search

Per Schultz-Knudsen: ”Vi skal have en troværdig lønstatistik igen”

VALG I DJ. Forbundets systematiske lønstatistik skal tilbage, og overenskomstarbejdet skal have højere prioritet. Sådan lyder Per Schultz-Knudsens to mærkesager, når han genopstiller til DJ’s hovedbestyrelse i slutningen af april

Den systematiske lønstatistik skal tilbage. Og der skal skrues op for overenskomstarbejdet. Sådan kan Per Schultz-Knudsens mærkesager opsummeres, når han genopstiller til hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund (DJ) 28.-29. april.

Den første mærkesag er kortsigtet, og den anden er mere langsigtet, fortæller han.

”Den kortsigtede er, at vi skal have en troværdig lønstatistik igen. Og dermed have begrænset de skader, der er kommet på grund af den forfejlede vurdering, forbundsledelsen havde omkring GDPR’s betydning,” siger han.

Uenighed om GDPR-fortolkning

Kort fortalt har forbundet i mange år benyttet en systematisk indsamling af lønoplysninger fra arbejdsgivere og tillidsrepræsentanter. Men da GDPR – EU’s nye persondataforordning – blev aktiveret sidste år, gik forbundet om til frivillig indsamling af lønoplysninger.

Det skyldtes en vurdering af, at den systematiske indsamling var i strid med GDPR. Journalisten har beskrevet sagen her.

Blandt andre Per Schultz-Knudsen var stærkt uenig i vurderingen, og sagen vakte efterfølgende debat i hovedbestyrelsen.

”Det var mig, der bragte det op i hovedbestyrelsen, efter at forbundsledelsen og forretningsudvalget havde besluttet, at de ville ændre det,” siger Per Schultz-Knudsen.

Han blev inspireret af en kommentar til en artikel om emnet på journalisten.dk. Kommentaren var skrevet af Flemming Reinvard – faglig konsulent i forbundet fra 1988 til 2018. Reinvard var hjernen bag opbygningen af den traditionelle indsamling af lønoplysninger.

”Jeg tog fat i den og læste GDPR-forordningen og lovgivningen igennem. Jeg kunne ikke se, at der var problemer i den måde, vi hidtil havde lavet lønstatistikken på. Og jeg var enig med Reinvard,” fortæller Per Schultz-Knudsen.

Undersøgelse i gang

Efter en debat om emnet har forbundet bedt en ekstern advokat om at kontakte Datatilsynet for at finde ud af, om den gamle model kan vende tilbage, i overensstemmelse med GDPR. Det vurderer blandt andre Per Schultz-Knudsen, at den kan.

Forbundet afventer nu svaret fra Datatilsynet.

”Jeg tror ikke, der kommer et svar, der gør, at vi behøver at lave om på det. Men hvis der er noget, der skal justeres, skal vi selvfølgelig have det gjort. Og hvis der kommer et svar, som siger, at det her kan vi ikke gøre længere, så skal vi til at arbejde politisk, for at det kan lade sig gøre,” mener Per Schultz-Knudsen.

Han ser en systematisk indsamling af lønoplysninger som en forudsætning for, at tillidsfolk kan råde nyansatte til, hvad de kan kræve i løn.

”Vi skal have en lønstatistik, der er mere valid end den, der blev indsamlet i 2018,” mener Per Schultz-Knudsen.

Han står ikke alene. Også andre medlemmer af hovedbestyrelsen understreger i årets kandidat-interview, at de vil arbejde for at få den gamle lønstatistik tilbage. For eksempel siger Henrik Friis Vilmar, journalist og fællestillidsrepræsentant hos DR:

”Den statistik er et af de vigtigste værktøjer for vores tillidsrepræsentanter for at kæmpe for arbejdsvilkår, løn og så videre.”

Den langsigtede mærkesag

Per Schultz-Knudsens langsigtede mærkesag er, at der skrues mere op for overenskomstarbejdet.

”Vi skal have nogle overenskomstaftaler, der sikrer vores medlemmer ordentlige arbejds- og lønforhold. Det skal også gælde freelancere og løst ansatte,” siger han og fortsætter:

”Vi skal have overenskomster på så mange arbejdspladser som muligt. Også på kommunikationsområdet.”

Forbundets forhandlingschef, Claus Iwersen, har i 2017 fortalt til Journalisten, at det er vanskeligt at lave overenskomstarbejde i kommunikationsbranchen.

”Det er det selvfølgelig,” medgiver Per Schultz-Knudsen.

”Men det skal ikke gøre, at vi opgiver,” mener han.

Bedre betaling til freelancere

Per Schultz-Knudsen mener, at freelancere skal sikres ”en betaling på niveau med fastansatte”. Det kan blandt andet ske ved at kræve takster for lønmodtager-freelancere indskrevet i overenskomsterne, siger han.

