”Vi skal have mere styr på DJ – af hensyn til medlemmerne.”

Sådan lyder årets vigtigste mærkesag for Berlingske-journalist Frederik M. Juel, der genopstiller til hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund (DJ). Det sker til forbundets delegeretmøde 28.-29. april i Kolding.

Frederik M. Juel – der har været medlem af hovedbestyrelsen siden 2011 – peger på en række administrative problemer, der skal løses.

Huller i medlemssystemet

”Dels skal vi have et bedre medlemssystem,” siger Frederik M. Juel.

”Vi skal være mere sikre på, hvor vores medlemmer arbejder. Og det skal vi, fordi vi er på vej til at forenkle vores struktur. Det kan vi ikke gøre uden at få et ordentligt medlemssystem, der understøtter en mere enkel struktur,” siger han.

Han henviser til et forslag, som et flertal i hovedbestyrelsen vil fremlægge på det kommende delegeretmøde. Forslaget lægger op til ”et mere enkelt valgsystem”, hvor der fremover kun skal vælges delegerede på arbejdspladser og i specialgrupper.

Det vil sige, at der lægges op til at stoppe valg af delegerede i forbundets geografiske kredse.

Frederik M. Juel bakker op om forslaget, men understreger, at det forudsætter et bedre medlemssystem.

”Når nogen siger op – for eksempel på Berlingske – så ved man, hvor de siger op, men man ved ikke nødvendigvis, hvor de går hen. Og det bliver et problem. Hvis vi skal have en mere enkel struktur, skal vi være rimelig sikre på, at medlemmerne kommer over i de rigtige specialgrupper,” siger han.

Bedre regnskabsafdeling

Frederik M. Juel ser også et behov for at optimere regnskabsafdelingen.

”Vi skal have en regnskabsafdeling, der fungerer bedre. Når kredse og specialgrupper køber regnskabsassistance hos DJ, skal de have regnskaberne i ordentlig tid før generalforsamlinger. Og de skal være overskuelige og nemme at tage fat på,” siger han.

”I Kreds 1 får vi lavet vores regnskab i DJ. Det har ikke fungeret særligt godt i de seneste to år. I år fik vi det en uge før generalforsamlingen. Vi kunne næsten ikke nå at behandle det,” fortæller Frederik Juel.

Han er i øvrigt formand for Kreds 1.

”Jeg ved ikke helt, hvorfor det ikke har fungeret optimalt i de senere år,” siger han og understreger, at det ikke er en kritik af de ansatte.

Han siger også, at han ikke har indtryk af, at der er problemer med de samlede regnskaber for DJ.

Styr på underskuddet

Frederik M. Juel – der oprindelig er uddannet økonom – mener også, at hovedbestyrelsen skal have bedre styr på forbundets økonomi på længere sigt.

Forbundet budgetterer med underskud i år – det sker efter en årrække med overskud.

”Jeg har ikke nogen problemer med, at vi i DJ kører med underskud. Og jeg har ikke nogen problemer med, at vi får nedbragt vores formue, der er meget stor – også større, end den skal være. Men: Det er bare ekstremt vigtigt, at vi gør det på den rigtige måde,” siger Frederik M. Juel.

”Underskud kan også være en investering. Så er det bare vigtigt, at man ved, hvad man investerer i, så vi undgår den situation, at vi om tre-fire-fem år er nødt til at hæve kontingentet kraftigt. Det dur simpelthen ikke,” siger han.

Han understreger dog, at han ikke mener, at DJ har ”rod i økonomien”.

Og om de administrative problemer siger han:

”Det er ikke en kritik af de ansatte eller af forbundsledelsen. Der er bare nogle ting, jeg synes, vi skal gøre bedre.”

Mere fokus på arbejdsmiljø

Frederik M. Juel har også andre fokusområder – for eksempel psykisk arbejdsmiljø i mediebranchen. ”Vi er nødt til at gå ind i den kamp,” siger han.

Arbejdsmiljøet kan løftes ved at skabe bedre erfaringsudveksling mellem arbejdsmiljørepræsentanter, mener han.

Han vil også arbejde for, at flere DJ-medlemmer bliver fagligt aktive. Og så pointerer han, at ”en meget stor del af vores overenskomster er under pres.”

Hvad skal forbundet gøre for freelancerne?

I Journalistens interviewserie spørger vi også ind til kandidaternes syn på konklusioner fra Fagenes Fremtid og Fremtidens Forbund: To arbejdsgrupper i DJ-regi, der i januar og marts fremlagde afdækningen af en række udfordringer i branchen og for forbundet – og som kom med en række anbefalinger.

