»Det her er internettets værste mareridt.«
Sådan sammenfatter mediejurist Peter Lind Nielsen en sag, hvor en række journalister oplever, at deres artikler og andet materiale bringes i fuld længde på en hjemmeside, uden at de kan gøre noget.
På hjemmesiden docplayer.dk ligger tusindvis af dokumenter, som er frit tilgængelige og søgbare på nettet. Der ligger alt fra artikler og bøger til manualer og eksamensspørgsmål. Men i en række tilfælde er der tale om materiale, som er bragt på hjemmesiden uden tilladelse fra skribenter, som ejer det.
Journalisten er blevet opmærksom på hjemmesiden, efter at sagen startede i Dansk Journalistforbunds Freelancegruppe. Her klagede en freelancer i det interne debatforum Ping-Pong over, at hjemmesiden har bragt en af hendes artikler uden tilladelse. Hurtigt gik det op for flere af freelancerne, at mange af deres produktioner ligger gratis på docplayer.dk.
"Jeg betragter det som tyveri"
En af dem, der meldte sig i tråden, var redaktør og underviser Tommy Kaas.
»Det starter med, at en freelancer skriver, at docplayer har brugt en af hendes artikler. Jeg søger lidt og finder ret hurtigt ud af, at de faktisk har brugt meget af hendes materiale, og også mange af mine egne ting. Der ligger fx gamle kursusprogrammer,« fortæller Tommy Kaas.
Han skrev efterfølgende til den mail-adresse, der står på docplayer.dk, og bad dem fjerne alt materiale, som han er rettighedshaver på.
”Jeg betragter det som tyveri. Fjern venligst vores materiale fra hjemmesiden straks!” skrev Tommy Kaas i sin mail. Her linkede han til et af de mange eksempler på eget materiale, han havde fundet på hjemmesiden.
Svaret kom samme aften: Hjemmesidens ejere oplyste kortfattet, at den konkrete artikel, der blev linket til, nu var fjernet. Man forholdt sig dog ikke til, at Tommy Kaas bad om at få alt sit materiale fjernet fra siden, eller om der er tale om tyveri.
Meget svært at gøre noget
»Der er jo altid nogen, der prøver at lave en forretning på andres arbejde. Det her er en mærkelig forretningsmodel, hvor de åbenbart lever af at sælge reklamer, og så stjæler man alt muligt indhold, som reklamerne kan hænges på. Men jeg har ikke lyst til at føde ind til et russisk site,« siger Tommy Kaas.
Ikke desto mindre er der ikke meget at gøre ved det. Tommy Kaas har været i kontakt med dk-hostmaster – der administrerer danske domæner – som ifølge ham har oplyst, at de ikke kan gøre noget. Samme toner lyder fra mediejurist Peter Lind Nielsen:
»Det er meget svært at gøre noget ved. Der er en ophavsretlig beskyttelse, men den er umulig at håndhæve, medmindre man har mange penge og en masse tid,« siger Peter Lind Nielsen, der bl.a. er specialiseret i det digitale område.
Docplayer: Vi overholder loven
Når man slår domænet op, viser det sig at tilhøre en russisk ejer med base i Moskva.
Journalisten har bedt om et interview med ejeren af docplayer.dk via en mail-adresse, der fremgår af hjemmesiden. En repræsentant for ejeren har svaret per mail og fastholder, at hjemmesiden overholder international lovgivning.
"I overensstemmelse med international DMCA-politik for at udgive indhold er vores hjemmeside ikke ansvarlig for tredjeparters udgivelser, da det er umuligt for os at verificere ejerskabet bag hvert værk," lyder det på engelsk.
Vedkommende, som ikke underskriver sig med navn eller anden identitet, fortsætter:
"Men ved forespørgsel kan mistænkeligt materiale blive fjernet."
Peter Lind Nielsen bekræfter, at ejerne bag hjemmesiden overholder lovgivningen.
