7. oktober 2019: Finansminister Nicolai Wammen under forhandlinger om næste års finanslov. Phillip Davali/Ritzau Scanpix
Der var ikke tid nok. Sådan lød kritikken af finansminister Nicolai Wammen efter fremlæggelsen af regeringens forslag til finanslov i oktober. Her var der nemlig kun lidt over fire minutter til, at avisjournalisterne kunne stille spørgsmål efter et samlet pressemøde på cirka en halv time.
Nu viser en rundspørge, Journalisten har lavet til seks Christiansborg-redaktioner, at kritikken rækker meget videre end det. Fra fire ud af seks Christiansborg-redaktioner lyder det således, at det er blevet sværere at få ministre i tale i interview, siden den socialdemokratiske regering indtog regeringskontorerne i sommer.
”På Ritzaus Christiansborg-redaktion har vi en udbredt fornemmelse af, at det er sværere at få fat på ministrene nu end under den tidligere regering, og også under Thorning,” siger Christian Braad Petersen, politisk redaktør på Ritzau.
”Der er et par gode eksempler iblandt, men tendensen er entydig: De er mindre tilgængelige,” siger Nikolaj Rytgaard, journalist på Jyllands-Postens Christiansborg-redaktion.
Billedet går igen, når man spørger på Børsens og Altingets Christiansborg-redaktioner. Berlingskes politiske redaktør, Pia Glud Munksgaard, og Politikens politiske redaktør, Anders Bæksgaard, mener derimod, at den nuværende regering er omtrent lige så lukket som den tidligere regering.
”Hvis der er et budskab, man gerne vil ud med, så bliver man inviteret over på kaffe og sidder og får en halv times interview. Og hvis der er problemsager, der ikke passer ind i den siddende regerings dagsorden, så bliver man spist af med et mailsvar, der ofte ikke svarer på spørgsmålene,” siger Anders Bæksgaard.
Resultatet er, at borgerne og offentligheden får sværere ved at forstå magtens og ministrenes argumentation.
”Kontrollen med magten bliver forringet,” siger han.
De ministre, Journalisten har talt med, afviser kritikken.
”Jeg kan ikke genkende, at det skulle have noget at gøre med lukkethed. Men det kan sagtens være rigtigt, at der sidder journalister, der ikke synes, de får det, de skal have,” siger eksempelvis klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.
Ministrene vender vi tilbage til.
Nemmere med skriftlige svar
Den mest gennemgående kritik fra Christiansborg-redaktionerne er, at regeringens ministre alt for ofte sender skriftlige citater i stedet for at give et mundtligt interview.
”Man kan få en opfattelse af, at hvis en politiker er udsat for kritik, er det nemmere med et skriftligt svar end at gå ud og forsvare sig,” siger politisk redaktør på Berlingske Pia Glud Munksgaard.
Kristine Korsgaard, redaktør på Altinget, hæfter sig ved, at skriftlige svar er en måde at styre kommunikationen.
”Der bliver tit svaret udenom i skriftlige svar. Det kan også være, hvis man har stillet tre spørgsmål på skrift, så indeholder det skriftlige svar kun svar på to af spørgsmålene. Så håber de måske, man har glemt det sidste,” siger hun.
Alle redaktører og journalister, Journalisten har talt med i sin rundspørge, medgiver, at skriftlige svar indimellem kan være nødvendige. Men skriftlige svar afskærer journalisterne fra at stille opfølgende spørgsmål.
Børsen bruger derfor plads i spalterne på at informere læserne om, hvordan ministre besvarer avisens henvendelser.
”I og med at vi har den fornemmelse, at det er et stigende problem, så gør vi meget ud af at skrive, at det er et mailsvar, og hvilke spørgsmål vi har forsøgt at få svar på,” siger politisk redaktør Peter Søndergaard.
Ikke tid til spørgsmål om klimaambitioner
På Ritzaus Christiansborg-redaktion har de blandt andet bemærket, at justitsminister Nick Hækkerup flere gange er veget uden om et mundtligt interview. For eksempel da Ritzau bad om hans kommentar til politiets ønske om at bruge ansigtsgenkendelse, og Nick Hækkerup henviste til partiets ordfører.
