”Jeg håber, vi kan slå rod i en håndfuld lande. Inden for de næste tre år. Og har bevist, at modellen er bæredygtig. At vi kan vise, der er købevillighed i forhold til at betale et mindre, månedligt beløb for indhold, som man ikke kan få andre steder. Det er opgaven,” siger Nikolaj Koppel, indholdsdirektør på Podimo. Asger Ladefoged
Med 45 millioner kroner i ryggen går podcastsatsningen Podimo, der har cirka 20 ansatte, på en stadig hemmelig dato i september i luften.
Podimo bliver en platform for podcast a la Netflix, hvor brugerne skal betale for at få adgang til den fulde del af indholdet. Indholdsdirektør for Podimo er Nikolaj Koppel, blandt meget andet tidligere redaktør hos DR, og ombord som producenter af podcasts er blandt andre Casper Christensen, Hella Joof, Third Ear og Heartbeats.
Men hvad er forretningsplanen egentlig? Og hvordan vil Podimo lykkes med at tjene penge på et produkt, som mediebrugere lige nu kan få gratis mange andre steder?
Vi spurgte Nikolaj Koppel.
Hvad er Podimo?
”En platform, hvor du som bruger kan lytte til en masse eksklusive podcasts, som du ikke kan få andre steder. Og hvor du også kan lytte til de podcasts, du allerede hører og ikke mindst blive ledt hen til en masse indhold, som er relevant for dig, og som ellers kan være svært at finde. Vi har også en ambition om, at vi kan stimulere noget, der ikke findes lige nu, nemlig et økosystem for podcastere, så de kan tjene penge på at lave podcasts.”
Hvorfor skulle jeg betale for Podimo?
”Fordi du får et indhold og en kvalitet, som du kun kan få hos os. Derudover har vi en app, hvor vi har en klar ambition om at være enormt dygtige til at kuratere indhold, så folk bliver mødt af podcasts, der passer lige præcis til deres hverdag og liv. Og så kommer prisen for abonnementet til at være i den billige ende af skalaen. Det bliver i omegnen af en god kop kaffe i byen.”
Hvorfor er det en god forretningsidé?
”Fordi det er et marked i hastig vækst. Det buldrer frem i store dele af verden og er også vokset i Danmark i flere år. Især i Europa er det ført an af public service-stationer. Derfor har det kommercielle marked ikke etableret sig, og dermed har langt de fleste podcastere endnu ikke kunnet tjene penge på deres arbejde. Men vi tror på, at vi over tid kan stimulere et nyt øko-system og dermed hjælpe dem på vej.”
Tror du, der er en fare for, at mediebrugerne har vænnet sig til, at podcast er gratis?
”Der er helt klart en opgave i at vise, hvad man får, når man tegner abonnement. Vi vil derfor også have en gratis prøveperiode i starten, og der vil også være en gratis udgave af appen, hvor man kan lytte med i et vist omfang. Men jeg tror, det er et spørgsmål om tid, før den periode, vi lever i nu, hvor man kan hive alt gratis ned fra hylderne, slutter. Ligesom det er sket i musik- eller forlagsbranchen, vil dem, der skaber indhold, også rent faktisk få mulighed for at tjene penge på deres arbejde.”
I har fået 45 millioner kroner i investeringer, kan du ikke blive bange for, at det er spildte penge?
”Nej. Vi har kapitalfonde i ryggen, som tror på det her team, vores forretningsmodel og vores vision. Ellers ville de ikke investere i os. Men vc-fonde er selvfølgelig risikovillig kapital. Alle herinde arbejder på højtryk frem mod lanceringen, og mange har lagt deres arbejdsliv om for noget, som, hvis det lykkes, kan blive rigtigt stort. Det er selvfølgelig klart, at hvis man vil have tryghed og vandtætte garantier, så er det ikke nødvendigvis et sted som os, der er det allermest oplagte sted at søge hen.”
Du taler om unikt indhold, er det en del af forretningsstrategien, at kendte navne som Hella Joof og Casper Christensen laver podcasts for jer?
”Jeg tror ikke, at nogen, der lever af at sælge indhold på den ene eller den anden måde, ikke anderkender værdien af en vis genkendelighed hos de ansigter, der laver indholdet, uanset om det er tv, film eller sågar klassisk musik. Det sælger selvfølgelig, når indholdet har en indbygget reference fx i form af et kendt ansigt. Men vi kan ikke bare købe fem til 10 navne med stor gennemslagskraft og tro, den er hjemme. Vi skal tilbyde mere end det. Man lægger pengene forkert, hvis man lægger alle pengene i den kurv. Så vi har mange andre slags formater ud over dem, der har et velkendt navn i front.”
Kan du sige, hvor mange abonnenter I skal have for at løbe rundt?
”Nej. Vi har selvfølgelig nogle tal i forretningsmodellen, men den præcise plan holder vi for os selv. Men jeg vil da sige, at en tjeneste som vores over tid skal ligge tættere på en kvart million end på 50.000 kunder. Det væsentligste for os er den internationale vinkel. Vi bruger Danmark som det første afsæt, fordi vi har netværk og kendskab her, men for investorerne betyder det mere, om vi kan skalere til andre lande.”
Kommer I til at bruge andet end abonnementer til at tjene penge?
”Nej. Der er ikke annoncering involveret i vores planer.”
I dine vildeste drømme, hvordan kommer det så til at gå med Podimo?
“Jeg håber, vi kan slå rod i en håndfuld lande inden for de næste tre år. Og har bevist, at modellen er bæredygtig. At vi kan vise, at der er købevillighed i forhold til at betale et mindre, månedligt beløb for indhold og en app, som man ikke kan få andre steder. Og at podcasterne vælger os naturligt til, fordi de kan se visionen: At økosystemet fungerer, og der dermed er en økonomisk model i det for dem selv. Det er opgaverne. Det er det, vi skal bevise.”
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
I begge brancher har forbrugerne altid været vant til at skulle betale for produkterne. Digitaliseringen har så betydet, at de nu skal betale mindre end tidligere for et mere brugervenligt produkt. Derfor er det lykkedes - dog ikke ligefrem til gavn for kunstnerne, som tjener mindre.