Fredag får ordet ’sexisme’ en betydning mere i ’Den Danske Ordbog’, end det har i dag.

Her bliver den oprindelige definition: ”Den anskuelse, at et bestemt køn, især mænd, er bedre end et andet, med diskrimination og manglende ligestilling til følge” suppleret med: ”Nedvurderende og respektløs opførsel over for personer af et bestemt køn, for eksempel i form af upassende og stereotype bemærkninger, befamling eller opfordring til sex.”

”Den nye betydning svarer mere til betydningen af ’sexchikane’,” siger Henrik Lorentzen, seniorredaktør på ’Den Danske Ordbog’.

I alt er 195 eksisterende ord blevet revideret, når opdateringen af ’Den Danske Ordbog’ træder i kraft. I nogle tilfælde er definitioner blevet ændret, men i de fleste tilfælde er de efterhånden 25 år gamle citater suppleret eller erstattet af nye.

547 nye ord bliver tilføjet – for eksempel Covid-19 – sammen med tre faste nye udtryk som ’strukturel racisme’. Desuden får 12 ord nye betydninger, herunder altså ’sexisme’.

MeToo-debat har sat tempo på

Lige netop med dette ord er det gået hurtigt, fortæller Henrik Lorentzen. Justeringen af ordets betydning sker på baggrund af de seneste måneders massiver MeToo-mediedækning og debat i kølvandet på Sofie Lindes tale ved ’Zulu Comedy Gala’.

”I almindelighed er vi ikke lige så hurtige til at tage nye betydninger med. Vi arbejder med et kriterie om, at nye ord og betydninger skal have været i sproget i tre år, så vi lige ser dem an,” siger Henrik Lorentzen.

Men MeToo-debatten har i stor stil rykket på, hvordan ordet ’sexisme’ bruges.

”Og så vil jeg understrege, at ordets nye betydning ikke er opstået i år,” siger Henrik Lorentzen.

Den nye version af ordbogsopslaget bringer to eksempler fra 2015, hvor ’sexisme’ blev brugt i MetroXpress i en artikel om, at ’Piger dagligt udsættes for sexisme på Roskildefestivalen’ med alt fra ’en hånd op under kjolen’ til at blive kaldt ’luder’. Og en artikel fra DR om, at ministre vil have stoppet ’sexisme’ i det offentlige rum, for eksempel i form af sjofle tilråb i bussen.

”Så der har gennem nogen tid været en sprogbrug, hvor det flyder lidt sammen. Traditionelt har vi ellers forstået ’sexisme’ som en opfattelse, en parallel til ’racisme’, men med udgangspunkt i køn. Sexchikane’ har dækket over upassende opførsel af grænseoverskridende art,” siger Henrik Lorentzen.

Samleje og sex

Blandt de øvrige ord, som skifter betydning, er ’samleje’, der i dag er defineret som: ”seksuelt samvær mellem to personer, der indebærer indtrængen af penis i skeden (eller anus) og typisk med orgasme og sædudtømmelse som kulmination”.

Fra i morgen betyder det: ”Seksuelt samvær mellem mennesker, typisk med henblik på gensidig nydelse og tilfredsstillelse” med præciseringen ”om både vaginal og anal penetration og i nyere tid også bredere om andre seksuelle aktiviteter”.

Derfor har redaktionen bag ’Den Danske Ordbog’ også været nødt til at justere definitionen af ’sex’, som hidtil har lydt ”seksuelt samkvem mellem mennesker med det formål at opnå seksuel tilfredsstillelse, ofte samleje”.

Fremover er definitionen på sex: ”seksuelt samvær mellem mennesker, typisk med henblik på gensidig nydelse og tilfredsstillelse”.

Sproget bliver mere kønsneutralt

I det hele taget går mange af de aktuelle justeringer – men ikke alle – på køn og seksualitet, siger Henrik Lorentzen.

Han vil heller ikke udelukke, at redaktionen bag den store ordbog ved en senere opdatering kommer til at kigge på brugen af ordet ’sex’ i forbindelse med seksualforbrydelser. Som beskrevet flere gange i Journalisten opfordrer Everyday Sexism Project Danmark medierne til at undgå ord som ‘sex-overfald’ og i stedet skrive eksempelvis ’voldtægtsforsøg’.

”Det er en diskussion, der er værd at tage. For mig er forskellen ikke indlysende. Men det er et meget godt eksempel på, at man har meget bevidste mennesker og skribenter og langt hen ad vejen også aktivister, som ønsker at ændre sproget og dermed verden,” siger han.

Overordnet ser han en bevægelse mod et mere kønsneutralt sprog.

”Vi kan konstatere, at der er skribenter derude, som meget bevidst vælger kønsneutrale ord,” siger Henrik Lorentzen og nævner som eksempel, at ord som ’gerningsperson’ bruges i medierne – og efterhånden også kommer med i ordbøgerne.

”Ud fra gamle normer var det mænd, der gjorde ting – både de gode og de dårlige – men nu ser vi en udvikling, hvor man altså ikke synes, det er rimeligt, at kønnet skal nævnes.”

’Den Danske Ordbog’ er finansieret af Kulturministeriet og Carlsbergfonden.