”Det er usædvanligt. Det er ikke noget, jeg tænker, man ville have oplevet med Pape (tidligere justitsminister Søren Pape (K), red.) eller en anden tidligere justitsminister,” siger Christian Braad Petersen.
”Jeg synes, jeg gør, hvad jeg kan for at stille op og fortælle om de sager, der er både gode og dårlige, eller sikre, at der bliver fortalt om dem.”
Nick Hækkerup, justitsminister
Som et andet eksempel nævner han, at Ritzau efter præsentationen af finanslovsudspillet gerne ville have interviewet finansminister Nicolai Wammen om, hvordan finansloven lagde op til at opfylde regeringens klimaambitioner. Men med kun lidt over fire minutter til, at den samlede, skrevne presse kunne stille spørgsmål efter fremlæggelsen og pressemødet, nåede Ritzau det ikke.
”Jeg tror ikke, vi var de eneste, der var frustrerede. Finansministeren ved jo godt, at pressen kommer og vil have interview, så det føltes som et bevidst valg,” siger han.
”Jeg mener, at når man efter præsentation af finansloven svarer på spørgsmål i mere end en time, så er der lejlighed til, at der kan blive svaret på rigtig mange vigtige og centrale spørgsmål,” siger finansminister Nicolai Wammen (S). Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
På Jyllands-Posten har journalist Nikolaj Rytgaard sammen med kollegaen Thomas Vibjerg gennem længere tid dækket sagen om en vestjysk højspændingslinje og i den forbindelse flere gange bedt om interview med klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.
”Der har vi fået fire minutter på telefonen, hvor vi kunne nå at stille to-tre spørgsmål. Vi er jo glade for alt, hvad vi kan få, men jeg havde 15 opfølgende spørgsmål,” siger Nikolaj Rytgaard.
Ministre: Vi er under stort mediepres
Journalisten har præsenteret kritikken for finansminister Nicolai Wammen, klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen og justitsminister Nick Hækkerup.
De mener alle tre, at de stiller op til de interview, de bør og har mulighed for. Men den nuværende regering er ikke mere lukket i sin kommunikation end den foregående, mener Dan Jørgensen.
”Min presseafdeling siger, at jeg får 10 pressehenvendelser på en langsom dag, og det dobbelte eller endnu mere på en meget travl dag.”
Dan Jørgensen, klima-, energi- og forsyningsminister
”Jeg kan tværtimod fra min egen hverdag genkende et meget, meget stort pres fra medierne, som vi så selvfølgelig prøver på at efterkomme, så godt vi kan,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.
Ifølge ham kan der være to grunde til, at han sender skriftlige svar på pressens henvendelser: Enten at spørgsmålene har meget teknisk karakter, eller at han har for travlt til, at det er praktisk muligt at tale med journalisten.
”Min presseafdeling siger, at jeg får 10 pressehenvendelser på en langsom dag, og det dobbelte eller endnu mere på en meget travl dag. Enhver kan sige sig selv, at hvis jeg skulle bruge bare en halv time på hver, så ville der ikke være lang tid tilbage til at lave politik i Danmark,” siger Dan Jørgensen.
Også justitsminister Nick Hækkerup siger, at det er umuligt for ham at besvare alle pressehenvendelser personligt.
”Jeg synes, jeg gør, hvad jeg kan for at stille op og fortælle om de sager, der er både gode og dårlige, eller sikre, at der bliver fortalt om dem,” siger justitsminister Nick Hækkerup.
Finansminister: Pressen fik tid nok
Finansminister Nicolai Wammen afviser kritikken af, at han skulle have sat for kort tid af til at tale med pressen efter fremlæggelsen af regeringens finanslovsforslag. I alt var der 80 minutter til finansministerens fremlæggelse, pressemøde med spørgsmål fra pressen, solo-interview til tv-stationerne og så lidt over fire minutter til interview med den skrevne presse i en klump.