En af de tendenser, der fylder i rapporterne, er det aktuelle ”boom i freelancere og selvstændige”, som Fagenes Fremtid-gruppen kalder det. Omtrent hvert fjerde DJ-medlem er freelancer eller selvstændig, og væksten vil fortsætte, vurderer Fagenes Fremtid-gruppen.

Frederik M. Juel mener, at området skal prioriteres højt, og henviser til en ny freelance-strategi, der kommer til afstemning på det kommende delegeretmøde. Han har været med til at udforme strategien i samarbejde med blandt andre DJ-formand Lars Werge, Freelancegruppen og Film- og Tv-gruppen.

I strategien bliver der – blandt andet – lagt op til bedre overenskomstdækning af freelancere.

Mere efteruddannelse til visuelle

De visuelle medlemmer kigger også ind i nogle store omvæltninger.

I Fagenes Fremtid-gruppens rapport ’De visuelle fags fremtid’ kan man læse resultatet af en spørgeundersøgelse blandt medlemmerne. To af tre visuelle medlemmer er meget enige eller enige i udsagnet: ”Mit fag er udfordret af, at andre faggrupper erobrer de redskaber og kompetencer, jeg besidder.”

Så hvordan kan forbundet styrke de visuelle medlemmers position?

Frederik M. Juel pointerer, at omtrent halvdelen af de visuelle medlemmer er freelancere – og at den nye freelancestrategi også sigter mod denne gruppe. Han mener, at forbundet blandt andet skal arbejde mere med efteruddannelse og arrangementer til de visuelle.

Bedre rådgivning til kommunikatører

Der har længe været et ønske i forbundet om at blive bedre til at rumme og tiltrække kommunikatører. Og Fremtidens Forbund-gruppen skriver i sin rapport:

”Vi skal være det naturlige valg og den stærkeste fagforening for kommunika­tionsansatte.”

Frederik M. Juel mener, at forbundet skal styrke indsatsen for kommunikatører. ”Vi er jo i konkurrence,” siger han og henviser til de andre fagforbund, der organiserer kommunikatører.

Men hvad kan forbundet konkret gøre?

Frederik M. Juel ser rådgivning og overenskomster som nogle af de vigtigste værktøjer.

Som Journalisten tidligere har beskrevet er kommunikationsområdet – indtil videre – langt mindre overenskomst-dækket end mediebranchen.

Frederik M. Juel:

”Jeg tror, vi skal starte med at få et overblik over, hvor kommunikatørerne er ansat. Og så tage fat der: Hvor giver det mening at arbejde med at lave en overenskomst? Og hvor har de ansatte nogle løn- og arbejdsvilkår, hvor det snarere er individuel rådgivning, der er afgørende."

Nyt navn til forbundet?

Flere medlemmer af hovedbestyrelsen mener, at forbundet skal have et nyt navn, der bedre omfavner kommunikatører. Og til det kommende delegeretmøde er der stillet et forslag om at starte en proces om navneforandring.

Frederik M. Juel er ikke direkte afvisende, men siger:

”Man skal passe på med, at navnediskussionen ikke bliver en stedfortræder-diskussion. Navnet får ikke alene forbundet til at hænge sammen.”

”Det var en meget ubehagelig sag”

Journalisten spørger, hvad Frederik M. Juel ser som den vigtigste drøftelse siden sidste delegeretmøde.

Han nævner blandt andet krænkelsessagen, der startede i november 2017, og som førte til en større advokatundersøgelse og en omstrukturering af forbundet.

”Det var en meget ubehagelig sag – specielt for dem, det gik ud over,” husker han.

Den vigtigste læring fra forløbet var, at forbundet skulle have en stærkere ledelse og klarere retningslinjer, mener han. Forbundet har da også – blandt andet – ansat et nyt lag af mellemledere. Og det er vedtaget, at Dansk Journalistforbund og a-kassen AJKS skal have to direktører i stedet for én.

Lønstatistikken: ”Den vigtigste enkeltting”

Og så nævner Frederik M. Juel problematikken om forbundets lønstatistik som ”den vigtigste enkeltting” siden sidste delegeretmøde.

Sidste år blev forbundets systematiske indsamling af lønoplysninger erstattet af et nyt valgfrit system. Det skete på grund af uklarhed om GDPR – EU’s nye persondataforordning.

Frederik M. Juel vil arbejde for, at den ”gamle og meget sikre lønstatistik” vender tilbage.

”Vi er måske det forbund i landet, der har den bedste og mest sikre lønstatistik. Og det er utroligt vigtigt, at vi har det – med hensyn til at kunne rådgive og hjælpe ude på arbejdspladserne omkring lønforhold og kunne hjælpe nyansatte,” siger han.

Hovedbestyrelsen er aktuelt i gang at undersøge, om den gamle lønstatistik kan vende tilbage.