Radio24syvs galionsfigur hænger over et skrivebord midt i programredaktionen. Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm. Med skægstubbe, skjorte og seler, som hun altid ser ud, når hun er off duty og forvandlet til Frederik Cilius, manden i dametøjet.

For Frederik Cilius er der ingen tvivl. Det her betyder i sidste ende farvel til radioen og til 'Den Korte Radioavis', satireprogrammet, der har gjort karakteren Kirsten Birgit til moderfigur for radioen og kult i offentligheden.

“Sådan er det. Jeg er overbevist om, at vi ikke kan lave det andre steder end her,” siger han. “Og når jeg siger andre steder end her, så mener jeg ikke geografisk, men andre steder end under den nuværende ledelse,” siger han.

Vi er i stationens københavnske hovedsæde, en grå klods klemt inde på hjørnet af Vester Farimagsgade og H.C. Andersens Boulevard.

“Vi har fuldstændig redaktionel frihed, og det er ikke min erfaring, at det er tilfældet andre steder, når shitstormen ruller. Den her beskidte form for satire tror jeg ikke har en eksistensberettigelse særligt mange andre steder,” siger han.

DF har mistet taget

Journalisten har få minutter forinden sendt en besked til radioens direktør og ansvarshavende, Jørgen Ramskov, om, at vi entrerer bygningen.

Klokken cirka 10.30 har medarbejderne på Radio24syv fået den besked, de havde ventet på i flere måneder. Ordene blev leveret af ledelsen foran en samlet medarbejderstab:

Regeringen og Dansk Folkepartis krav om, at 70 procent af kanalen fremover skal placeres minimum 110 kilometer væk fra København, var for meget. Ledelsen vil ikke søge om sendetilladelsen fra efteråret.

Det betyder, at alle Radio24syvs medarbejdere per 31. oktober 2019 er afskediget.

Frederik Cilius kan ikke fortælle, hvad han og makkeren Rasmus Bruun planlægger efter Radio24syv. Men de har “lavet foranstaltninger for at kunne få brød på bordet”, siger han.

Selve beslutningen om at udflytte radiokanalen er helt hen i vejret, mener han.

“Det cementerer, at DF har mistet taget over det, de er rigtigt gode til: At have fingeren på pulsen,” siger han og understreger, at han finder det besynderligt, at man først ville udflytte 50 procent af radioen for så at opjustere den andel til 70 procent.

“Det er lidt som at spille skak med et barn. Man har regler, og så siger man, “nej, nu gælder den regel ikke,” og så ændrer man dem. Og lige så snart modstanderen igen har fat om spillet, sker det igen,” siger han.

Speederen i bund og ud over kanten

På fjerde sal holder en lille gruppe medarbejdere skansen i nyhedsafdelingen. Programmet '55 minutter' skal sende mellem 15 og 16.

Vært Tinne Hjersing Knudsen og journalistpraktikant Adina Ren er på vej ud ad døren. De skal ned og rekvirere en ramme bajere og en flaske Fernet Branca – samme drik, som programchef Mikael Bertelsen har delt ud af tidligere ved sit kontor.

“Der er ikke så meget andet at gøre end at sende noget radio. Det er bare speederen i bund og ud over kanten,” siger Tinne Hjersing Knudsen. “Man kan godt gå i studiet på én øl. Men ikke to. Så snøvler man,” siger hun.

Når man spørger medarbejderne på radioen, hvad der definerer den, taler de om en særlig ånd, der går den korte vej fra det øverste ledelseslag og hele vejen ned på gulvet.

“Der er en holdånd, som er helt unik. Det er en reel følelse,” siger journalistpraktikant Adina Ren, der har arbejdet på radioen siden august 2018.

“Der er en stor kampgejst og fighterånd. Det er jeg megastolt over at være en del af,” siger hun.

Kirsten Birgits ånd

Radioens journalistiske kerne kan opsummeres med et citat fra Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm.

“Som Kirsten Birgit siger: Stol på ingen – stil spørgsmål til alt,” siger vært Tinne Hjersing Knudsen.

Ved siden af '55 minutter' sidder gravergruppen. Graverjournalist Thomas Foght kommer ind fra morgenradioens frokost. I papirhavet på hans skrivebord ligger ét af beviserne på Radio24syvs journalistiske kunnen:

Kristian Dahls Mindelegat, som han for nylig modtog for programmet 'Kina i kulissen', der undersøgte Kinas indflydelse i Danmark.

“Jeg ved ikke, om det er for sent at hænge den op. Jeg skal finde ud af, om jeg må hamre et søm i væggen, når vi ikke skal bo her mere,” siger han.

Er du bekymret for, hvad der skal ske med dig, når I lukker?

“Jeg må se, om der dukker noget spændende op. Jeg skal nyde at være så privilegeret at sidde i en gravergruppe indtil den 1. november. Jeg arbejder et sted, hvor vi ikke er bange for at gå kritisk til nogen som helst. Alle får med grovfilen, hvis der er noget at komme efter,” siger han.

Har man ikke gjort det for meget, når politikerne sørger for, at I bliver lukket ned?