”Freelancernes lønninger påvirker også de fastansattes ansættelse – på den måde, at hvis virksomhederne kan klare sig med billigere freelanceaftaler end med at have fastansatte, så kan vi risikere endnu flere fyringer,” vurderer han.

Og så synes han, at der er behov for mere fokus på startlønnen.

”Startlønnen har været under pres de senere år. Det skal der rettes op på,” mener han.

Til det seneste delegeretmøde havde Per Schultz-Knudsen også overenskomstområdet som mærkesag. Siden er der ikke sket så meget, som han havde ønsket – blandt andet på grund af den krænkelsessag, der ramte forbundet i november 2017.

”Hovedbestyrelsen har haft en del andet at se til – med ting, vi ikke forudså ville komme. Det har taget ressourcer, også fra forhandlingsteamet, fordi de har været nødt til at gå ind og påtage sig andre opgaver i organisationen, nu hvor direktøren ikke har været til stede,” siger han.

Læs mere om forløbet her.

Mere fokus på kommunikatører

Journalisten taler ikke kun med årets kandidater om deres egne mærkesager.

Vi spørger også bredt ind til aktuelle debatter, der præger branchen og forbundet. Og til konklusioner fra Fagenes Fremtid og Fremtidens Forbund: To arbejdsgrupper i DJ-regi, der i januar og marts fremlagde kortlægningen af en række tendenser og udfordringer for branchen og forbundet. Grupperne kom også med en række anbefalinger.

Fremtidens Forbund-gruppen skriver i sin rapport:

”Vi skal være det naturlige valg og den stærkeste fagforening for kommunika­tionsansatte.”

Og der har længe været et ønske i forbundet om at blive bedre til at rumme og tiltrække kommunikatører.

Per Schultz-Knudsen, mener du også, at DJ skal blive bedre til at fastholde og tiltrække kommunikatører?

”Det mener jeg helt afgjort. En af måderne er, at vi skal sørge for at få overenskomster på området. Og få en mere klar profil på, at vi er kommunikatørernes forbund. Kommunikatørerne (i DJ, red.) har fået en ny bestyrelse, som jeg synes, hovedbestyrelsen skal gå i dialog med og prøve at drøfte: Hvordan kan vi få en stærkere profil på dét område?” siger han.

Han mener også, der skal være mere fokus på efteruddannelse til kommunikatører.

”Det skal ikke være forbundet, der driver uddannelserne. Men vi kan gå ind og påvirke forskellige uddannelser til at udbyde noget, som vores medlemmer synes, der er behov for,” mener han.

Han ser også et behov for etiske regler til kommunikatører – i stil med ’Vejledende regler for god presseskik’. Et emne, Journalisten tidligere har beskrevet her.

Og så er Per Schultz-Knudsen medafsender på et forslag til det kommende delegeretmøde om at starte en proces hen imod et nyt navn til forbundet. Et navn, der bedre omfavner eksempelvis kommunikatører.

Hvad med de visuelle?

I Fagenes Fremtid-gruppens rapport ’De visuelle fags fremtid’ kan man læse resultatet af en spørgeundersøgelse blandt medlemmerne. To af tre visuelle medlemmer er meget enige eller enige i udsagnet: ”Mit fag er udfordret af, at andre faggrupper erobrer de redskaber og kompetencer, jeg besidder.”

”Det er en udvikling, vi har set igennem flere år,” siger Per Schultz-Knudsen.

Han nævner tendensen til, at skrivende journalister tager foto-opgaver.

Så hvordan kan forbundet styrke de visuelle medlemmers position på arbejdsmarkedet?

”Vi skal dels fastholde, at hvis medierne vil have et kvalitetsprodukt, så skal de selvfølgelig benytte faguddannede medarbejdere,” mener Per Schultz-Knudsen.

”Vi skal også sørge for, at vores visuelle medlemmer kan blive ved med at videre- og efteruddanne sig – og fastholde deres faglige niveau i forhold til de nye måder, som man kan lave både grafik og billeder på,” mener han.

Han tror dog ikke, at ”fagskellene bliver så massive, som de tidligere var.”

”Derfor må vi også forholde os til det. Og sørge for, at vores visuelle medlemmer får nogle redskaber, så de også kan levere journalistisk arbejde,” siger han.

Enig i behov for ny struktur

På det kommende delegeretmøde vil der blive stillet to forslag om at ændre forbundets demokratiske struktur.

Ét forslag vil nedbringe antallet af delegerede. Et andet vil begrænse valg af delegerede til medarbejderforeninger og specialgrupper – og afskaffe valg af delegerede i kredsene. Per Schultz-Knudsen oplyser, at han bakker op om det første forslag. Og at han stemte blankt til det andet forslag, da hovedbestyrelsen behandlede det.

”Når jeg ikke stemte imod, men undlod, så er det, fordi jeg er enig i, at der skal ske en forenkling. Jeg tror bare, vi måske går lidt for stærkt frem,” siger han.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen