Dansk Journalistforbunds medlemmer stiger i løn. De har i gennemsnit oplevet en lønstigning på 2,1 procent fra oktober 2016 til oktober 2017. Det viser en ny lønstatistik fra forbundet, der bliver offentliggjort næste uge.

Beregningen dækker fastansatte og tidsbegrænset ansatte, som fik en fuld månedsløn i oktober begge år. Stigningen ligger et pænt stykke over inflationen, der i perioden steg med 1,5 procent.

K-folk trækker op, medieansatte trækker ned

Bag tallene gemmer sig gode nyheder for kommunikatører og knap så gode nyheder for journalister.

Inden for offentlig kommunikation er der sket en lønstigning på 2,9 procent, mens lønstigningen inden for privat kommunikation har været på 3,3 procent.

Til gengæld ligger lønstigningen for DJ-medlemmer på de traditionelle medier på 1,9 procent. Og hos distriktsbladene flugtede lønstigningen kun lige præcis med inflationen.

Med til billedet hører dog, at journalister fortsat tjener mere end kommunikatører. Reporternes gennemsnitsløn lå i oktober sidste år på 41.208 kroner om måneden, mens kommunikationskonsulenter i gennemsnit tjente 39.158 kroner per måned. Men forskellen kan hurtigt tippe.

K-lønnen vokser flere år i træk

Den markante vækst i K-branchens lønninger har stået på i flere år.

”I en årrække har lønstigningerne på K-området ligget over lønstigningen i klassiske medievirksomheder,” forklarer Flemming Reinvard, der er forhandlingskonsulent i DJ og ansvarlig for forbundets lønstatistik.

Og ganske rigtigt: Sidste års lønstatistik for DJ-medlemmer viser, at lønnen i den private del af kommunikationsbranchen steg med 2,9 procent fra 2015 til 2016, mens stigningen lå på 1,7 procent hos dagbladene.

”Det er et udtryk for, at der på K-området har været stigende beskæftigelse, både offentligt og privat. Der er bud efter de gode kommunikationsfolk, mens mediebranchen er inde i en nedadgående kurve med fyringer og ting, der ikke kan hænge sammen,” siger Flemming Reinvard.

Gabet mellem mænd og kvinder bliver mindre

Den nye opgørelse viser også, at kvindernes løn stiger hurtigere end mændenes løn.

”Lønforskellen mellem mænd og kvinder har de sidste 10 år nærmest ligget stille mellem 5 og 6 procent. Man har set en udligning, som bare var gået i stå. Men sidste år var forskellen faldet til 4,8 procent. Og i år ligger den på 4,4 procent. Det lugter af en tendens, men der er ingen, der kan sige, om det er holdbart endnu,” siger Flemming Reinvard.

Mænd får højere genetillæg

Han forventer, at cirka halvdelen af gabet vil kunne forklares statistisk. En væsentlig forskel er for eksempel, at mænd i gennemsnit får højere genetillæg, fordi de typisk arbejder mere i aftener og weekender.

Men matematikken vil næppe kunne forklare alt.

”En meget stor del af forskellen på mænds og kvinders løn er også de job, de vælger eller får. Man kan groft sagt sige, at kvinder vil have en tendens til at prioritere et ordentligt arbejdsliv over lønnen,” lyder det fra Flemming Reinvard.

”Og når vi kigger på for eksempel mænd og kvinder i kommunikationsstillinger, så er der en overvægt af mænd, der bliver ansat steder, hvor man får en ualmindeligt god løn som kommunikations-konsulent, mens der er flere kvinder i humanitære organisationer og steder, hvor man ikke har så høj en løn, men derimod fleksible arbejdstider. Og dét kan godt være en stor del af den resterende del af forklaringen.”

Tallene kommer fra tillidsfolk

Hovedparten af materialet i DJ’s lønstatistik kommer fra tillidsfolk på arbejdspladserne. Studerende, pensionister, arbejdsløse og freelancere tæller ikke med i statistikken.

Næste uge offentliggør forbundet en PDF med årets resultater. I mellemtiden kan du tjekke dine fagfællers løn via forbundets lønberegner og sidste års rapport.

Rettelse den 18. januar kl. 11.40: DJ har oplyst at der er en fejl i lønstatistikken. Stigningsprocenten er kun på 2.1 procent mod de først oplyste 2.2 procent. Dette tal er derfor rettet. Dermed er reallønforbedringen 0.6 procent.