Dansk Journalistforbunds lønstatistik giver et detaljeret overblik over lønudviklingen i mediebranchen. Den bliver opdateret en gang om året.

”Den statistik er et af de vigtigste værktøjer for vores tillidsrepræsentanter for at kæmpe for arbejdsvilkår, løn og så videre,” siger Henrik Friis Vilmar – fællestillidsmand hos DR og medlem af forbundets hovedbestyrelse.

Indtil 2017 kom hovedparten af oplysningerne fra tillidsmænd, der skaffede dem på arbejdspladserne. En metode, der nød stor anerkendelse, fordi svarprocenten på overenskomstdækkede arbejdspladser var nær 100.

Men sidste år skulle medlemmerne selv oplyse deres løn. Resultat: Svarprocenten faldt til godt en tredjedel på de overenskomstdækkede arbejdspladser.

Og Henrik Friis Vilmar har svært ved at bruge den nye statistik i sit arbejde:

”Det er ikke en brugbar lønstatistik i forhold til de lønstatistikker, vi tidligere har haft,” siger han.

"Vi savner oplysninger …"

Berlingske-journalist Frederik M. Juel kalder sagen for ”den vigtigste enkeltting”, hovedbestyrelsen har drøftet de seneste to år. Han er formand for hovedbestyrelsens overenskomst- og aftaleudvalg (OAU), der normalt håndterer lønstatistikken, men som ikke blev involveret i beslutningen – det vender vi tilbage til.

”Det er helt afgørende, at vi får lønstatistikken op at køre på samme måde som tidligere, hvor den byggede på indberetninger fra arbejdsgiverne,” mener han.

Problemet er uddybet i DJ’s egen rapport om statistikken:

”Vi savner oplysninger fra rigtig mange medlemmer på DJ-overenskomst (arbejdspladser med tillidsrepræsentant), så et gennemsnitsmedlem i 2017-statistikken er populært sagt ikke sammenligneligt med et gennemsnitsmedlem i 2018-statistikken.”

”Den samlede svarprocent ligger formentlig omkring 45. Det er væsentligt lavere end de tidligere år, hvor svarprocenten har været estimeret til ca. 90,” står der i rapporten.

Begrundelse: I strid med GDPR

Det var DJ’s fem mand store forretningsudvalg, der sidste år traf beslutningen om at afskaffe den hidtidige lønstatistik. Statistikken var i strid med EU's nye persondatalov GDPR, lød begrundelsen.

Forløbet førte til protester i forbundets hovedbestyrelse.

Spørgsmålet er, om beslutningen var velbegrundet eller overilet. DJ har selv sat en undersøgelse i gang, som ikke er afsluttet endnu.

Men Journalisten har gennemført en række interview med Datatilsynet, der tegner et samlet billede af, at forbundet ikke behøvede at sænke kvaliteten af lønstatistikken på grund af GDPR.

Datatilsynet siger til Journalisten, at fagforeninger gerne må indsamle lønoplysninger kollektivt om identificerbare personer – og bruge dem til at lave statistik. Så længe de lever op til betingelserne og har hjemmel til det.

”Det kan klares via kollektive overenskomster og medlemsvilkår i den forening, som der nu er tale om – hvis hjemlen ellers fremgår klart nok af disse,” fortæller Allan Frank, der er jurist og it-sikkerhedsspecialist i Datatilsynet.

For god ordens skyld skal Journalisten understrege, at vi har bedt Allan Frank om at forholde sig til det generelle billede. Derfor kan vi ikke sige, om forbundet kan vende tilbage til alle aspekter af den hidtidige indsamlingsmetode. Men det store billede fremstår klart.

Detaljerne og Allan Frank vender vi også tilbage til.

Burde have ringet til Datatilsynet

Sagen skulle have været undersøgt bedre, inden beslutningen om at aflive den gamle lønstatistik blev truffet, mener blandt andre hovedbestyrelsesmedlem Per Schultz-Knudsen.

”Det, vi har fået at vide – når vi har diskuteret det – er, at man ikke bare kan kontakte Datatilsynet og få en melding. Men det ser det jo ud til, at Journalisten kan,” siger han.

”Og det kunne man jo have gjort i foråret sidste år eller først på sommeren. Og hvis Datatilsynet ikke kunne komme med en klar melding – men ville se på en forklaring – så havde man haft tid til dét, så lønstatistikken for 2018 kunne have kørt efter de tidligere måder at samle data ind på. I stedet for at man – få uger, før man skal i gang med indsamlingen – siger, at det her må vi ikke,” siger Per Schultz-Knudsen.

En pludselig beslutning

Forretningsudvalget meldte sin beslutning ud i oktober sidste år, kort inden årets lønoplysninger normalt skulle indsamles.

