Det er forbundet med alt for stor lukkethed, når chefstillinger i mediebranchen skal besættes. Ofte er det et prik på skulderen og beslutninger bag lukkede døre, der ligger til grund for ansættelserne. Det finder Kvinfos konstituerede direktør, Suzanne Moll, problematisk.

”Man kan ikke søge et job, hvis man ikke ved, at det er ledigt. Så chefskiftet kommer slet ikke i spil, men bliver forhandlet bag lukkede døre eller i en snæver kreds,” siger Suzanne Moll.

Af eksempler på lukkede hyreprocesser nævner hun ansættelserne af chefredaktørerne på BT (Jens Grund), Information (Rune Lykkeberg), Politiken (Christian Jensen) og Jyllands-Posten (Jacob Nybroe).

”Det er dygtige folk, og jeg har intet imod de fire. Men der er også rigtig meget talentmasse blandt kvinder i mediebranchen,” siger Suzanne Moll.

Broderskabet favoriseres

De fire ansættelser, som Suzanne Moll nævner, er alle af mænd. Og det er ikke en tilfældighed, mener hun.

Hvorfor favoriserer en lukket søgeproces mænd?

”Det favoriserer et broderskab. Om det inkluderer kvinder, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men de her tilfælde viser en tendens, hvor det er de samme mænd, der rykker rundt på stolene. Man har en tendens til at blive tiltrukket af det, der minder om en selv. Det er et blindt punkt hos os alle,” siger Suzanne Moll.

Tror du, at flere åbne opslag på lederstillinger vil føre til flere kvindelige ledere i mediebranchen?

”Det er ikke kun kvinder. Det kunne også være flere ledere med anden etnisk herkomst. Man skal holde sig mangfoldighedsdimensionen for øje. Det ser mærkeligt ud udefra, at så store jobs bliver besat, uden at man er ude og kigge efter. Hvis man gjorde det i andre brancher, tror jeg også, at der var journalister, der syntes, at det var interessant at grave i,” siger Suzanne Moll.

Headhuntere hos Berlingske

Berlingske Media har inden for det seneste halve år ansat to chefredaktører. Ingen af de to stillinger blev slået op. Ifølge HR-direktør Mads Rønnov-Jessen kommer det ikke på tale foreløbig.

”Med stillinger i den kategori, vi taler om her, forestiller jeg mig slet ikke, at vi vil annoncere under nogen omstændigheder. Det er sjældent, at ansøgere af den kaliber vil skrive en ansøgning,” siger Mads Rønnov-Jessen.

De to ansættelser var begge interne, og Mads Rønnov-Jessen mener derfor ikke, at en åben søgning var nødvendig.

”I de to tilfælde har vi haft kandidater, som vi mener fuldt ud kunne håndtere det. Så er der ikke nogen grund til at slå stillingen op. Hvis vi var gået ud, havde vi nok valgt at bruge headhuntere,” siger han.

Kan der ikke sidde en bedre kandidat derude, som I bare ikke kender til?

”Jo, principielt, og der kan også være nogen i andre lande. Men vi er en privat virksomhed og er ikke forpligtet til at slå stillinger op. Vi mener, at det er en både tilfredsstillende og sikker metode, vi bruger, og det er vel vores ret at begrænse vores søgning til en, der kender virksomheden indefra, og som vi mener er fuldt kvalificeret til stillingen,” siger Mads Rønnov-Jessen.

JP/Pol vurderer fra sag til sag

Både Jyllands-Posten og Politiken har også fået nye chefredaktører de seneste 12 måneder. Her blev stillingerne heller ikke slået op.

Stig Ørskov, adm. direktør for JP/Politikens Hus, skriver i en mail til Journalisten:

"Vi har ingen regler på området, men vurderer fra sag til sag, hvad der er mest hensigtsmæssigt. I de fleste tilfælde benytter vi opslag ved besættelse af ledelsesstillinger, som vi for eksempel gjorde ved ansættelsen af ny bladdirektør på Jyllands-Posten. Og det gør vi også, når Politiken nu skal have ny bladdirektør," skriver han.

Informations bestyrelsesformand, Lasse Bolander, er ikke vendt tilbage på Journalistens henvendelse.

Blev selv hentet til to radiostillinger

Suzanne Moll har selv siddet på chefpinden i mediebranchen. Chefstillingen på P4 København søgte hun via et jobopslag, men på TV 2 Radio og Radio24syv blev hun kontaktet.

Hos Kvinfo, hvor hun nu er konstitueret direktør, har de jobopslag på alle ledige stillinger. Også til stillinger, hvor der er interne, kvalificerede ansøgere.

”Jeg synes, at det skal lægges ud åbent. Hvis man rekrutterer efter kvalifikationer, får man den bedste kandidat til jobbet. Og der er også folk, man ikke kender. Branchen er lille, men så lille er den heller ikke,” siger Suzanne Moll.

Åbenhed er mere besværligt

Suzanne Moll tror, at medierne er tilbageholdende med en åben søgeproces, fordi det er besværligt og tidskrævende.

”Men den anstrengelse bør man gøre sig. Hvis man ikke gør det, vil der altid – både hos medarbejdere og udenforstående – være en tvivl om, hvorfor det lige var den person, som fik jobbet. Og hvordan kan man vide, at man har den bedste kandidat, hvis man ikke har et åbent søgefelt?” spørger Suzanne Moll.