“Hvis det er årsagen, så har det været det hele værd. For så har vi passet vores arbejde. Skulle vi have været mindre kritiske for at bevare licensmidlerne? Det ville være forkert,” siger han. 

Redaktør Andreas Østergaard har været ansat på Radio24syv siden 2015. Han er enig i, at det er den rette beslutning at lukke Radio24syv.

“Det er sjovere at skulle være med til at afslutte et projekt og se det stå og glinse, end at gå igennem en proces, hvor syv ud af 10 skal rykke. Det ville føre til stor uvished og skabe splittelse. Nu kan vi være sammen om det. Det er ligesom Jimi Hendrix og Jim Morrison. Vi dør tidligt og forbliver unge for evigt,” siger han.

“Vi har den rankeste ryg, du kan forestille dig”

På nyhedsredaktionen sidder manden, Journalistens udsendte skal tale med, hvis vi skal have en buldrende citatrubrik med hjem. Med det råd fra en af stationens reportere opsøger jeg stationens politiske redaktør, Brian Weichardt.

Han befinder sig i nyhedslokalet på 2. sal i sort T-shirt og med en armygrøn trøje over stoleryggen. Han har også snaps i blodet, men “du må bruge alt, hvad jeg har sagt”, lover han.

“Vi har den rankeste ryg, du kan forestille dig. Det er på mange måder en af de stolteste dage i mit arbejdsliv. Folk råber og skriger på de sociale medier. Jeg har aldrig før været på en arbejdsplads, hvor folk gik så meget op i, om vi var her eller ej. Og jeg skal være her til sidste minut,” siger han.

Men hvad så efter det sidste minut? Har du tænkt over, hvad du så gør?

“Det har jeg. Lige nu. Jeg vil drikke. Alkohol. Jeg vil glæde mig over det smukkeste punktum, der nogensinde er sat.”

Brian Weichardt er journalisten, der dagligt har ventet på, at Henrik Sass Larsen skulle forlade et tv-studie sammen med Søren Pind for at få et interview, og som har meldt sig ind i Venstre for at foreholde en politiker kritik.

“Der er ingen tvivl om, at det handler om at lukke os ned. Det er et attentat på nogen, der er pisse irriterende,” siger han.

“Vi skruer hverken op eller ned. Er det ikke rigtigt, Andreas?” spørger han morgenredaktør Andreas Østergaard.

“Måske skruer vi en lille smule op,” siger redaktøren.

“Jeg ved ikke, hvad man skal skrue op for,” replicerer Brian Weichardt. “Nu vil jeg ikke sige mere. For jeg er fuld.”

Manisk på P1

“Mikael Bertelsen har lige været helt manisk på P1.”

Nyhedschef Kristoffer Eriksens stemme spiller op til dans, da han sammen med flere medlemmer af Radio24syvs morgenredaktion returnerer til newsroom på 2. sal.

De har efter morgenudsendelsen fået solid frokost – sådan en man får på “en rigtig dansk smørrebrødsrestaurant med rigtig dansk mad”, som han siger.

På en mere ordinær arbejdsplads havde man måske nedlagt arbejdet i protest eller skrevet en samlet og meget vred udtalelse. Morgenredaktionen valgte at drikke snaps.

“Man kunne bestille et snapsebord. Med fire forskellige slags snaps. Det er måske lidt i overkanten, når vi også skal sende i morgen. Men det var faktisk ret fedt,” siger han.

“Jeg var bange for, at Anders Krab ville sige, at vi har regnet på det og lavet lidt gymnastik, og vi kan se en 24syv-vest-light-version for os. Det var en enormt stor lettelse, at han bare trak plastret af,” siger Kristoffer Eriksen.

Vil gå ned i flammer

Kristoffer Eriksen var vært på Radio24syv fra 2014 til november 2017, hvor han stoppede og blev vært på 'Detektor', efter at stationens ledelse gav en undskyldning til Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt.

1. december 2018 var han tilbage som chef. Med et varsel om, at den skulle have “fuld balalajka”.

“Jeg kom tilbage på grund af menneskene. Det er alle journalisterne, graverredaktionen, SoMe-afdelingen, Den Korte Radioavis, Mads og Mikael. Uden dem ville det være en helt anden radio. For mig ville det ikke være interessant at være blandt de sidste, der sad tilbage i København og fjernstyrede noget i Aarhus. Jeg vidste, det her var en risiko, da jeg tog jobbet,” siger han.

Men kunne I ikke bare rykke til Aarhus?

“Det er det samme svar, som alle andre har givet. Man kan sagtens lave radio alle mulige andre steder. Men vi kan bare ikke lave den som i dag,” siger han.

Brian Weichardt bryder ind:

“Hvorfor skulle jeg rykke min kone og børn til Aarhus for at lave en dårligere radio med nogen, der ikke er mine kolleger. Det er fuldstændig utopi, at alle kan rykke til en anden by. Skulle jeg sige til mine piger, at de kan droppe alle de venner, de har fået. Det er ulogisk. Det er det, der smadrer radioen. Og det vidste politikerne,” siger han.