Per Schultz-Knudsen stillede sig hurtigt i opposition. Og i november tog han sagen op på et hovedbestyrelsesmøde. Han argumenterede for, at den gamle statistik ikke var i strid med GDPR.

Argumenterne gjorde indtryk, og flere var enige med ham.

”Jeg synes overhovedet ikke, det holder,” siger Anders Stoffer – hovedbestyrelsesmedlem og Ekstra Bladet-journalist – om den vurdering, at GDPR forhindrer DJ i at lave kollektiv lønstatistik.

2018-statistikken blev gennemført efter den nye metode. Men efter kritikken blev det besluttet, at en ekstern advokat skulle undersøge sagen hos Datatilsynet. I marts godkendte hovedbestyrelsen et brev til tilsynet. Forbundet venter stadig på svar.

Da Journalisten kontakter Datatilsynet, stiller Allan Frank dog op til interview få timer senere. Han stiller også op til fire efterfølgende interview – med det overordnede budskab, at det er muligt for fagforbund at lave kollektiv lønstatistik.

Kritik fra forbigået udvalg

Journalisten har tidligere beskrevet sagen. Vi genbesøger den, fordi de fire kritiske hovedbestyrelsesmedlemmer – der udtaler sig i artiklen her – sætter spot på emnet.

Det sker i forbindelse med en interview-serie op til valget af forbundets kommende hovedbestyrelse, der finder sted i Kolding i weekenden.

Per Schultz-Knudsen er ikke bare medlem af den nuværende hovedbestyrelse. Han er også kandidat til den kommende. Og han har to mærkesager: En kortsigtet og en langsigtet.

”Den kortsigtede er, at vi skal have en troværdig lønstatistik igen. Og dermed have begrænset de skader, der er kommet på grund af den forfejlede vurdering, forbundsledelsen havde omkring GDPR’s betydning,” siger han.

På samme måde siger Anders Stoffer:

”Det er bydende nødvendigt, at vi bibeholder den gode lønstatistik, der har kendetegnet DJ i mange, mange år.”

Og OAU-formand Frederik M. Juel mener:

”Vi skal som forbund arbejde på at skabe bedst mulige løn- og arbejdsvilkår for vores medlemmer. I den sammenhæng er den lønstatistik, som vi har haft frem til 2017, et uhyre vigtigt redskab i rådgivningen af vores medlemmer.”

De fire kritiske medlemmer har både det til fælles, at de genopstiller til den kommende hovedbestyrelse, og at de alle er medlem af OAU – altså hovedbestyrelsens overenskomst- og aftaleudvalg. I udvalgets kommissorium står der:

”Udvalget er ansvarlig for udarbejdelse af DJ’s lønstatistik.”

Men udvalget blev altså ikke involveret, da forretningsudvalget traf beslutningen om at ændre på lønstatistikken. En beslutning, der i øvrigt skete efter vejledning fra daværende direktør i forbundet – og nuværende direktør i a-kassen AJKS – Linda Garlov. I sin begrundelse lagde hun vægt på en telefonsamtale, som forbundet forinden havde haft om sagen med en advokat med speciale i GDPR.

”Enormt kluntet”

OAU havde altså ikke mulighed for at reagere, før beslutningen var truffet. Om forretningsudvalgets omgåelse af OAU siger Per Schultz-Knudsen:

”Hele processen undrer mig.”

”Man kunne sagtens have gået den rigtige vej i systemet. Vi har vidst i et år, at der skulle komme en ny forordning,” siger han.

Til daglig er han journalist og fællestillidsmand for de seks nordligste dagblade i Jysk Fynske Medier.

”Jeg tror ikke, det er et bevidst, planlagt forsøg på at sætte demokratiet i DJ ud af spil. Men jeg synes, det er enormt kluntet,” siger Henrik Friis Vilmar.

Og Anders Stoffer pointerer, at det ”meget tydeligt fremgår”, at lønstatistikken hører til i OAU.

Lars Werge: Derfor gik vi uden om OAU

Da resultatet af den nye statistik blev offentliggjort, brugte DJ-formand Lars Werge ord som ”ærgerligt” og ”forbistret”.

Lars Werge er både medlem af forretningsudvalget – der altså traf beslutningen – og af OAU – altså, det udvalg, der blev forbigået.

Lars Werge, når du kigger tilbage på den beslutning – at det kørte uden om OAU – hvad mener du så om dét i dag: Var det korrekt at gøre det, eller var det en fejl at gøre det?

”Havde det sparet os for et halvt års diskussion frem og tilbage i hovedbestyrelsen, at vi havde taget den via OAU, så ville dét jo have været bedst,” siger han.

Og her kommer endnu et lag i forløbet. Lars Werge forklarer beslutningen om at køre uden om OAU sådan her:

”Det beror på, at vi fra forhandlingsafdelingen fik at vide, at de helst ikke ville have med lønstatistikken at gøre. Derfor valgte vi at sige, at det er et organisatorisk anliggende, og at det så ligger i organisationsudvalget. Og organisationsudvalget er lig med forretningsudvalget.”

Det fremgår dog ikke af OAU’s kommissorium, at opgaven kan flytte udvalg.

Forhandlingsafdelingen vender vi tilbage til.

Datatilsynet uddyber

Tilbage til Allan Frank fra Datatilsynet. Han oplyser som bekendt, at fagforeninger gerne må indsamle lønoplysninger kollektivt – og lave statistik af det – hvis de lever op til behandlingsbetingelserne, og hvis de har hjemmel til det.

”I overenskomsten kan der stå, at arbejdsgiveren skal oplyse om alle de her medlemmers lønforhold til medlemsorganisationen. Så har vi flyttet oplysningen fra arbejdsgiveren til den pågældende fagforening. Herudover skal fagforeningen også selv have lov til at behandle oplysningerne, så de kan lave en lønstatistik. Den hjemmel kan sagtens være en del af ens medlemsforhold,” uddyber Allan Frank.

Vil det sige, at et forbund sagtens kan indsamle lønoplysninger systematisk, hvis man har en overenskomst, hvoraf det fremgår – og hvis man har nogle vedtægter, hvoraf det fremgår?

”Lige præcis.”

I DJ’s vedtægter står der i paragraf 14 om lønstatistik, at ”forbundet har fuldmagt til at indhente oplysningerne hos medlemmernes arbejdsgiver”. 

Og i mange af forbundets overenskomster står der, at ”lønstatistik for oktober måned udleveres til tillidsrepræsentanten efter begæring herom”. 

Allan Frank forholder sig dog ikke til de konkrete bestemmelser. Men princippet er altså – ifølge Allan Frank – rigtigt nok.

Lars Werge: Spørg Linda Garlov

Journalisten fortæller DJ-formand Lars Werge, at det ifølge Datatilsynet er muligt at lave kollektiv lønstatistik.

Lars Werge, hvilke indikationer havde I på, at det var ulovligt at fortsætte den her kollektive indsamling af lønoplysninger, da GDPR blev aktiveret?

”Det må du spørge Linda Garlov om,” siger han.

Linda Garlov var som bekendt daværende direktør for forbundet og nuværende direktør for a-kassen AJKS.

Journalisten spørger også Lars Werge, hvorfor Datatilsynet ikke blev kontaktet, inden forretningsudvalget traf beslutningen i sin tid.

”Jeg henviser igen til vores administration. Den politiske vurdering beror jo på indstillingen fra administrationen,” siger han.

Papir fra Garlov bekymrer ikke Datatilsynet

Journalisten rækker ud til Linda Garlov. Hun sender først en tekst til Journalisten, der er skrevet af forbundets administrationschef.

Her kan man læse, at der indgår ”entydig identifikation” af medlemmerne i produktionen af forbundets statistik.

Journalisten fremlægger teksten for Allan Frank fra Datatilsynet. Han fortæller, at den ikke giver ham anledning til at justere sin vurdering. I en mail skriver han efterfølgende, at der i hans første besvarelse er ”lagt til grund, at behandlingerne sker på data, der kan henføres til en given person”.

Frygtede at udlevere medlemmer

Da Journalisten fremlægger Datatilsynets udmelding for Linda Garlov, peger hun på, at forbundet afventer et skriftligt svar fra selvsamme tilsyn.

Om den gamle lønstatistik siger hun:

”Jeg er fuldstændigt enig i, at den kollektive lønstatistik har været et fremragende instrument. Så hvis ikke der var nogen problemer i det, var vi fortsat ad den vej.”

Hvilke indikationer havde I på, at det i sin tid var ulovligt at fortsætte den kollektive indsamling af lønoplysninger?

”Med den nye persondatalovgivning er man blevet meget mere opmærksom på, at vi skal passe på vores medlemmers data. De oplysninger, som medlemmerne betror os, skal vi selvfølgelig passe rigtig godt på. I henhold til den nye persondata-lovgivning er et medlemskab af en fagforening en personfølsom oplysning. Det vil sige: Vi må ikke oplyse andre, om, at man er medlem af Dansk Journalistforbund,” siger hun.

”Den måde vi gør det på – i forhold til den kollektive indsamling – er, at vi sender skemaer ud til alle arbejdsgivere med enten medlemsnumre eller CPR-numre, for at vi kan få dem tilbage og tage dem ind i vores system. Så er det klart, at vi som ordentlige mennesker må standse op og sige: Hov, har vi et problem her, eller har vi ikke?” siger hun.

Linda Garlov fremlagde i november den samme udfordring over for Journalisten.

Gjorde det besværligt for sig selv

Fagforenings-tilhørsforhold var også en følsom oplysning inden GDPR, pointerer Allan Frank.