”Det var bestemt ikke, fordi jeg ikke havde lyst til at tale med pressen. Det synes jeg er en vigtig og helt naturlig del af mit arbejde, især selvfølgelig når man præsenterer en finanslov.”
Nicolai Wammen, finansminister
”Det var bestemt ikke, fordi jeg ikke havde lyst til at tale med pressen. Det synes jeg er en vigtig og helt naturlig del af mit arbejde, især selvfølgelig når man præsenterer en finanslov,” siger han.
Når der går journalister fra store danske dagblade hjem fra finanslovsudspillet uden at have haft mulighed for at stille deres spørgsmål, har du så som finansminister sat tid nok af?
”Jeg mener, at når man efter præsentation af finansloven svarer på spørgsmål i mere end en time, så er der lejlighed til, at der kan blive svaret på rigtig mange vigtige og centrale spørgsmål,” siger Nicolai Wammen.
Ritzau siger ligeledes, at ”finansministeren ved jo godt, at pressen kommer og vil have interview, så det føles som et bevidst valg” – var det et bevidst valg, at der var så kort tid?
”Jamen jeg mener ikke, at mere end en time er kort tid til at besvare spørgsmål fra pressen. Så jeg synes ikke, det er en rimelig kritik,” siger han.
Justitsminister Nick Hækkerup siger, at i den konkrete sag om ansigtsgenkendelse, hvor Ritzau kritiserer ham for at henvise til retsordfører Jeppe Bruus, gav det mening, fordi ordføreren også kan forklare regeringens politik.
”Hvis vi (regeringen, red.) havde villet indføre det, så kan jeg godt forstå det, men her var der jo tale om en teoretisk diskussion,” siger han.
Telefon-interview var ekstra-service
Dan Jørgensen giver ikke meget for Nikolaj Rytgaards kritik. Dan Jørgensen siger, at han, 10 dage inden Jyllands-Posten publicerede den første artikel om højspændingslinjen, på grund af tidspres sendte et skriftligt svar, som han siger, avisen ikke brugte i artiklen. Han kritiserer derfor Jyllands-Posten for at skrive, at han ikke ønskede at stille op til interview.
Og det fire minutter lange telefoninterview, Dan Jørgensen senere gav Nikolaj Rytgaard, var ifølge klimaministeren en ”service”, han gav Jyllands-Posten, da han lige kunne nå et opkald på vej til et samråd.
”Senere den dag stillede jeg op til alle mulige andre aviser og svarede, til de ikke havde flere spørgsmål. Hvis noget, der egentlig bare var en service, er blevet misforstået som det modsatte, så skal jeg selvfølgelig bare beklage det, og han bliver bare behandlet som alle andre i fremtiden,” siger Dan Jørgensen.
Så du siger egentlig, at denne her oplevelse har givet dig mindre lyst til at servicere denne her journalist?
”Nej, det siger jeg bestemt ikke. Næste gang skal jeg måske bare starte med at spørge: ”Vil du helst have kort tid nu eller længere tid sammen med de andre senere?” siger klima-, energi- og forsyningsministeren.
Politisk redaktør på Jyllands-Posten Marchen Neel Gjertsen mener, det er i orden at skrive, at ministeren ikke har ønsket at stille op til interview, selv om Dan Jørgensen havde sendt et svar på skrift. Hun siger desuden, at de bragte det skriftlige svar i artiklen. Og ganske rigtigt – i Jyllands-Postens første artikel om sagen fra 2. november er der bragt et skriftligt citat fra Dan Jørgensen.
“Vi bragte Dan Jørgensens skriftlige svar, men skrev samtidig, at han ikke ønskede at stille op til interview. Der er jo himmelvid forskel på at få embedsværket til at sende en mail og så til at stille op til kritisk interview. Ofte svarer de skriftlige svar nemlig slet ikke på spørgsmålene,” siger Marchen Neel Gjertsen.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
https://www.berlingske.dk/ledere/for-en-gangs-skyld-har-ekstra-bladet-ret
https://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/saa-svar-dog/7885738