search

Det skal 2.000 kolleger stemme om i dag

Dagbladskollegerne skal stemme om ny overenskomst. Men hvad stemmer de om, hvorfor har aftalen fået kritik, og hvorfor gør det ikke nødvendigvis nogen forskel, om vi stemmer ja eller nej? Få overblikket her

I dag skal cirka 2.000 medlemmer af Dansk Journalistforbund stemme ja eller nej til en overenskomst for de næste tre år.

Hvad er det vigtigste i aftalen, hvorfor har den fået kritik, og hvorfor gør det ikke nødvendigvis nogen forskel, om vi stemmer nej?

Her er et overblik – og 4 spørgsmål til Dansk Journalistforbund.

 

Hvad er det vigtigste i aftalen?

Helt centralt er pengene. Den nye overenskomst vil hæve lønnen for medarbejderne med 1,55 procent per år i tre år. Lønstigningen er groft sagt fordelt i tre puljer: Grundløn, genetillæg og personlige tillæg.

  • Aftalen hæver grundlønnen/skalatrin for alle med 400 kroner per måned.
  • Genetillæg hæves for alle med 1,6 procent om året.
  • Der er nærmest ingen personlig lønforhandling de næste tre år. I 2020 og 2022 fordeles pengene lige mellem alle, og kun i 2021 er der noget at forhandle om lokalt. Det er dog muligt for arbejdsgiverne i 2022 at smide flere penge i puljen, hvis de vil belønne udvalgte medarbejdere.

For praktikanter stiger lønnen med 1,7 procent per år.

Hvem skal stemme?

DJ-medlemmer, som er omfattet af aftalen, skal stemme. Aftalen dækker det meste af dagbladsbranchen samt nyhedsbureauer og netmedier som Watch Medier og Politiken Nicher.

Den fulde liste er: Ekstra Bladet, Politiken, Jyllands-Posten, Berlingske, Kristeligt Dagblad, 24timer-aftalen (bl.a. Watch Medier og Politiken Nicher), Fællesoverenskomsten (bl.a. Jysk Fynske Medier, Sjællandske, Nordjyske og Politikens Lokalaviser), Dagbladenes Bureau, Ritzaus Bureau og Wunderkind.

Aftalen dækker også Praktikantaftalen, men praktikanter skal ikke stemme.

Hvordan er aftalen i forhold til sidst?

Bedre. I 2017 steg lønnen med 1,2 procent om året, nu stiger den med 1,55 procent. Satserne følger industriens niveau, men er også resultat af regulære forhandlinger.

Aftalen har fået kritik. Hvorfor?

Tillidsfolk fra JP/Politikens Hus kritiserede aftalen allerede dagen efter, den var landet. De kritiserer, at lønnen stiger for lidt. Især fordi koncernen netop har haft rekordoverskud, og direktionens lønninger er steget markant mere, end medarbejdernes lønninger vil.

”Jeg ved ikke, om det nogensinde er gået bedre for vores hus. Så synes jeg også, at medarbejderne skal mærke det,” forklarede Politikens tillidsrepræsentant Pernille MacDalland.

Alligevel anbefaler tillidsfolkene i JP/Politikens Hus at stemme ja til aftalen i solidaritet med kolleger i mere pressede mediehuse.

”Det er en meget minimal lønfremgang, som vi er gået med til i erkendelse af, at det kunne få store økonomiske konsekvenser for vores kolleger i provinsen, hvis vi havde blokeret,” sagde Frederik Buhl Kristensen, tillidsrepræsentant på Politiken Nicher, til Journalisten.

Hvad sker der, hvis medlemmerne stemmer nej til aftalen?

Ikke nødvendigvis noget som helst. Aftalen er kædet sammen med en række andre aftaler – hos bl.a. HK, 3F og Dansk Metal – i det, der hedder ”forligsmandens mæglingsskitse”. Det betyder, at der afholdes én urafstemning sammen.

Hvis DJ’s medlemmer stemmer nej, men et flertal af de andre stemmer ja – så er aftalen vedtaget. Omvendt kan det også ske, at DJ’s medlemmer stemmer ja, men de andre stemmer aftalen ned.

 

4 spørgsmål til Dansk Journalistforbund

Hvilke kolleger får mest og mindst ud af aftalen?

”Aftalen favoriserer dem, der tjener mindst. Det er de lavest lønnede, som får mest ud af aftalen, og de højest lønnede, som får relativt mindst ud af den,” siger Christian Dølpher, forhandlingskonsulent i Dansk Journalistforbund.

Når aftalen hæver grundlønnen med 400 kroner for alle, er det mere værd for en lavtlønnet end en højtlønnet kollega. Og de lønkroner, som er tilbage til genetillæg og personlige tillæg, fordeles næsten lige mellem alle.

Hvorfor skulle man så stemme ja, hvis man er højtlønnet?

”Fordi det stadig er en god aftale. Det kan godt være, man får relativt mindre ud af det som højtlønnet, men alle får en pæn andel af den økonomiske ramme,” siger Christian Dølpher.

”Der er også et argument, som går ud over ens egne interesser. Ved at stemme ja til aftalen er man med til at finansiere, at de lavere lønnede hæves,” tilføjer han.

DJ stemmer sammen med HK, 3F og Dansk Metal om en samlet pakke. Hvorfor skal de være med til at bestemme, om vi skal have ny overenskomst?

”Den præmis er vi nødt til at tåle, fordi vi forhandler med Danske Medier Arbejdsgivere, som er medlem hos Dansk Arbejdsgiverforening. Det er en grundlæggende præmis for alle overenskomster, DA indgår nu. Alle er i samme båd. Hvis der kommer konflikt, så er der konflikt hos alle.”

Tror du, at aftalen falder?

”Jeg er rimeligt overbevist om, at aftalen bliver stemt igennem,” siger Christian Dølpher.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen