
”De giver den fuld smadder på magthaverne. De er irriterende sjove for os andre komikere. Til gengæld retter kritikken sig også mod dem, og så kan Kirsten Birgit tage al vinden, mens vi sniger os af sted bag manden i dametøjet,” siger satiriker Michael Schøt om ’Den Korte Radioavis’. Niels Ahlmann Olsen/Ritzau Scanpix
”Jeg har svært ved at forstå, hvad pointen med Henrik Sass-joken var.”
Sådan lyder det fra komiker og satiriker Michael Schøt, der selv laver satire om politik i programmet ’Schøtministeriet’, om den kritik, satireprogrammet ’Den Korte Radioavis’ er ramt af lige nu.
Kritikken baserer sig på ’Den Korte Radioavis’’ program fra den 6. juni. Her fik den fiktive nyhedsjournalist Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og nyhedsredaktør Rasmus Bruun sagt, at Henrik Sass Larsen havde et homoseksuelt forhold til en tidligere formand for DSU.
Den tidligere ungdomspolitiker blev nævnt ved navn i programmet, og det seksuelle forhold blev nævnt uden at navngive den anden politiker i et interview, Kirsten Birgit lavede med P1, mens ’Den Korte Radioavis’ blev sendt.
Det har Radio24syvs direktør, Jørgen Ramskov, siden blandt andet undskyldt for i programmet ’Q&A’ på Radio24syv.
Det har også ført til kritik af selve formatet for ’Den Korte Radioavis’, som mixer nyhedsudsendelser, opfundne citater, løse rygter, snak i redaktionslokalet samt vanvittige og bombastiske udsagn fra den hærdede nyhedshund Kirsten Birgit i en cocktail, der skal spidde samfundets magthavere.
Blandt andet har mediejurist Vibeke Boberg til Altinget sagt, at formen skaber “genreforvirring”, som gør det uklart for lytterne, at der er tale om satire.
Oplever selv, at folk misforstår, om ting er rigtige
Vibeke Borbergs kritik giver Michael Schøt ikke meget for.
”Lad os da for Guds skyld forbyde nogen, der gør noget nyt med genrerne,” siger han ironisk. “Det er for dumt et argument.”
Men folk kan vel godt tage fejl?
”Det oplever jeg selv. Men at nogle misforstår, om det er for sjov, er jeg ikke enig i er et problem. Jeg forstår godt, det kan ske, hvis man er vant til gamle komiske genrer og vælter ud af kælderen og falder over et nyt forvirrende format,” siger han.
Men:
”Mange, der for eksempel følger med i mit univers og er opvokset med amerikansk satire og stand-up, forstår fuldstændigt, hvad det går ud på. De kan også godt forstå, når jeg siger noget faktuelt, og når jeg laver en joke om det fakta.”
Og ifølge ham er det en vigtig pointe: Satire skal bruge fakta og virkelige begivenheder, blæse dem op, skævvride dem.
”Det vigtige er, at det ikke er mit job at lade være med at gøre ting, fordi nogen ikke forstår det. Det er det heller ikke for ’Den Korte Radioavis’,” siger han.
Du skal have en pointe med satiren
I det helt konkrete eksempel med joken om Henrik Sass Larsen og den tidligere DSU-formand mener han godt, man kan argumentere for, at ’Den Korte Radioavis’ gik for vidt.
”Hvis han havde været ude og udtale sig om homoægteskaber, så kunne man med forsæt hakke ham én på det emne, så det ville give mening,” siger han.
Det er en kerne for vellykket satire, mener Michael Schøt: Du kan sparke så hårdt, du vil, så længe det er begrundet i en kritik af magten eller for at fremstille en væsentlig pointe.
”Det er meget vigtigt, at du har et satirisk forsæt. Jeg synes til gengæld, det er problematisk, at man smider en uskyldig under bussen. Det kan man forsvare med et stærkt satirisk forsæt, hvor der er et alibi for det.”
Ryger satirens logik, når man laver sjov med en mand, der ikke har magten?
”Ja, det siger den indbyggede konvention i, hvordan du får folk til at grine. Men det er ikke altid givet.”
Du kommer til at ligne en idiot
Det er her, Michael Schøt tager joken i forsvar.
”Det kan også godt være, der var et forsæt med det, som ikke lykkedes, og som vi derfor ikke kan se,” siger han.
”Du kan ikke tage en ph.d. i komik, og så rammer du rigtigt hver gang. Du bevæger dig hele tiden ud i ukendt territorium, og du kan ikke bare sætte det ind i en algoritme, så det bliver sjovt,” siger han.
Han er klar over, at det kan lyde selvmodsigende. For hvordan kan du både ramme ved siden af, men samtidig sige, at det er i orden?
”Når du udkommer ugentligt, som jeg selv gør, eller dagligt som ’Den Korte Radioavis’, er risikoen, at du ikke altid rammer skiven. Så ligner du en kæmpe idiot og må tilbage til tegnebrættet.”
Synes du, der skal være plads til det?
”Det synes jeg benhårdt. Der er ingen, der kommer til at stoppe med at forsøge, fordi det bliver diskuteret i ’Presselogen’,” siger han og tilføjer:
”Der er også et modargument, jeg hører rettet mod min logik: At den betyder, at satiren bliver skudsikker. Så kan vi ikke udsætte den for kritik? Så er der ingen hårde kanter? Men der er en grænse. Den hedder, at så gider folk ikke se det, du laver. Du risikerer at akkumulere komisk utroværdighed.”
”Vi sniger os af sted bag manden i dametøjet”
Han peger også på, at grænsen for, hvornår satire er sjovt og vellykket eller ej, er meget forskellig.
”Hvis jeg skal prøve at forklare nuancen: ’Den Korte Radioavis’ fik også røg, da de lavede telefonfis med Kim Christiansens kone om, at der var en, som var blevet kørt ihjel på hans restaurant,” siger han.
”Der var satiren meget tydelig. Han havde sagt, at der var brug for en omfartsvej på grund af den meget tunge trafik. Så vælger de at lave telefonfis, hvor nogen er blevet kørt ned af en lastbil. De rammer den ikke lige i røven og får sagt, at nogen er døde, og de får heller ikke fat i Kim Christiansen selv,” siger han.
”Det er ikke helt skarpt, men forsættet er helt tydeligt.”
Det er for Michael Schøt et godt eksempel på, at ’Den Korte Radioavis’ forsøger at skubbe til grænser og magthavere.
”Satiren handler ofte om samfundet og magthaverne. Men som al anden humor ligger det i den gråzone mellem, hvad der er offentligt acceptabelt, og hvad vi selv synes er acceptabelt. Der er et misforhold, og deri ligger det sjove. Satiren skubber på de grænser og kommenterer hele tiden løbende på det.”
Overordnet set mener han, at ’Den Korte Radioavis’ som satire er ekstremt vellykket.
”Det er fucking sjovt. De får diskuteret politik, og de giver den fuld smadder på magthaverne. De er irriterende sjove for os andre komikere. Til gengæld retter kritikken sig også mod dem, og så kan Kirsten Birgit tage al vinden, mens vi sniger os af sted bag manden i dametøjet.”
Radio24syv: “Det hele er total fiktion”
Jørgen Ramskov fra Radio24syv er enig med Michael Schøt i, at det er problematisk at lave jokes om homoseksualitet og navngive den mandlige tidligere DSU-formand.
”Det er jeg enig med ham i. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg skal lægge mig ned på den, men jeg gør det gerne. Det skulle ikke have været nævnt. Han har ingen gyldne kæder, det er vi helt enige om,” siger Jørgen Ramskov.
Han siger også, at han ikke mener, at joken har det formål, som så grov satire bør have?
”Det er en anden diskussion om smag. Hele joken udspringer af, at Henrik Sass Larsen ikke var at finde på valgaftenen. Skulle man så have lavet en joke om, at han var til banko? Det kunne man godt, men det vigtige er, at det hele er total fiktion. Ingen andre end Sass ved, hvad han lavede,” siger Jørgen Ramskov.
Det er for ham centralt: Selv om ’Den Korte Radioavis’ ofte bevæger sig ud i virkeligheden, mener han, at det er tydeligt, at der er tale om en fiktiv verden. Derfor anerkender han heller ikke argumentet fra Vibeke Borberg om genreforvirring.
”Vi pusher hele tiden grænser, og det er ubehageligt for dem, det rammer.”
Rettet den 21/6-2019 klokken 11.25: Journalisten havde skrevet, at den tidligere DSU-formand også var blevet nævnt ved navn i interviewet med P1. Det var han ikke – kun i ’Den Korte Radioavis’. Dette er nu rettet.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.