»De stiller en platform til rådighed, som alle kan lægge materiale på. Det kender vi også fra fx Youtube. Her er opfattelsen de fleste steder, herunder USA og EU, at den, der faciliterer platformen, som udgangspunkt ikke er ansvarlig for indholdet. Der er ingen kontrolpligt under forudsætning af, at de undersøger og fjerner krænkende materiale, hvis de bliver bedt om det. Så går de fri,« siger han.
Freelancer: Frit spil for slubberter
Da Tommy Kaas-eksemplet viser, at ejerne af siden faktisk fjerner indhold, som de konkret gøres opmærksomme på, er det svært at vinde en sag mod dem, vurderer Peter Lind Nielsen.
Han peger på, at det retlige ansvar i sidste ende ligger hos den, der uploader materialet ulovligt på docplayer.dk. Men det er næsten umuligt at finde ud af.
»Hvis man vil have de oplysninger fra ejeren af sitet, så skal man have en dommerkendelse. Det kræver tid og penge at føre sådan en sag. Og selv hvis du får de oplysninger, kan brugerne bare registrere sig i falske navne. Det ender tit med "Andersine" og "Anders And", og hvem skal man så sagsøge?«
Tommy Kaas ærgrer sig på sine og kollegernes vegne over, at det er så svært at løse problemet.
»Der er åbenbart frit spil for sådan nogle slubberter. Det er da ret irriterende, at der ikke er noget at gøre,« siger Tommy Kaas.
Der findes lignende sider i bl.a. Finland, Norge og en række andre europæiske lande.
7 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
De svarede tilbage efter et par dage, og tog den ned igen.
Hvis andre oplever, at deres tekster stadig er der oppe, eller på lignende sider, bør du tage kontakt til siden.
Det løser ikke noget, at det er politiet, der skal agere. Dels vil det kræve alt for mange ressourcer og dels vil "de skyldige" typisk befinde sig i et land, hvor de ikke kan retsforfølges.
Det eneste langsigtede løsning er at udvikle netformater, der ikke kan kopieres, downloades eller videresendes, men kun læses.
Hej Jesper, på Internettet er der millioner af brugere, som ikke har nogen forståelse for love og regler, og som uden omtanke kopierer, viderdistribuerer og uploader andres værker, et godt eksempel er sagen med de unge mennesker, som lige nu bliver tiltalt for at ha’ spredt en sexvideo, med mindreårige aktører, iflg. politiet, så er de over tusind tiltalte kun toppen af isbjerget.
Internettet har medført en uendelig række muligheder for, at folk næsten risikofrit kan krænke ophavsretten, og hvor ophavsmanden skal bekoste en hel række af dommerkendelser, hvis han vil finde frem til krænkeren.
Jeg har personligt den holdning, at ophavsretloven bør ændres, så ulovlig kopiering af et værk kan anmeldes til politiet som et tyveri, og så kan tyven få en bøde, i grove tilfælde fængsel og et klip i straffeattesten.
Og skulle ophavsmanden mene, at det kan nytte noget, at føre et retsag for at få erstatning, så kan han i anden omgang gå efter den dømte.
Det er sgu da imponerende, hvordan de gør det. Det må jo være en robot, som skræller nettet for alt muligt og umuligt. Jeg faldt over en deltaljeret medicinsk vejledning i, hvorvidt forskellige tabletter måtte knuses eller ej. Fra et hospitalsapotek under Region Midtjylland.
Vi har brug for general Birgits troldehær.
http://docplayer.dk/4985528-Maa-tabletten-knuses.html
Hvis en person stjæler en pose slik til tyve kroner i supermarkedet, så skal politiet ta’ sagen og sørge for, at butikstyven bliver straffet, men hvis den samme person sidder der hjemme ved sin computer og stjæler et værk, som kan repræsentere mange tusind kroner i arbejdstid, så er det ophavsmandens eget problem, at finde tyven, dokumentere tyveriet, og afholde alle udgifterne til en retssag.
Hvis det endelig lykkedes for en ophavsmand, at finde og få domfældet en person som har krænket hans ophavsret, så er der meget stor sandsynlighed for, at ’tyven’ slet ikke er i stand til, at betale sagsomkostningerne og erstatningen, og derfor er der mange som viger tilbage for, at forfølge en sag om krænket ophavsret.
Flere