DR får hug for at stille spørgsmålet: ”Bør vi debattere retten til fri abort i Danmark?” på Twitter.

I kommentarsporet bliver der syrligt skrevet blandt andet: ”Følg med i morgen hvor vi diskuterer revselsretten, børnearbejde og om stemmeret til kvinder egentlig var en god ide.”

STIL SPØRGSMÅL Bør vi debattere retten til fri abort i Danmark? https://t.co/W9gbr4tU4K pic.twitter.com/fy4LPzbKxY

— DR Nyheder (@DRNyheder) October 27, 2020

I Journalisten.dks dækning af sagen bliver DR kritiseret af blandt andre forkvinde i Dansk Kvindesamfund Helena Gleesborg Hansen for overhovedet at stille spørgsmålet:

”Det er ikke omkostningsfrit, når de skriver det her og skaber viral opmærksomhed. Det puster til ilden og den abortmodstand, vi ser globalt, men også her i landet.”

Jeg bliver bekymret, hvis der er emner, som medierne ikke bør dække ifølge befolkningen. I forvejen er der nogle, der mener, at medierne ikke skal give sendetid og spalteplads til kritikere af HPV-vaccine, klimaforandringer og ligestilling. Skal vi nu føje abort til den liste?

Kan den kritiske journalistik ikke længere håndtere holdninger, som en minoritet – stor som lille – repræsenterer?

Noget andet er den noget arbitrære oplistning af emner, som bliver nævnt på Twitter: Revselsesret, børnearbejde og kvinders stemmeret. For mig at se er det umuligt at finde en reel, organiseret opposition til det spørgsmål i dag. Men det er der ikke desto mindre, når det gælder spørgsmålet om abort.

At der er holdninger, som medierne ikke bør give plads til, kan vise sig at blive skæbnesvangert, fordi det alene tjener dem, som mener, at medierne undertrykker den såkaldte alternative sandhed. Den tanke er benzin på deres bål.

Vi tjener folkeoplysningen og den demokratiske dannelse bedst, ved at medierne holder døren åben for alle emner, men går kritisk til alle synspunkter, der kommer frem, supplerer med fakta og udsagn fra eksperter – og derefter lader konklusionen være op til læsere, lyttere eller seere.

Det er en nødvendighed. Ikke mindst i en tid, hvor konspirationsteorier om Covid-19 spredes med raketfart på de sociale medier. Det sker, fordi der er en opfattelse af, at medierne på forhånd udelukker emner fra spalterne og æteren. Derfor er det at save den gren, man selv sidder på, over, hvis man har lister i skuffen over emner, som medierne ikke vil dække.

Mikael Arendt Laursen er generalsekretær i KLF, Kirke & Medier