”Det lyder måske dumt i forhold til de konsekvenser, det har haft for andre – men det kom bag på mig, at jeg var så urolig ved at gøre det. Der gik faktisk en lille time, hvor jeg tøvede. Jeg var meget hændervridende. Det her kunne være mit livs fejltagelse. Jeg vendte det selvfølgelig også med min kone, som sagde, at jeg skulle gøre, hvad jeg fandt bedst.”
Men Adam Holm endte med at gøre det. Mandag aften publicerede han på Facebook en kuglepenstegning, som han havde lavet af profeten Muhammed.
”Jeg har længe ærgret mig over, at debatten om Muhammed-tegningerne er endt dette underlige sted, hvor vi fortæller hinanden, at vi har ytringsfrihed, men hvor hverken trykte eller elektroniske medier tør udfordre netop det tabu at lave satire om profeten Muhammed,” forklarer journalisten, forfatteren og den tidligere DR-vært Adam Holm.
”Det er et integrationsmæssigt svigt, hvis vi slår ring om muslimer og siger ”I er særligt sensitive”. Der er mange muslimer, som sagtens kan tåle satire. Ved at slå ring om dem, placerer vi dem i en parentes i samfundet. Men hvilke andre parenteser skal vi så lave? Må man ikke længere gå på bar, være homoseksuel eller have jødisk baggrund? Så får vi ikke bare et parallelsamfund, men et parentes-samfund,” fortsætter han.
Viste Muhammed-tegninger på DR
Derfor har Adam Holm længe overvejet, om han skulle driste sig til at tegne profeten Muhammed. [quote:1]
Hvis du googler ”Adam Holm” og ”Muhammed”, er der allerede mange hits. Da Adam Holm var vært på ‘Deadline’ på DR2, viste han i en udsendelse de oprindelige Muhammed-tegninger, som de blev bragt i Jyllands-Posten. Det skete en aften i januar 2015, da Adam Holm slog op i Flemming Roses bog ‘Tavshedens tyranni’ og kortvarigt lod kameraet filme tegningerne.
Det førte til en kammeratlig samtale med chefen. Du kan læse mere om Adam Holms overvejelser i portrættet ”If I stay, there will be trouble”, som Journalisten bragte i marts 2016.
Følte sig provokeret
Men den konkrete anledning til faktisk at tegne profeten var en provokation, fortæller Adam Holm. Den fandt han på debattør og forfatter Kaspar Colling Nielsens Facebook-profil. Her luftede Kaspar Colling Nielsen sin undren over, at netop de, der indædt forsvarer retten til at tegne Muhammed, ikke selv gør det.
”På den ene side argumenterer de altså for, at vi skal være modige og trodse faren ved at ytre os frit, på den anden side vil de ikke selv løbe risikoen, men i stedet opfordre til, at andre bør gøre det på deres vegne. Det forekommer mig i bedste fald hyklerisk, i værste fald ynkeligt eller endda kujonagtigt,” skrev Kaspar Colling Nielsen.
Indlægget var en reaktion på et indlæg fra Adam Holm i Weekendavisen, som igen var en opfølger på en debat mellem Holm og Colling på Facebook, der udsprang af en grundlovstale, som Adam Holm havde skrevet til Politiken.
Og det var især den med hykleriet og det kujonagtige, der fik Adam Holm til at fatte kuglepennen og tegne Muhammed:
”Jeg tænkte: ”Okay, jamen så gør jeg det selv”.”
Søn bad ham slette tegning
I starten var Adam Holm overrasket over, at ikke flere delte tegningen. Men i løbet af tirsdagen kom der fart på, og i skrivende stund har tegningen over 500 likes. 53 delinger og 68 kommentarer.
Ikke desto mindre er Adam Holm stadig i tvivl om, om han skal slette tegningen, da Journalisten taler med ham tirsdag eftermiddag. Tvivlen blev sået, da han talte med sine børn.
”Jeg nævnte tegningen for mine sønner på 13 og 10 år, og især den yngste blev meget forskrækket. Han bad mig nærmest med grødet stemme om at slette den. Det har jeg ikke gjort endnu, men tanken har strejfet mig,” fortæller Adam Holm.
Glad for reaktioner fra muslimer
Han tilføjer, at han er glad for de mange reaktioner, der er kommet. Han er særligt glad for fem af dem. De er kommet fra muslimer, som har skrevet privat til Adam Holm med deres holdninger til tegningen. [quote:0]
”De skriver hver især høfligt og velformulerede, hvorfor de er uenige. En enkelt er såret, men han tillader mig retten til at forlyste mig over hans profet, hvis jeg ønsker det. Det er den helt rigtige måde at gøre det på,” siger Adam Holm, som har svaret alle fem.
Er reaktionerne på din tegning et eksempel på, at man godt kan bedrive profetsatire i Danmark?
”Hvis jeg bliver kørt ned eller dolket om lidt, så er svaret jo nej. Men hvis det ikke sker, vil reaktionerne måske være et godt spejl på den kamp, der er blandt muslimer. Jeg er, fra mine rejser i Mellemøsten og samtaler med muslimer herhjemme, helt overbevist om, at det langt overvejende flertal af rettroende muslimer accepterer satiren i et vestligt samfund som vores,” siger Adam Holm.
Men han må også erkende, at tegningen ikke – endnu – har ført til den dominoeffekt, han havde håbet på.
”Jeg tænkte faktisk: Gad vide om en så æstetisk uskøn tegning, som intet fjendtligt har i sig, kunne inspirere andre til at gøre det samme? Det kan godt være, det var en naiv betragtning, men jeg håbede, at der ville komme en slags tegningernes domino, hvor den ene efter den anden lavede en tegning, og flere og flere så, at det måske ikke var så farligt. Og måske ville det til sidst få en redaktør til at gøre det. Så ville man måske få trusler fra nogle langskæggede, men om noget tid ville man se tilbage og sige ”verden står stadig”.”
Kaspar Colling: Nytter ikke at tegne
Kaspar Colling Nielsen understreger, at han og Adam Holm er enige om problemet. Det er løsningen, de er uenige om.
”Det hjælper ikke at tegne de tegninger. Det bliver nævnt igen og igen som eksempler på, at vi ikke skal underkaste os. Men der kommer ikke mindre vold, og man svækker ikke islamisterne ved at tegne Muhammed. Det er til gengæld rimeligt farligt,” uddyber Kaspar Colling Nielsen over for Journalisten.
Han synes, debatten om Muhammed-tegninger er blevet sort-hvid. Det er et problem i sig selv.
”Når du ser diskussionen på Facebook, så bliver det enten-eller. Enten sværger du fuld loyalitet til idéen om ikke-underkastelse, ellers er du en fjende. Det er et demokratisk problem i sig selv, at vi ikke kan diskutere Muhammed-tegninger på en ordentlig måde. Ingen lytter. Mange kommer bare for at fyre et synspunkt af, helt uagtet hvad de andre har sagt eller mener,” siger han.
Har Adam Holm ret i, at det er et problem, at mange ikke tør tegne profeten Muhammed?
”Ja, men det er ikke tegningerne, vi savner. Problemet er, at nogen er bange for vold. Den vold udfordrer man ikke med en tegning,” siger Kaspar Colling Nielsen.
Hvad kan man så gøre for at løse det problem, at mange ikke tør tegne Muhammed?
”Det må du jo spørge terroreksperterne om. Jeg ved det ikke. Måske handler det om at lave en boligpolitik, så vi undgår parallelsamfund, måske handler det om at undgå, at indvandrere er bagefter i folkeskolerne? Jeg tror selv, at en del af løsningen er at stille krav til det muslimske civilsamfund om at deltage i kampen. Jeg tror også på et tidspunkt, Europa er nødt til at lukke sine grænser. Sådan bekæmper man terror. Det gør man ikke ved at tegne Muhammed,” uddyber han.
Adam Holm: Langt og sejt træk
Men Adam Holm afviser, at det er lige meget at tegne profeten Muhammed:
”Jeg tror, man skal anskue det historisk. Det tager meget lang tid at flytte grundlæggende værdier. Det har vi set i mange spørgsmål, vi endte ikke med hverken velfærdsstat eller sekulære institutioner med et fingerknips,” siger han og fortsætter:
”Det er et langt og sejt træk, som desværre nok vil have mange tragiske hændelser bag sig, før vi kommer til bunds. De fleste sidder vel og gætter på, at efter London sker det igen. Det kan være Nørreport i eftermiddag eller Folkemødet i weekenden. Det kan være Stockholm eller Wien. Vi er ikke ovre terroren. Men vi er nødt til at finde vores værdimæssige position.”
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er en sød og uskyldig tegning, som virker lidt vel valgt som "ikke provokerende" inden for den genre, det hele handler om.
Vi vil gerne slå på retten til at sige om andre, hvad de ikke nødvendigvis bryder sig om at høre. Det er nemlig nødvendigt, af principielle grunde, hvis selvcensuren ikke skal tage over.
Der, hvor selvcensuren så slår igennem, med basuner og englehop, røgelse og selvbedrag, vil man hverken høre tale eller se sig efter det.
Jøder, som for længst har opbrugt deres ellers hårdt optjente ret (vi ved godt, at de havde det hårdt, sidst, da tyskerne, som ikke er blevet sig selv igen siden, var ved magten,) til positiv særbehandling i de kommercielle og andre statsfinancierede offentlig service medier, finansdrengenes forlængelse, inden for de semifeudale relationer i den herskende orden af penge, magt og medier, dvs. magteliten, der hævder at gå ind for det fri marked, hvor alle arbejdsduelige skal stå til rådighed, men som selv nærer sig ved et personligt netværk, hvor ingen behøver at stå til rådighed for noget osv. tja.., det må man så ikke skrive om!
Karikeringer, fremført som eks. på det, man må gøre for at demonstrere sin ret til at sige om andre, hvad de ikke bryder sig om, gælder kun islam, ikke kristne (Jens Jørgen Thorsen er mange år siden, og død og umoderne) og slet slet ikke jøder!
Det er fake news, russisk indblanding eller det der er værre og forbudt hvis man med tal illustrerer eller karikerer de semifeudale relationer af etnisk og social karakter inden for den vestlige verdens magtelite.