Kristoffer Eriksen tror heller ikke, at det politiske ønske var at få Berlingske Media og Radio24Syv til at byde igen.

“De vil have noget, der lyder af Vestdanmark. Og det skal de da bare have. Og jeg håber, at Kristian Thulesen Dahl bliver rigtig glad for lyden af Vesterhavet,” siger han.

Tror du, I kan holde gejsten oppe, til I lukker?

“Det er min opgave. Det kommer jeg til at gøre mig umage for hver dag. Men jeg fornemmer på folk, at de virkelig er kampklar og parate til at gå ned i flammer. Så det bilder jeg mig ind. Ellers bliver det syv lange måneder,” siger han.

Medarbejdernes fremtid er han ikke bekymret for. Tværtimod.

“Jeg håber, det bliver ligesom på Dagen og Press. Man kender alle navnene. Vi bærer med stolthed resten af karrieren, at vi var dem, der lukkede Radio24syv,” siger han.

I baggrunden er Brian Weichardt begyndt at diskutere med vært Ayse Dudu Tepe om, hvorvidt Radio24syv bør håbe på at blive reddet af en flok “rige amerikanske onkler” eller satse på, at alle andre bud på at lave en radiokanal er så dårlige, at politikerne ombestemmer sig og dropper udflytningskravet.

Brian Weichardt er på de rige onklers hold. Dudu på det andet.

Et ragende vanvittigt interview

På programredaktionen sidder Zissel Astrid Kjertum-Mohr, der i flere år har været producer på 'Den Korte Radioavis', programchef Mikael Bertelsen, journalist Signe Frederikke Pedersen og Ayse Dudu Tepe, der har forladt debatten med Brian Weichardt.

Dudu holder stadig håbet højt. Enten om et stort økonomisk bidrag udefra eller et ændret udbud af kanalen. Men sker intet af det, vil hun heller ikke tage det tungt.

“Det er dumt at klynke over, for vi er ikke de første i verden, der bliver ramt af det her. Tænk på læger, pædagoger og sygeplejersker, der også bliver påvirket politisk. Nu rammer det bare ned i vores lille andedam,” siger hun.

Fra den anden side af rummet råber Frederik Cilius: “LARS SEIER!” og får tilføjet, at hvis han bare smider seks-syv millioner i måneden, så er alt OK.

Mikael Bertelsen bryder ind og lover ironisk, at ham “er der fuld gang i”.

Derefter lander hans øjne på Journalistens udsendte.

“Er du journalist? Du må ikke citere fra noget af det her. Er du fuldstændig vanvittig.”

Hvad er det værste, der kan ske? At de lukker radioen?

“Nej, der sker faktisk ikke noget ved det. Jeg har lige givet et ragende vanvittigt interview i 'Orientering på P1'. Værten havde sådan en meget trist stemme: “Hvad føler du lige nu? Hvilket råd vil du give til dem, der skal løfte arven efter jer i Jylland?” De får det skide sjovt, svarede jeg,” siger Mikael Bertelsen.

“Det er stort af dig,” byder Signe Frederikke Pedersen ind.

“Det er overskud,” svarer Mikael Bertelsen.

Havde et bud på ny kanal klar

På den anden side af gangen har chefredaktør Jørgen Ramskov trukket sig tilbage til sit hjørnekontor. Her kan han skue ud over trafikken på H.C Andersens Boulevard.

“Det kan godt være, at man ikke må sige det i dagens Danmark, men at lave den radio, vi gør, kræver, at vi har en kerne i København,” siger han.

“Vi har en radio, hvor man går i studiet med politikerne. Vi er afhængige af markante personligheder. Og der er altså en større koncentration af dem i hovedstaden,” siger han og tilføjer, at Radio24syv allerede har en nyhedsredaktion på seks mand i Aarhus og programmer som 'Jagttegn' og flere dokumentarer, der tager sit udgangspunkt i provinsen.

“Det er en falsk forudsætning, at man kun kan lave radio, der har værdi for Jylland, hvis man står på ethvert gadehjørne i provinsen,” siger han.

Han mener, at Radio24syv er det, politikerne drømte om: En radio, der brød P1’s monopol på taleradio. Han mener, radioen er lykkedes med at være “live, live, live” og i høj grad at inkludere læsere og lyttere.

“Måske er det derfor, at folk fra Sønderjylland, Fyn og Nordjylland alle føler sig velkomne som lyttere,” siger han og stikker Journalistens udsendte et papir i hånden, der viser, at fordelingen af befolkningen på regioner og fordelingen af Radio24syvs lyttere på geografi er stort set ens.

Han fortæller også, at Radio24syv havde planlagt et nyt bud på FM4. Men det var dengang, kravet var, at kun 50 procent af radioen skulle flyttes ud.

“Det havde vi levet med. Men 70 procent, mener jeg personligt, er over smertegrænsen,” siger han.

Hvad der skal ske med ham efter Radio24syv, ved han ikke.

“Jeg er jo en lettere brugt model, så jeg ved ikke, hvad jeg skal lave. Tage et stort kørekort måske,” siger han.