentiale til at være kontroversielt, ønsker at vende de beslutninger med dens nærmeste chef. Det synes jeg ikke er kontroversielt,” siger Mads Damm.