Marie Valentin Beck, Manja Kamwi og Heidi Robdrup i debat med Kurt Strand som moderator på Folkemødet. Klaus Holsting
’Deadline’ på DR2 er den dygtige elev i klassen, når det handler om at øge ligestillingen i kildevalget.
Da Journalisten i 2017 besøgte redaktionen, var det, fordi ’Deadline’ havde løftet andelen af kvindelige kilder markant fra 25 procent til 38 procent.
Men siden er tempoet i væksten stagneret, på trods af at redaktionschef Heidi Robdrup og resten af holdet har fortsat arbejdet. I dag er andelen af kvindelige kilder 39,3 procent, fortæller hun.
”En af årsagerne til, at vi ikke ligger højere end 39,3 procent, er, at samfundet ikke er sat ligeligt sammen,” siger Heidi Robdrup.
Visionen om at spejle samfundet og skrue ned for mændenes dominans løb ind i kritik, siger hun.
”Dem, der mister noget, bliver bange og vrede. Og de bliver modstandere,” siger hun.
”I starten måtte jeg tit svare på, hvorfor jeg dog var klar til at ofre kvaliteten.”
Det kunne sågar udvikle sig til ren chikane at udfordre mandedominansen. Heidi Robdrup har blandt andet fået denne besked, fortæller hun:
”Du er en dum kælling, og det, du har gang i, er noget værre svineri!”
Protest fra kvindelig ekspert
Historierne kommer frem på scenen i DJ’s telt på Folkemødet lørdag. Emnet var en diskussion af, hvorfor kvinder generelt er mindre i medierne som kilder end mænd.
Et emne, der også er i fokus på blandt andet Information, hvor avisens journalister skal notere, om en kilde er mand, kvinde eller ikke-binær.
På scenen siger selvstændig sociolog Marie Valentin Beck, at emnet udløser et dødt blik i folks øjne.
”Det er rigtigt, at vi i Danmark er totalt fremme i skoene, hvad angår den klassiske ligestilling,” siger hun med henvisning til det femte verdensmål, der handler om at stoppe diskrimination af kvinder og piger.
Men når det kommer til kvinders magt og ledelse, er Danmark langt nede på listen.
”Der har vi ikke ligestilling. Her er kvinder fraværende – men det orker vi ikke tale om!” siger Marie Valentin Beck og forklarer, at medierne har en stor opgave foran sig på det område.
Somalisk forandring
’Deadline’ er ikke alene om at ændre kønsfordelingen i kildevalget. Manja Kamwi er journalist og arbejder i International Media Support med blandt andet radio i Somalia.
Hun fortæller i paneldebatten, at radioen i nyhedsfladen er lykkedes med at gå fra nærmest ingen kvindelige kilder til næsten 40 procent, selv om næsten alle eksperter i Somalia er mænd.
”Vi har ændret måden, vi laver nyheder på. Hvis vi laver et indslag om sundhedssituationen, interviewer vi patienter, for dér er der kvinder,” siger hun og forklarer, at radioen også arbejder med at vende historierne om, så kvinder får en mere opbyggelig rolle.
”Vi har tit vist kvinder som ofre for tørke og sundhedsvæsen. Nu har vi vendt historien om: Hvis du som kvinde har overlevet en tørke med tre børn, og du stadig står op, så er du stærk og beslutningstager i dit eget liv.”
At tænke historien anderledes genkender Heidi Robdrup.
”Tag nu kommunalforskere, der er to-tre mænd. Der er ikke andre,” siger hun og forklarer, at redaktionen derfor forsøger at perspektivere kommunalpolitik på en anden måde.
”Vi kan ikke opfinde fem kvindelige kommunalforskere, når de ikke er der, men vi kan fortælle andre historier,” fastslår hun.
Et stort stykke arbejde
Første skridt mod en mere bred kildevifte var for ’Deadline’ overhovedet at erkende, at grunden til, at der var 25 procent kvindelige kilder i programmet, var, at redaktionen kun kontaktede 25 procent kvindelige kilder.
”Det tager længere tid at rekruttere kvinder, fordi vi ikke kender dem,” siger Heidi Robdrup.
Hun understreger, at det strategiske arbejde med at lave forandringer skal laves i hverdagen, når der er tid – ikke når der er tryk på nyhedsstrømmen. Det skal planlægges.
”I maj havde vi 45 procent kvinder, fordi vi havde en strategi om at se de politikere, der lå lige under spidskandidaterne, og der lå mange kvinder,” siger hun.
Den simple måde
Omvendt sprang radiostationen i Somalia bare ud i projektet uden forstudier, forklarer Manja Kamwi.
”Skal vi ikke lige se, om vi kan få flere kvinder!” fortæller hun om situationen, hvor skævheden var åbenlys.
”Det er en meget simplificeret måde at gøre det på, men det bliver konkret for alle.”
Og efter at det er lykkedes at rykke andelen af kvindelige kilder, er der kommet helt nye diskussioner i nyhedsrummet, forklarer Manja Kamwi.
”Når vi har redaktionsmøder, bliver der diskuteret på en helt anden måde. Det er en supergod løftestang,” siger hun.
Stigende seertal
Også ’Deadline’ har oplevet en positiv effekt af at have flere kvindelige kilder, siger Heidi Robdrup.
”Vores seertal er stigende. Og mine chefkolleger i DR vil meget gerne gøre det samme som os. I dag bliver der arbejdet med mangfoldighed på alle niveauer i DR. Vi var bare først. Men der må da snart være nogle andre, der har resultater,” siger hun.
Kurt Strand stiller et spørgsmål: Hvorfor slår det ikke igennem andre steder?
”Fordi det tager mange år at skabe en kulturændring,” siger Heidi Robdrup.
”Journalister kan godt finde ud af at lave en avis i morgen, der kun handler om kvinder. De vil gerne have mangfoldighedspræmien og lave projektet, men de orker ikke det lange, seje træk. Det er lidt kedeligt arbejde faktisk,” siger hun.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.