Hvorfor blev du journalist?

”Måske har det ligget latent i mig. Begge mine forældre var skolelærere, og vi talte en del om samfund og politik derhjemme. I gymnasiet var jeg meget interesseret i samfundsfag, og da jeg blev student, tog jeg til Frankrig uden at kunne et ord fransk og boede hos en fransk familie lidt uden for Bordeaux. Jeg gik rundt i vinmarkerne og havde god tid til at tænke mig om, og jeg kan huske, at mine tanker kredsede en del om, hvad der foregår ude i samfundet rent politisk. Da slog det mig: Jeg skal da være journalist.”

Du startede karrieren som journalist på Bornholm og i Aabenraa, og fra 2009 og 10 år frem boede og arbejdede du i København og var blandt andet hos DR og Miljøministeriet. Hvordan var det så sidste år at flytte til Odense?

”Det var meget naturligt, tror jeg. Min mand og jeg følte nok lidt, at vi var ved at være færdige med København. Vi har en lille datter på tre år og var tiltrukket af hus og have. Det var fede 10 år på Vesterbro i København, vi havde, men vi indså også, at de der caféer, dem brugte vi ikke så meget længere. Så det var det rigtige for os at rykke.”

Du rykkede for at blive redaktør på Jysk Fynske Mediers podcast­redaktion, som du skulle starte op. Hvordan var din første dag?

”Vi var tre nyansatte, og den første dag gik vi ned på en café og brainstormede på alle de idéer, vi havde. Ledelsen ville gerne have, at vi skulle udkomme med en podcast hver dag, som selvfølgelig skulle være henvendt til provinsen, men ellers var det ret meget lagt op til os. Heldigvis var der også nogen på redaktionen, der havde gjort sig tanker om, at de gerne selv ville prøve at lave podcast, men vi havde rigtig frie rammer.”

Hvad brugte I dem så til?

”En masse formater. Vi lavede ’Podcasten Danmark’. Vi startede en politisk podcast med avisens politiske journalister Thomas Funding og Kasper Løvkvist. Vi lavede ’Magasinet’, som kørte om søndagen og havde personlige historier. Dengang gik vi i høj grad med personlige historier og ekspertinterviews. Det gør vi stadig, men vi har skærpet profilen. Der er ingen tvivl om, at rigtig mange ting fandt vi først ud af, da vi var kommet i gang. Det er en vildt fed proces, fordi formatet er så levende.”

Hvad var dine forudsætninger for at banke sådan et projekt op?

”Jeg føler lidt, at jeg har provinsen i mig, og jeg har lavet provinsjournalistik i Aabenraa, på Bornholm og på P4 København. Godt nok havde jeg ikke prøvet at lave podcast før, men jeg har lavet en del radio. Jeg ved meget om, hvad man skal være opmærksom på, når man laver et interview til lyd, men det er bare noget helt andet end podcast. Derfor måtte jeg læse en masse op, inden jeg startede, og siden har jeg måttet lære det på den hårde måde. Vi har jo i høj grad prøvet os frem for at se, hvad der virkede og ikke virkede.”

Kan du give nogle eksempler på noget, der ikke virkede?

”I begyndelsen vil jeg sige, at – fordi vi jo skulle i gang – vi nok havde en tendens til at have lidt for lidt fokus i de enkelte podcasts.”

I forsøgte at favne for bredt?

”Ja. Med podcastmediet kommunikerer man jo til en målgruppe, som har et interessefelt. Det er en udfordring for os, fordi vi har mange forskellige abonnenter hos Jysk Fynske Medier, og det er vigtigt, at så mange som muligt kan se sig selv i podcasten. Så ja, for at leve op til det kom vi nok til at prøve at favne for bredt i begyndelsen. I dag har vi en erhvervs-, en sports- og en politisk podcast. Vi har en forklarende podcast, en samtalepodcast, en USA-podcast. Vi har mange produkter på hylden, hvor vi har skærpet format og emner. Det har jeg lært: Det her er ikke en radiokanal – det er et medie, hvor man informerer til nogen, som har en interesse i et emne. Og så kan man forhåbentlig med sin journalistik formå at brede det ud til nogen, som måske ikke vidste, at de var interesserede.”

Alle medier og aviser har i dag en podcast, og alle influencere og kendisser har en podcast – lidt som de for 10 år siden havde en blog. Er der virkelig behov for alle de podcasts?

”Der er i hvert fald et enormt behov for overskuelighed i markedet. Folk tørster efter anbefalinger. Og det bliver, som jeg ser det, kun værre lige nu, for det pibler op med podcastplatforme alle vegne. Alle vil have en god podcast. Det betyder, at det går ud over overblikket, og det gør, at det bliver uoverskueligt – og at nogle giver op på forhånd. Vi forsøger at lave et sted, hvor vores abonnenter kan gå hen og finde noget, der er interessant for dem – i stedet for at skulle overskue det helt vildt store marked.”

Hvad tror du, fremtiden er for podcastmediet?

”Med podcast tilvælger man det, man selv er interesseret i, og mere og mere nyhedsformidling foregår jo digitalt, så jeg tror på en stor fremtid. Men den afhænger af, om vi finder ud af, hvordan man tjener penge på konceptet. For journalistisk indhold koster penge, og det skal podcasts også gøre. Det er også det, vi bruger en masse ressourcer på at arbejde med lige nu.”

Hvad lytter du selv til?

”Jeg hører en del amerikanske podcasts, for eksempel kriminalpodcasten ’Serial’. Så hører jeg også politiske podcasts som ’Borgen Unplugged’ og prøver generelt at have et blik på, hvad der bliver produceret herhjemme. Jeg er blevet meget glad for en, der hedder ’Samtaler fra en herrebarber’. Det er en barber, der taler med sine halvkendte gæster, ikke andet, og det er et godt eksempel på, hvad podcasten kan: Han er god til at tale, helt enkelt. Man er tilskuer til den gode samtale.”