Men det er ikke nødvendigvis ulovligt at videregive den slags oplysninger, hvis man har hjemmel til det, siger han.

Og der findes en mere praktisk løsning på den udfordring, Linda Garlov peger på.

”Hvis de har levet i den virkelighedsopfattelse, at de er nødt til at gå til den enkelte arbejdsgiver og sige, ’jeg vil gerne have oplysninger på Peter, Jens og Ursula’, så har de gjort det ulige meget besværligt for sig selv,” siger Allan Frank.

En mere enkel model går ud på, at tillidsrepræsentanter beder arbejdsgiveren om oplysninger for alle ansatte på en given overenskomst. På den måde giver man ikke arbejdsgiveren nogen oplysninger, han eller hun ikke havde i forvejen.

”Hvis du får oplysninger om alle dem, der er omfattet af overenskomsten, får du både oplysninger om nogle, der er journalistforbundets medlemmer, og nogle, der ikke er journalistforbundets medlemmer,” forklarer Allan Frank og fortsætter:

”Og så kan den enkelte tillidsmand, der godt ved, hvem der er medlem – for det er en del af hans arbejde at vide, hvilke medlemmer han repræsenterer – jo selv sortere i listen og sige: Det er de 25 af de 30, jeg har fået, som jeg sender videre.” 

Forbundet har stadig kompetencerne

Flemming Reinvard – faglig konsulent i forbundet gennem 30 år – varetog den gamle lønstatistik, indtil han gik på pension sidste år.

Hans ansættelse lå i forbundets forhandlingsafdeling. Da han stoppede, blev stillingen ikke genoprettet, og den nye lønstatistik ligger nu i en anden afdeling. 

Journalisten kontakter Claus Iwersen, der er chef i forhandlingsafdelingen, for at spørge ind til baggrunden for, at afdelingen – som forklaret af Lars Werge – ikke ønskede at fortsætte med opgaven. Det vil Claus Iwersen ikke kommentere.

Derfor spørger Journalisten i stedet:

Hvis nu det viser sig – hvad det ser ud til – at forbundet kan fortsætte med den her kollektive lønstatistik, og hvis din afdeling får muligheden for og ressourcerne til at tage den tilbage, ville I så kunne gøre det?

”Ja, det ville vi da kunne,” siger Claus Iwersen.

Hvad ville det kræve?

”Det ville kræve, at vi kan dedikere en medarbejder til opgaven – som vi havde det med Flemming Reinvard. Da han stoppede, og hans stilling i min afdeling blev nedlagt, havde vi ikke længere muligheden for at dedikere en medarbejder til det,” siger Claus Iwersen.

”For forhandlingsafdelingen har det udelukkende handlet om ressourcer. I et par år havde det allerede været et tema, hvad der ville ske, når Flemming Reinvard en dag ville gå på pension. Han efterlod en detaljeret manual til efterfølgeren. I afdelingen er der medarbejdere med de rette kvalifikationer til at løse opgaven,” oplyser Iwersen.

”Det skal bare løses”

Journalisten har ikke undersøgt ressource-spørgsmålet yderligere.

Men Anders Stoffer er klar til at finde pengene, hvis det koster ekstra at vende tilbage til den gamle metode.

”Den her lønstatisk skal op at køre hurtigst muligt. Der må vi finde ressourcerne, eventuelt i sikringsfonden,” siger han.

Per Schultz-Knudsen er enig.

”Jeg er for så vidt ligeglad med, hvor det ligger. Det skal bare løses. Det må være den nye direktør, der så skal ind og vurdere (forbundet er i gang med at ansætte ny direktør, red.): Hvor ligger det her mest naturligt? Og hvor kan vi finde ressourcerne? Og hvis ikke man i administrationen har ressourcerne til det, så er jeg i hvert fald indstillet på, at vi finder de ressourcer via hovedbestyrelsen.”

”Det her er så vigtig en opgave. Og så vigtigt et redskab for vores tillidsfolk, at det kan vi simpelthen ikke spare os væk fra,” mener han.

Og Frederik M. Juel skriver i en mail:

”Nu skal vi selvfølgelig først se det officielle svar til DJ fra Datatilsynet. Men hvis det som forventet ligger tæt op ad udtalelserne her, så mener jeg, at vi skal have afsat nogle ressourcer i DJ, så vi kan gå tilbage til at lave den meget troværdige lønstatistik, vi har haft indtil for nylig.”

Også Per Schultz-Knudsen og Anders Stoffer understreger, at forbundet først skal vente på det skriftlige svar fra Datatilsynet.

”Hele hovedbestyrelsen har godkendt det brev, som advokaten sender. Så den proces skal vi selvfølgelig gøre færdig,” siger Anders Stoffer.

Du kan læse mere om reglerne i GDPR’s artikel 9 og i denne vejledning fra Datatilsynet.