Werge forstår tegnerformands nej til Muhammed-tegninger

DJ’s nye formand, Lars Werge, har forståelse for bladtegnerformand Lars Refns udsagn om, at det har karakter af et terrorangreb på alle verdens muslimer at bringe Muhammed-tegningerne igen. Men Werge vil ikke bestemme, hvad medierne skal bringe. Tegner Kurt Westergaard er bedrøvet over begge formænd

Lad det være sagt med det samme: Dansk Journalistforbunds nye formand, Lars Werge, har ingen holdning til, hvornår det kan være relevant for medierne at genoptrykke Jyllands-Postens Muhammed-tegninger, der har 10 års jubilæum til efteråret.

Men han har forståelse for, at bladtegnernes formand, Lars Refn, siger, at »det har karakter af et terrorangreb mod alle verdens muslimer at bringe dem«.

»I nogens udlægning er det en gnist, der bliver tændt, hvis man bringer dem. Det har vist sig at have den effekt. Derfor forstår jeg godt, hvad han siger. Også fordi bladtegnerne om nogen står forrest rent fysisk i skudlinjen,« siger Lars Werge til Journalisten.

»Det er ikke det samme som, at det er forbundets holdning, Lars Refn udtrykker. Han udtaler sig på egne og bladtegnernes vegne. Men jeg føler ikke trang til at tage afstand fra Lars Refns holdninger,« siger Lars Werge.

I sidste uge opfordrede Lars Refn medierne til aldrig igen at genoptrykke de oprindelige Muhammed-tegninger. Han kan ikke forestille sig en situation, hvor det vil være journalistisk relevant for medierne at bringe dem igen. Heller ikke i tilfælde af et nyt terrorangreb med baggrund i tegningerne.

Werge: Det er ikke forbundets opgave

Men denne del af Lars Refns udmelding har DJ-formanden altså ingen holdning til, understreger han.

»Jeg har det helt fint med, at de enkelte udgivere definerer, hvad der er relevant i deres medie. Men i forbindelse med Charlie Hebdo bemærkede jeg da, at Jyllands-Posten ændrede standpunkt og valgte at undlade at bringe tegningerne,« siger Lars Werge.   

Men det skete jo af frygt for medarbejdernes sikkerhed og ikke ud fra en redaktionel vurdering?

»Næ, men det var stadig en vurdering, som redaktionen har foretaget.«

Lars Werge tilføjer, at han mener, det er op til medierne at vurdere, hvad de vil bringe.

»Forbundets interesse er ikke at påvirke, hvad der bliver udgivet. Jeg står på mål for, at medierne har retten til frit at udgive, hvad de vil inden for lovens rammer. Men hvad man vil udgive af nyt og gammelt materiale, det er op til medierne selv,« siger Lars Werge.

Men mener du selv, at det vil være journalistisk relevant at bringe Muhammed-tegningerne som dokumentation, hvis der kommer et nyt terrorangreb med baggrund i de tegninger?

»Jeg har ikke nogen holdning til, hvilke gamle eller nye tegninger medierne bringer. Men jeg bider mærke i, at der ikke bliver lavet mange nye tegninger over det tema. På den måde har forløbet haft en effekt,« siger Lars Werge.

DR-værten Adam Holm har derimod taget meget skarp afstand fra Lars Refns udmelding, som han kalder for et »søm i det åbne samfunds ligkiste«.

»Det er en kulturel kapitulation, for det betyder jo, at vi de facto er bundet af et islamistisk diktat om, hvilke satiretegninger vi må vise,« sagde Adam Holm til Journalisten i sidste uge.

Westergaard: Det bør en DJ-formand have en holdning til

Tegneren Kurt Westergaard er bedrøvet over udmeldingen fra sine to formænd, bladtegnerformand Lars Refn og DJ-formand Lars Werge.

Det var Kurt Westergaard, der i sin tid lavede den mest omstridte Muhammed-tegning, der forestiller profeten med en bombe i sin turban. Han begræder Lars Refns udmelding om, at medierne helt bør afholde sig fra at bringe de oprindelige tegninger igen.

»Det er jeg ked af. Men jeg forstår godt, at han er bange. Der er der mange andre, der også er. Men det nytter jo ikke noget. I sidste ender betyder det jo, at vi skal ansætte en imam som redaktionssekretær,« siger Kurt Westergaard.

I sidste ender betyder det jo, at vi skal ansætte en imam som redaktionssekretær.

Kurt Westergaard

Han kalder det beklageligt, at formanden for DJ ikke har nogen holdning til, om det vil være journalistisk relevant for medierne at bringe tegningerne som dokumentation i tilfælde af et nyt terrorangreb med baggrund i selvsamme tegninger.  

»Det er beklageligt. Det synes jeg, at han bør have en holdning til. Det er noget, som alle vi, der arbejder i medierne, taber på. Det krænker en vis professionel stolthed, når vi bare lægger os fladt ned. Men jeg forstår godt angsten. Jeg er selv blevet overfaldet, og det var meget ubehageligt,« siger Kurt Westergaard.

Sidste gang flere danske medier samtidig valgte at bringe hans omstridte Muhammed-tegning, var i januar 2010. Det skete som dokumentation til historien om, at Kurt Westergaard nytårsdag i 2010 blev forsøgt overfaldet med en økse i sit eget hjem af en herboende somalier