
Den nye aftale får allerede kritik fra tillidsfolk i JP/Politikens Hus. Liselotte Sabroe
I går søndag landede en overenskomstaftale for 2.000 DJ-medlemmer, primært på dagbladene. Aftalen mellem Dansk Journalistforbund og Danske Medier Arbejdsgiver vil sikre en lønfremgang på 1,55 procent per år i tre år. Du kan læse meget mere her.
Men aftalen får allerede kritik fra tillidsfolk i JP/Politikens Hus, som selv har været med til at indgå den.
”Watch Medier, Politiken Nicher, Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet vil ikke stå i vejen for en central overenskomstaftale i erkendelse af, at det kan få negativ betydning for en meget stor del af vores kolleger i DJ,” indledes en udtalelse, som er underskrevet af tillidsfolk og sendt ud til medarbejderne.
”Men vi ønsker at udtrykke vores klare kritik af, at aftalen indeholder en lønfremgang på 1,55 procent om året i en tid, hvor JP/Politikens Hus har leveret et rekordoverskud på 265,3 millioner kroner, hvor der budgetteres med overskud, og hvor direktionen i JP/Politikens Hus siden 2016 har oplevet en lønfremgang på 6,5 procent om året,” fortsætter udtalelsen.
En af underskriverne er tillidsrepræsentant på Politiken Pernille MacDalland.
”Problemet er, at vores ledelse har fået nogle meget store lønstigninger. Vi er ikke i stand til at vurdere, om deres høje lønninger er på et rimeligt niveau, men vi kan se, at deres stigninger ligger langt over de stigninger, vi får i aftalen og har fået de seneste år. Derfor virker det voldsomt provokerende, at der hele tiden appelleres til, at vi skal være ansvarlige og tilbageholdende, når ledelsen ikke gør det samme,” forklarer hun.
Medarbejderne vil mærke de gode tider
JP/Politikens Hus satte i det seneste årsregnskab beløb på, hvad direktionen og bestyrelsesformanden tjener. Det har skabt heftig debat i mediehuset, hvor medarbejderne undrer sig over, at ledelsen har fået større lønstigninger end de ansatte i de seneste år.
For eksempel har direktionen fået 6,5 procent mere i løn per år siden 2016, mens Ekstra Bladets medarbejdere har fået 1,2 procent mere per år i samme periode.
Derfor synes medarbejderne i JP/Politikens Hus, at en lønstigning på 1,55 procent per år er for lidt.
”Jeg ved ikke, om det nogensinde er gået bedre for vores hus. Så synes jeg også, at medarbejderne skal mærke det,” siger Pernille MacDalland.
Tillidsfolk bakker op trods kritik
Alligevel bakker tillidsfolkene – som der står i den fælles udtalelse – op om aftalen. Pernille MacDalland anbefaler da også kollegerne på Politiken at stemme ja, når den skal til urafstemning hos dem.
”Jeg anbefaler, at man stemmer ja. Men det er en afvejning, som er op til den enkelte at afgøre,” siger hun.
Pernille MacDalland støtter aftalen, fordi den forventes at være en hjælp for kollegerne i de kriseramte mediehuse. Derfor accepterer hun, at aftalen forhindrer hendes kolleger i at forhandle sig til højere løn lokalt ved at låse de personlige tillæg i det meste af perioden.
Desuden kunne skrappe krav fra JP/Politikens Hus have ført til et sammenbrud i forhandlingerne, og det er usikkert, hvad man ville have fået, hvis aftalen skulle laves hos Forligsmanden.
Samme pointe lyder fra Frederik Buhl Kristensen, tillidsmand på Politiken Nicher.
”Det er en meget minimal lønfremgang, som vi er gået med til i erkendelse af, at det kunne få store økonomiske konsekvenser for vores kolleger i provinsen, hvis vi havde blokeret,” siger han.
”Vi er rigtig glade for den solidaritet”
Per Schultz-Knudsen var en del af den lille delegation, som var med hele vejen i forhandlingerne. Han er også fællestillidsmand i Jysk Fynske Medier. Og han er taknemmelig for den solidaritet, som kollegerne i JP/Politikens Hus viser ham og hans kolleger. For mens JP/Politikens Hus har overskud, er Jysk Fynske Medier presset på økonomien.
Mediehuset har gennemført den ene sparerunde efter den anden. Og i sidste uge skrev Mediawatch, at coronakrisen kan koste Jysk Fynske Medier et trecifret millionbeløb.
”Vi er rigtig glade for den solidaritet, som vores kolleger viser her. Men jeg forstår fuldstændigt deres frustration,” siger Per Schultz-Knudsen.
Han ville gerne have haft en ”åben model” i aftalen, så det var muligt at forhandle større lønstigninger lokalt. Men det lod sig ikke gøre at få igennem, fortæller han.
DJ: For branchen er det en god aftale
Også i Dansk Journalistforbund forstår man ærgrelsen hos kollegerne i JP/Politikens Hus.
”Jeg forstår godt deres frustration over, at de gode tider kun afspejler sig opad i systemet,” siger forhandlingskonsulent i DJ Christian Dølpher.
Hvorfor er aftalen så god, at kollegerne i JP/Politikens Hus alligevel skal stemme ja?
”Fordi den for branchen som helhed er landet på et rigtig fint niveau, tiderne taget i betragtning. Det er en brancheaftale, og for branchen er det en god aftale,” siger Christian Dølpher.
Opdateret klokken 13.42 med kommentar fra Frederik Buhl Kristensen, Politiken Nicher.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.