1. Søg hos underliggende myndigheder
”Jeg søger stort set kun i Justitsministeriet, hos Rigspolitiet og de underliggende myndigheder. Alle ved, at Justitsministeriet godt kan være flere hundrede dage om at svare, så hvis de samme oplysninger ligger andre steder, er det hurtigere. I Kriminalforsorgen er de typisk ikke mere end fem dage om at svare på en aktindsigt,” siger Mette Mayli Albæk.

2. Gå i dialog med ministerierne – og spar tid
”Så længe man sidder med en sag, der er nyhedsjournalistik, og hvor man ikke prøver at afsløre nogen, så kan man lige så godt være helt åben over for myndighederne. ”Prøv at høre, jeg vil gerne have den her oplysning, er det nødvendigt at søge aktindsigt i den? Kan vi spare noget tid?” Det kan de rigtig godt lide, hvis man bruger den sætning: ”Kan jeg spare noget af jeres tid?” I virkeligheden er det også mig selv, jeg gerne vil spare noget tid,” siger Mette Mayli Albæk. 

3. Vær så specifik som overhovedet muligt
”Jeg vil anbefale, at man afgrænser sine aktindsigtsbegæringer så meget som overhovedet muligt. Gerne ned på specifikke dokumenter, hvis man har en idé om, at der ligger et eller andet, der er interessant. Hvis man søger for bredt, så giver man myndighederne en legitim undskyldning for at udskyde sagen i det uendelige – og man overbelæsser også sig selv med dokumenter,” siger Steffen McGhie.

4. Skab dig et overblik ved først at søge aktindsigt i aktlisterne
”På en sag som eksempelvis udflytningen af statslige arbejdspladser kan der godt ligge fem hundrede forskellige dokumenter. Det kan tage et ministerium et halvt år at behandle sådan en anmodning. Derfor kan det være bedre først at bede om en aktliste, der er en slags indholdsfortegnelse over sagerne. Det gør det nemmere for mig, men også for myndighederne at behandle. Så kan de lynhurtigt gå ind i deres arkiver og pille dokumentet ud, fordi jeg klart har angivet, hvad det handler om,” siger Thomas Foght.

5. Hvis det lugter af miljø, så brug miljøoplysningsloven
”Når det er muligt, vil jeg anbefale, at man søger aktindsigt via miljøoplysningsloven, som refererer til den gamle offentlighedslov. Det vil sige, at miljøoplysningsloven eksempelvis ikke indeholder ministerbetjeningsparagraffen. Både EU-Domstolen og Ombudsmanden har truffet afgørelser, der siger, at miljøoplysningsbegrebet skal fortolkes meget bredt, så hvis det er oplysninger, der bare har en perifer berøring med miljøpåvirkning, for eksempel hvad det betyder at flytte en styrelse, der har med miljø at gøre, så er det altså miljøoplysningsloven, man skal have fat i,” siger Steffen McGhie.

6. Prøv dig frem
”Jeg opfordrer ikke til, at man bare søger aktindsigt i blinde, men det er ret nemt at sende en aktindsigt og få noget ud af det. I virkeligheden er jeg ikke så god til at søge aktindsigt, jeg prøver mig frem. Men der er heller ikke nogen specifik måde at søge aktindsigt på. Hvis du bad mig og Jesper Tynell om at søge aktindsigt i den samme sag, så ville de se vidt forskellige ud, fordi han ville skrive halvanden A4-side og jeg ville skrive et par sætninger,” siger Mette Mayli Albæk.

7. Udnyt åbenheden hos vores nordiske naboer
”Hvis du sidder med en sag, som har bredt sig over Øresund, så har jeg oplevet at have held med at søge om indsigt i Sverige i stedet for i Danmark. I det specifikke tilfælde var resultatet slående. I Danmark var dokumenterne fuldstændigt sorte af overstregninger. Ubrugelige. I Sverige blev alt udleveret. Plus en liste med kontaktpersoner på relevante embedsmænd,” siger Eva Jung, og Steffen McGhie stemmer i.

”I Sverige og Norge har man offentlighedslovgivning, som fungerer som reel offentlighedslovgivning. Så søg via Norge eller Sverige eller andre lande, hvis det på nogen måde er muligt,” siger Steffen McGhie.

8. Søg aktindsigt i din egen aktindsigt
”I øvrigt kan det være et nyttigt greb, om end måske lidt nørdet, at søge aktindsigt i sin egen aktindsigtssag, hvis man har en idé om, at der bliver snydt på vægten, eller hvis ens sag trækker i langdrag. Det tager selvfølgelig lidt tid at søge aktindsigt i sin egen aktindsigtssag for at finde ud af, hvordan myndighederne har behandlet den, men det kan også være med til at sætte tingene lidt i bevægelse,” siger Steffen McGhie.