SoMe-opslag med billeder af glade, triste, frustrerede eller bekymrede politikere bliver stadig mere almindelige. Og de håndholdte selfies med politikere er kommet for at blive. Det forventer Marcus Stoltze, digital kommunikationsrådgiver hos bureauet Operate og tidligere SoMe-rådgiver hos Liberal Alliance.

”Det har været undervejs længe , men det har især taget fart det sidste halve år,” siger han.

Statsminister Mette Frederiksens facebookprofil demonstrerer hvorfor.

Et opslag med et professionelt billede fra hendes besøg i Israel, hvor hun står sammen med Israels Benjamin Netanyahu og Østrigs Sebastian Kurz, har i skrivende stund opnået omkring 10.000 likes.

Et opslag med en håndholdt selfie fra flyet på vej til Israel har fået markant flere – omkring 17.000 likes.

”Der er et klart mønster i, at de billeder, som er selfies, performer bedre end de professionelle fotos,” siger Marcus Stoltze, der genkender mønstret fra sin tid hos Liberal Alliance.

”Når jeg sad i mit gamle arbejde og brugte tid på at sætte en grafik op med et flot portrætbillede i photoshop, så performede det ofte dårligere, hvis vi lagde det op, end hvis et af vores folketingsmedlemmer bare tog et billede af sig selv med sin mobiltelefon og lagde det op.”

Stærke på identifikation

Selfie-bølgen har fået psykolog Svend Brinkmann til at tweete, at han efterhånden er ’villig til at stemme på en hvilken som helst politiker, der undlader at poste selfies’.

Hans tweet fik svar fra det socialdemokratiske folketingsmedlem Rasmus Stoklund, der angav Facebooks algoritme som årsag til selfie-bølgen og tilføjede:

”… for du har helt ret; det er en uskik og vi fremstår som større narcissister, end vi er.”

Hvis nogen kunne få Facebook til at ændre deres algoritme, så vi ikke belønnes så voldsomt for selfies, så lover jeg højt og helligt aldrig igen at tage en selfie, for du har helt ret; det er en uskik og vi fremstår som større narcissister, end vi er.

— Rasmus Stoklund (@RStoklund) February 23, 2021

Ifølge Marcus Stoltze er der ingen konkret viden om, hvordan Facebooks algoritme behandler selfies. Ud over at algoritmen giver større rækkevidde til opslag med billede end opslag uden billede.

”Så det bliver rent spekulativt. Men der er noget, der tyder på, at Facebook favoriserer et billede, hvis der er et ansigt på, som kan genkendes,” siger han og fremhæver en anden pointe, som ifølge ham er ’rigtig, rigtig vigtig’:

”Vi kan se, at selfies ræsonnerer bedre hos modtagerne. Der er en meget stærkere identifikation hos modtagerne, fordi den almindelige dansker bruger Facebook og andre sociale medier på den måde. De lægger selv selfies op. Derfor kan man som modtager meget bedre relatere til en selfie end til et professionelt billede, og det har især politikerne på Christiansborg fundet ud af,” siger Marcus Stoltze.

Følelser virker godt

Han roser blandt andet Søren Pape, Zenia Stampe og Astrid Krag – foruden statsministeren selv – for at være gode til at udtrykke en følelse, når de tager deres selfies.

”Jeg har altid rådgivet til, at man har en klar idé om, hvad det er for en følelse, modtageren skal blive ramt af.”

I Liberal Alliance arbejdede de for eksempel meget med humor, fortæller han. Forargelse er også en effektiv følelse på sociale medier.

”Følelser er super, super vigtige. Der er et billede bare enormt godt. Som mennesker er vi vant til at afkode andre menneskers følelser,” siger Marcus Stoltze.

Og derfor kommer han heller ikke til at melde sig i koret som en af dem, der synes, politikernes selfies har taget overhånd.

”Jeg forstår godt, hvorfor de gør det. Det virker rigtig godt. Så mit professionelle selv kan ikke se, hvorfor de skulle stoppe med det,” siger han.