Verden er fuld af konflikter. Men så er det jo heldigt, at vi er mange, der er så høflige og omgængelige, at vi foretrækker, at konflikterne går over – helt af sig selv.

Sådan tænker de konfliktsky mennesker, som Anders Stahlschmidt skriver om i bogen ’En kur mod konfliktskyhed – Bliv bedre til at sige det, der skal siges’.

Konfliktsky mennesker ønsker at leve i fredelig sameksistens, og derfor går de en lang bue uden om problemerne, forklarer Anders Stahlschmidt.

”Men det får jo ikke problemerne til at gå væk, at de undlader at tale om dem. Tværtimod risikerer de, at problemerne bliver større og dybere, fordi de ikke orker at tale om uoverensstemmelserne,” siger han.

Angst for lavine af uoverskuelige konsekvenser

Konfliktskyhed skyldes, at nogle mennesker har en angst for, at det skaber en lavine af uoverskuelige konsekvenser at tage fat om en konflikt.

”Det bunder i en dyb psykologisk angst for, at verden skal gå i stykker,” siger han.

Det er imidlertid den konfliktskys skæbne, at den ydre konflikt i stedet bliver til en indre irritation, som de er nødt til at dele med andre.

”Nogle skriver om det på Facebook. Andre går til chefen, og så må chefen fortælle kollegerne, at der er et problem. Det er en enorm konfliktoptrapning, fordi man ikke taler med den, man har en konflikt med,” siger han.

Anders Stahlschmidt giver et klassisk eksempel på konfliktskyhed. Før sommerferien skulle en ung mand holde studenterfest. På grund af corona skulle det foregå udendørs i familiens have. Hans forældre siger, at han skal huske at orientere naboerne om festen. Men det udskyder han – nok fordi han er for konfliktsky – så da festen går i gang, er der en nabo, der ikke kan sove på grund af larmen. Klokken 2 om natten larmer de fortsat.

”Hun ved godt, at hun burde tage sin badekåbe på og gå ned til festen og bede dem om at skrue ned. Men det er hun for konfliktsky til, så hun skriver i stedet på Facebook: ”Kan man ikke få fred her på vejen? Kan vi ikke aftale, at vi ikke generer hinanden? Det er tirsdag for helvede!” Pludselig var alle involveret i konflikten,” forklarer Anders Stahlschmidt.

Han siger, at man bogstaveligt talt bør tage badekåben på og se de unge i øjnene, mens man fortæller dem, at musikken er for høj.

Talent for at sige tingene ligeud

”Men vi udskyder det, og så kommer det ud på andre måder, fordi konflikten vokser inde i os,” siger han.

Anders Stahlschmidt forklarer, at mange konfliktsky har et helt forkert billede af, hvordan dem, der ikke er konfliktsky, løser en strid, de møder.

”De tror, at når man tager en konflikt, så skal man sige tingene på en meget grov måde. Men det vil jo bare være en aggressiv måde at være konfliktsky på,” forklarer han.

”Vi, der er konfliktsky, vil gerne have fred, men ved desperat at forsøge at undgå konflikter – og det ansvar, vi selv har i kontakten med andre mennesker – får vi ufred indeni.”

Bogens mest centrale sætning

Anders Stahlschmidt peger på, at journalisten Karen Thisted, der døde tidligere på året, havde et stort talent for at sige tingene ligeud uden at fornærme nogen.

”Karen var utroligt god til at gå efter bolden, og ikke efter manden,” siger Anders Stahlschmidt, der var redaktionschef på en række TV 2-programmer med Karen Thisted og Suzanne Bjerrehuus.

”Karen sagde tit: ”Jeg kan godt lide dig, men det, du gør, er helt forfærdeligt, og hvis du ikke holder op, så ender du i rendestenen. Det kunne næsten virke, som om hun overfusede folk. Men de mennesker, hun sagde det til, syntes faktisk, at det var rigtigt rart, at hun var så tydelig.”

Modsat ønsker de konfliktsky, at andre skal kunne regne ud, hvor deres grænser går.

”Og det kan vi jo ikke altid. Derfor er det rarere for alle, hvis vi er tydelige,” siger han.

↑ ”Jo sværere det er at sige noget, jo kortere skal man sige det. Så snart du begynder at forklare, hvorfor det er ubehageligt, begynder du også at forhandle din grænse,” lyder det fra Anders Stahlschmidt Foto: Tuala Hjarnø.

Sexismedebatten

Aktuelt er debatten om sexisme et eksempel på, at konfliktskyhed også er udbredt langt ind i mediebranchen.

”Sexismedebatten viser, at der er nogle problemer i vores branche, som vi først tager stilling til, når vi bliver presset til det. Og når det sker, udfordrer vi kun problemerne lige nøjagtigt så langt, som vi bliver presset til. Og ikke længere. Det er en form for konfliktskyhed,” siger Anders Stahlschmidt.

Hvad skal man stille op, hvis man får kommentarer eller berøringer, man ikke bryder sig om?

”Man tackler det bedst ved at være tro mod sine egne følelser og tage ansvar for det ved at fortælle, at det er ubehageligt: ”Jeg kan ikke lide, når du rører ved mig. Vil du ikke nok lade være.”

Men det kan jo være svært, hvis personen, der gør det, til dagligt er ens chef?

”Ja, det kan være svært. Men hvis det er en chef, er det bedste fortsat at sige, at det er ubehageligt, og bede ham om at lade være. Og så skal man ikke sige mere. Jo sværere det er at sige noget, jo kortere skal man sige det. Så snart du begynder at forklare, hvorfor det er ubehageligt, begynder du også at forhandle din grænse.”

Hvad gør man, hvis man er løst ansat eller praktikant og er bange for at ødelægge relationen?

”Man skal sige fra på den mest tydelige måde og med mindst muligt ansigtstab. Hvis en chef taber ansigt over for en ansat, så kommer der en straf. Og hvis det fortsætter, eller hvis det er en kultur på arbejdspladsen, må du gå til andre, for eksempel tillidsmanden eller kolleger på arbejdspladsen.”

Så I nogle tilfælde er det fornuftigt at gå videre til andre med det?

”Ja, nogle gange er overmagten for stor til, at man kan tage konfrontationen. Så anbefalingen er, at det er bedst at sige det direkte, men der kan i nogle tilfælde være gode grunde til ikke at gøre det.”

Anders Stahlschmidt er journalist, forfatter og konfliktmægler. Han er tidligere underholdningschef i Nordisk Film og tv-vært på DR og TV 2. Han ejer konsulentvirksomheden Lumholt & Stahlschmidt sammen med sin kone, Karen Lumholt. ’En kur mod konfliktskyhed – Bliv bedre til at sige det der skal siges’ er udgivet på forlaget Lumholt & Stahlschmidt.