SKÆVT. I Danmark er vi seksuelt ligestillet. Det ved enhver. Kvinder og mænd kan te sig som de lyster, bare de holder sig inden for rammerne af gældende lov. Frisindet, der i hen ved 40 år har været et adelsmærke, Danmark lufter med stolthed internationalt, afspejler sig bare sjældent på fotos i de hjemlige massemedier. Og det er i høj grad et problem, som journalister og billedredaktører bærer et medansvar for.
Et eksempel: Under årets Cannes-festival i maj bragte Politiken dagligt et øjebliksbillede fra Croisetten. Ét af billederne viste en gruppe pornomodellers opgejlede reklamestunt på trapperne op til festivalbiografen. Til højre i billedet poserede en kvindelig pornomodel med sit barberede skræv. De fleste ved, at den internationale pornobranches filmfestival løber af stablen parallelt med den 'almindelige' filmfestival, og at billedet i den forstand illustrerede en kolorit ved festivalen. Men ville Politikens fotograf have taget billedet, hvis de mandlige pornomodeller havde haft penis fremme? Og ville Politiken efterfølgende have bragt det?
Næppe.
Når fotografer, billedredaktører og journalister sjældent fostrer den ide at illustrere artikler med nøgne mænd, handler det ikke kun om, at de er en flok homofober, der vanen tro mener, at lir er noget, kvinder leverer – og mænd kigger på. Det handler i lige så høj grad om en dyb rigiditet i vores blik- og billedkultur, der trods frisindets 40 års jubilæum stadig gør billeder af seksualiserede og objektgjorte mænd til en mangelvare.
For et par år siden fik manglen på nøgne mænd den svenske fotograf Britt Marie Trensmar op af stolen. Hun udgav den erotiske fotobog "Mangrant – Play the Man" med nærbilleder af superskønne, svenske mænds brystvorter, baller, penis og blå, blå øjne. På linje med Trensmar har adskillige toneangivende modeproducenter som Marc O'Polo, YSL og Calvin Klein de senere år forsøgt at markedsføre deres duftprodukter gennem billeder af afklædte mænd. Men det sker ikke uden dønninger. Yves Saint Laurents reklamebillede "M7" fra 2002 måtte beskæres, før en række herreblade ville bringe det.
Jeg er næppe alene om at elske og begære mænd. Men det forhold, at billeder af dem ikke masseproduceres og stilles til skue i landets medier, rejser uundgåeligt spørgsmålet om, hvorvidt kvinder nogensinde har fået adgang til det seksuelle blik. Og om man i så fald kan vedblive at hævde, at de er anerkendt som seksuelle væsner på linje med mænd?
I det lys kan betydningen af de forsøg, der trods vanetænkning og direkte censur gøres på at supplere spalternes trutmundsblondiner med seksualiserede mænd, ikke undervurderes. Et øjebliksbillede af mandlige pornomodeller i bar røv på Croisetten havde utvivlsomt givet ballade. Men det havde også været en øjenåbner, der ville skubbe til konventionerne. /

Anette Dina Sørensen er litteraturkritiker og journalist samt tidligere forsker med speciale i køn og seksualitet i massekulturen.