Til stede alle vegne.

Det er overskriften for, hvordan de amerikanske præsidentkandidater fra hver deres lejr har ført kampagner for at vinde verdens måske mest magtfulde hverv i dag. Det vurderer to kommunikationsrådgivere, som følger valgkampen tæt.

”De har enormt mange kanaler i gang på én gang,” siger Astrid Haug, digital rådgiver.

Hun nævner som eksempler, at Demokraterne er aktive på Snapchat, og at de har købt sig adgang til spil som ’Animal crossing’ og ’Fortnite’, hvor man blandt andet kan købe skilte med Joe Bidens ansigt på.

”Det er måske ikke lige det, der sikrer Biden sejren, men det er et forsøg på at forny kommunikationen,” mener Astrid Haug.

Katrine Villarreal Villumsen, SoMe-analytiker hos Kongressen.com hæfter sig ved samme tendens.

”Trump har fire kanaler på Gif-tjenesten ’Giphy’, og han har lavet en kæmpe Youtube-kanal på ret kort tid, så det, han gjorde i 2016 med Facebook, gør han i år også på Youtube,” siger Katrine Villarreal Villumsen.

Begge forventer, at tendensen med politiske kampagner ad mange kanaler også vil rykke over til vores side af Atlanten.

”Jeg synes, vi begynder at se det lidt herhjemme. Nu dækkede jeg seneste europaparlamentsvalg, og der var nogle kandidater på Tinder,” siger Katrine Villarreal Villumsen.

Hun tilføjer, at flere politikere ved sidste folketingsvalg også var på platforme som Snapchat, Instagram og sågar Mobilepay.

Budskaber, vi har hørt før

Derudover er det slående, hvordan begge kandidater har ført genbrugs-kampagner i retorik, budskaber og indhold. Trump som kongen af sociale medier. Biden som en mere analog kandidat.

”Biden er en klassisk kandidat med klassiske demokratiske budskaber. Det er meget Obamas budskaber om håb og lighed, han fører videre. Blandt andet med storladne kampagnefilm, der går lige i hjertet,” siger Katrine Villarreal Villumsen.

Hun bemærker, at mens kampagnefilmene fungerer godt på tv, virker de mindre autentiske på sociale medier – hvor hans politiske modstander er på hjemmebane.

”Det mest bemærkelsesværdige ved Trumps kampagne er måske, at han mere eller mindre kører det samme nu som i 2016. Især meget af det, han kører på Twitter, er det samme som sidste gang med ’make America great again’ og ’fake news media’, hele den sang,” siger Astrid Haug.

”Trump er på en måde aldrig holdt op med at føre valgkamp, han har gennem hele sin præsidentperiode holdt fast i en valgkampsretorik med en masse modstandere,” siger hun.

Dog har Trump i denne valgkamp inkluderet tech-giganterne som ’fake news’-fjender, mens han fortsat har rekorden i at annoncere på Facebook. Ligesom budskaberne om at bygge en mur langs grænsen til Mexico for en stor dels vedkommende er erstattet af en dagsorden om corona.

Men Trump formår stadig at frame historier og disrupte dagsordner fra sine SoMe-platforme. For eksempel da han fik konstateret corona.

”Det er ikke verdens bedste historie, at han sidder isoleret på et hospital og er bagud i meningsmålingerne. Så han sender en tweet-storm af sted med en masse andre budskaber,” siger Katrine Villarreal Villumsen og konstaterer, at medierne løber efter de andre historier, han tweeter om.

”Det er klassisk Trump på sociale medier. Han opnår det, han gerne vil: Nemlig at vi begynder at interessere os for andre ting.”

Trump fylder mest

Begge kommunikationsrådgivere hælder til, at Trump har ført den stærkeste valgkamp, fordi han er stærkest til at mobilisere og skabe opmærksomhed om sine budskaber.

”Der bliver talt mere om Trump, Trump fylder mere. Det er lidt en tommelfingerregel i politik, at dem, vi taler om, som regel også er dem, der klarer sig godt,” siger Astrid Haug.

Hun ser dog også en risiko for, at mange er trætte af Trump og hans retorik.

”Men Biden har ikke den samme mobiliseringskraft, som Obama og også Clinton havde. Hvis han skulle gå hen og vinde, så er det mere på trods end på grund af,” mener Astrid Haug.